Kontakt
Anders Egedal
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3123
E-mail: aneg@kl.dk
Det er rigtigt set af regeringen at foreslå at tilpasse regionernes øvrige opgaver i forbindelse med sundhedsreformen – og kommunerne er klar til at påtage sig de opgaver, som regeringen mener, vi skal, siger KL’s formand.
Som en del af sit udspil til en sundhedsreform foreslår regeringen en tilpasning af de opgaver, der ligger hos regionerne, som ikke handler om sundhed. Det gælder bl.a. opgaver på kulturområdet og regionernes udviklingsstrategier og -aktiviteter.
”Vi bakker op om regeringens ønske om at fokusere regionernes arbejde, og vi er klar til at påtage os de opgaver, som regeringen mener, vi skal,” siger KL’s formand, Martin Damm.
Regeringen vurderer bl.a., at regionernes udviklingsstrategier og udviklingsaktiviteter helt kan bortfalde. Her har regionerne bl.a. bistået kommunerne med vejledning og støtte i arbejdet med klimahandlingsplanerne samt hentet finansiering i EU til en række projekter på fx klimaområdet. Opgaver, som kommunerne og staten dog fint kan løfte, uden at fx klimaindsatsen vil lide under det, mener KL-formanden.
”Vi har i kommunerne samarbejdet om vækst, udvikling, kultur og klima længe før, vi havde regioner – så vi har ganske robuste strukturer for vores samarbejde med både nabokommuner og i en større kreds af kommuner. De bindinger, der er fra EU på, hvordan grænseoverskridende og interregionale samarbejder kan håndteres, må vi finde løsninger på. Det er teknik. Men vi mener uden problemer, at man kan luge ud i de administrative niveauer,” siger Martin Damm og fortsætter:
”På hele klimaområdet er arbejdet i fuld gang i kommunerne, og dét kommer til at fortsætte uagtet regionernes bidrag. Det er os i kommunerne, der laver klimahandleplanerne og omsætter dem til virkelighed. Det er i kommunalbestyrelserne, vi forpligter os på opgaven og tager ansvar for at sætte klimahandling bag ordene og leve op til de store nationale ambitioner. Alt det kører for fulde gardiner – og dét vil det blive ved med,” siger Martin Damm.
Kommunerne har allerede gode erfaringer med at løfte tværgående dagsordener og udviklingsområder. Erhvervsfremmereformen fra 2019 er et eksempel herpå. Her overgik regionernes opgaver overvejende til kommunerne.
”Det har været en stor succes med et mere enstrenget system med færre myndighedsniveauer, da vi gik fra 3 til 2 og gjorde ansvaret meget tydeligere. Det har givet nogle stærke samarbejder med erhvervslivet – både lokalt i den enkelte kommune og på tværs af kommunegrænserne,” siger Martin Damm.
Kommunerne betaler cirka 126 kr. pr. borger til regionerne i udviklingsbidrag. Det svarer til i alt omkring 750 millioner kr. om året, som regionerne så har brugt på regionale aktiviteter i kommunerne.
”Når der ikke længere skal laves regionale udviklingsaktiviteter, går vi naturligvis ud fra, at pengene bliver i kommunekassen, så vi kan bruge dem på fx lokale og tværgående klimaindsatser,” siger Martin Damm.
Også på trafikområdet er kommunerne klar til at påtage sig det fulde ansvar, hvilket især skal være med til at sikre, at kollektiv mobilitet også bliver prioriteret i yderområderne og trængsel og støj håndteres i byerne. Og på kulturområdet er det allerede kommunerne, der har langt de fleste opgaver. Kommunernes budget på kultur- og fritidsområdet er på 12,8 mia. kr., hvilket også svarer til statens budget. Regionerne har totalt afsat små 40 mio. kr. til kulturpuljer, som har støttet store og små kulturaktører i kommunerne.