Ny aftale om folkeskolen er et godt skridt mod en skole, der kan mere for flere
Den nye aftale på folkeskoleområdet rummer mange elementer, som baner vejen for, at vi kan skabe en folkeskole, der kan mere for flere. Men arbejdet er ikke slut. Det er vigtigt, at skolens parter bliver tæt inddraget i det videre arbejde, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen.
Regeringen og folkeskoleforligskredsen har tirsdag indgået en ny Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram. Den indeholder bl.a. flere lokale frihedsgrader til at tilrettelægge den skoledag, som man lokalt mener bedst styrker kvaliteten i undervisningen i fagene eller kvaliteten i fritidstilbud.
”Den nye aftale er et godt første skridt i den rigtige retning mod en skole, som kan mere for flere. Vi skal tage mange flere skridt i dén retning, men nu er vi i gang. Det er godt, og det er særligt godt, at det er en bred politisk aftale,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, og fortsætter:
”Vi er rigtig glade for, at ministeren og forligspartierne har lyttet så meget til skolens parter, som tilfældet er. Og også tænker os ind i de næste faser, når aftalen skal implementeres. Det er vigtigt, hvis vi skal lykkes med at indfri de gode intentioner, at alle parterne omkring skolen er med,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Vi skal vende fokus
Med aftalen er der bl.a. afsat 500 mio. kr. til at understøtte de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Thomas Gyldal Petersen glæder sig over, at der med aftalen er blødt op i forhold til regeringens oprindelige udspil, så kommunerne kan bruge pengene mere fleksibelt i forhold til at skabe stærke inkluderende læringsmiljøer.
”Det er vigtigt, at vi får mulighed for at sætte gang i indsatser, som giver mening i den lokale kontekst. Derfor er det godt, at der er kommet nogle mere fleksible rammer omkring de midler, regeringen har afsat.”
Der er også lagt op til at ændre folkeskoleloven, så støtte kan gives til klassen frem for individet. Der skal nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.
”Målet er at få skabt en folkeskole, som kan rumme langt flere elever, så flere får glæde af folkeskolens stærke børnefællesskaber. Det kræver, at vi kan bruge ressourcerne på at styrke almenundervisningen, og derfor er det rigtig godt, at der nu bliver set på, hvordan vi kan få vendt udviklingen. Vi mener, at man er nødt til at se på specialundervisningsbekendtgørelsen, så det bliver muligt at vende fokus fra individet til klassefællesskabet,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Pengene skal passe
KL-udvalgsformanden ærgrer sig over, at forligspartierne har holdt fast i juniormesterlære og bindinger på valgfagene. Her havde KL gerne set, at der var givet plads til at lave gode løsninger lokalt frem for at sætte begrænsende rammer, som ikke harmonerer med de lokale tiltag, der allerede er i gang.
Til gengæld er det godt, at man på lang sigt vil også vil se på folkeskolens prøver, når man fornyer fagene.
Aftalen tilfører folkeskoleområdet midler til bl.a. at styrke folkeskolen, til faglokaler og flere fysiske bøger. Dog lægges der også op til, at nogle af de penge, der skal investeres, kommer fra kommunerne selv, når skoledagen skal afkortes.
”Det er afgørende, at der følger økonomi med, når vi skal styrke folkeskolen. Vi vil i de kommende uger grave dybere ned i økonomien, for pengene skal passe. Og det vil vi helt sikkert få brug for at tale mere med regeringen om,” siger Thomas Gyldal Petersen.