KL og socialrådgivere: Komplekse kommunale opgaver kalder på et løft af socialrådgiveruddannelsen

Af Ulrik Wilbek, formand for KL's Socialudvalg og Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening

Der er ingen tvivl om, at faglig frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd.

Det viser erfaringerne med frisættelse i en række kommuner, der har givet medarbejdere i ældreplejen, folkeskoler og dagtilbud plads til at skabe løsninger baseret på deres faglighed frem for love og regler.

Det gælder også på socialområdet, hvor socialrådgivernes arbejdsfelt kræver en stærk faglighed.

De skal evne at møde udsatte mennesker med både åbenhed, empati og socialfaglig professionalisme.

Deres arbejde kræver indsigt i kompliceret lovgivning, herunder borgernes rettigheder og pligter, psykiske og sociale problemer, mulighederne for at få hjælp og støtte, økonomi og meget andet. 

Det kræver høj faglighed – ikke mindst i en fremtid med højere grad af faglig frihed og større krav til den enkelte medarbejder.

Tættere på virkeligheden

Derfor er socialrådgiveruddannelsen helt afgørende. Det er her, de kommende socialrådgiveres faglige grundsten bliver lagt. Det er også her, de skal modnes og klædes på til at arbejde med mennesker i svære livssituationer og tage ansvar for beslutninger om andre menneskers liv på baggrund af en stærk faglighed.

Samtidig skal uddannelsen sikre, at de nyuddannede socialrådgiveres kompetencer matcher den stigende kompleksitet i kommunernes opgaver, så de føler fast grund under fødderne, når de træder ud på arbejdsmarkedet.

Alt dette kræver, at uddannelsen kobles tættere til praksis. Som nyuddannet socialrådgiver får man ansvar for komplekse og krævende sager, hvor man for eksempel skal møde udsatte familier både lyttende og med faglig autoritet. For at det skal lykkes bedst muligt, skal man træne det, man lærer på uddannelsen, i virkeligheden.

I dag har de studerende kun en enkelt praktik på fem måneder placeret på 4. semester. Det kunne med fordel ændres, så praktikken fordeles over flere semestre i en vekselvirkning mellem teori og praksis. På den måde vil de studerende i højere grad få mulighed for løbende at afprøve det, de læser om og lærer på uddannelsen.

Samtidig får de mulighed for at bringe den nyeste viden fra praksis i spil i undervisningen og prøve forskellige grene af socialrådgiverfaget af.

Øvelsesbaseret undervisning

Ud over selve praktikken skal koblingen til praksis også sikres gennem mere øvelsesbaseret undervisning. I dag har de studerende relativt få undervisningstimer, som ofte foregår i store hold.  

Det betyder, at der er mindre tid til praktiske øvelser og feedback fra underviserne, som udover praktikken er det, der kobler teori og praksis samt sikrer den enkelte studerendes faglighed.

I forbindelse med den kommende reform af professionsuddannelserne vil vi derfor opfordre regeringen og de øvrige partier til at investere i professionsuddannelserne og sikre stærke rammer for en revision af socialrådgiveruddannelsen for at sikre:

1. Bedre praktik og kobling til praksis, f.eks. flere praktiske øvelser i undervisningen og en mere fleksibel tilrettelæggelse af praktikken
2. Flere undervisningstimer på mindre hold
3. Overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og behovet i praksis, f.eks. efterspørger kommunerne styrkede kompetencer inden for myndighedsudøvelse, herunder juridisk metode, samtaleteknik mv.

Tilsammen vil det løfte uddannelsen markant og klæde de kommende socialrådgivere langt bedre på til de opgaver, de skal varetage – særligt i en fremtid, hvor ny lovgivning på børneområdet, handicapområdet og beskæftigelsesområdet stiller endnu større krav til socialrådgivernes faglighed og dømmekraft.

Det er nødvendigt for, at de kan løfte de stadigt mere komplekse opgaver i den kommunale velfærd.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 25. september 2024.