KL: Fjernelse af det statslige tilsyn giver mere plads til skolens kerneopgave

Et godt forslag, der vil bringe kommuner ud af spændetrøjen og flytte overflødige opgaver væk fra folkeskolen.

Sådan beskriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, forslaget om at sløjfe det statslige tilsyn med folkeskoler, som regeringen præsenterede med sit finanslovsforslag fredag

Ifølge ham er det rigtigt positivt, at regeringen vil fjerne det statslige tilsyn. Kommunerne er i forvejen dybt optagede af kvaliteten på landets folkeskoler og arbejder systematisk med dialogen med skolerne om udviklingen. Forslaget vil derfor understøtte arbejdet med kvalitet på den enkelte skole.

”Med tilliden følger ansvaret og forpligtelsen, og vi er i kommunerne mere end klar til at tage opgaven på os. Hvis forslaget bliver vedtaget, får vi muligheden for at bruge flere af vores kræfter på det, der giver mening - nemlig trivsel og god undervisning,” siger han. 

Kan frigøre ressourcer til skolen 

Problemet med det nuværende tilsyn, der udføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), er ifølge Thomas Gyldal Petersen, at kommuner og skoler i tilsyn bruger enormt meget tid på redegørelser, processer, møder, handleplaner og administrative opgaver. 

I KL hører man om eksempler på kommuner, der bruger op mod 1.000 administrative timer på at være i et skærpet tilsyn på én folkeskole.  

”Kommuner og skoler i tilsyn bliver kvalt i bureaukrati, som hverken løfter elevernes læring eller trivsel. Ofte kommer tilsynet også for sent, fordi kommunerne allerede har spottet problemerne og igangsat indsatser, før det bliver fanget op i statistikkerne, og staten får planlagt et besøg. Nu har vi chancen for at frigive ressourcer til folkeskoler, der er under pres, og gøre en reel forskel med et bedre tilsyn. Den chance bør vi ikke forpasse,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Konsekvenserne ved at være i tilsyn kan i dag være meget store, pointerer udvalgsformanden. Han nævner det statslige tilsyns udhængning af skoler gennem bekymringsbreve til kommunalbestyrelsen og skolen og trusler om at sanktionere og lukke skolen.

”Frem for den tilgang og det ensidige fokus på data, som tilsynet har i dag, er der brug for at sætte ind med tiltag, der bygger på, hvad der rent faktisk sker i det enkelte klasseværelse. Den lokale kontekst skal tages meget mere i betragtning,” siger han.

Vigtigt fortsat at følge kvaliteten

Han påpeger, at der allerede er stort fokus på kvaliteten af undervisningen i kommunerne, og at rammerne omkring folkeskolen løbende er blevet justeret de senere år for at understøtte netop den dagsorden.

Eksempelvis er de nationale test blevet tilpasset, så de passer til skolens pædagogiske hverdag, men stadig kan bruges til at følge kvaliteten på tværs af landet. Det skal vi fortsat, så vi kan følge med i, om børn om unge lærer de ting, de skal i skolen, mener han.

Samtidig nævner Thomas Gyldal Petersen, at man kan lade sig inspirere af modellen på dagtilbudsområdet, hvor erfaringerne med at gøre tilsynet kommunalt er gode. Det vil naturligvis skulle ske ud fra et armslængeprincip og med et stort fokus på dialog, fastslår han.

KL ser derfor frem til en grundig drøftelse med Christiansborg om, hvordan opgaven med at sikre høj kvalitet i folkeskolen kan løftes i alle kommuner, understreger udvalgsformanden.