Borgere, medarbejdere og kommuner: Det er helt afgørende at udsatte borgere også i fremtiden får en beskæftigelsesindsats
Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening og KL kommer med 7 fælles anbefalinger, der skal sikre, at beskæftigelsessystemet kan rumme socialt udsatte.
Hos de fire organisationer, som repræsenterer borgere, medarbejdere og kommuner, er der bred enighed om, at de mest udsatte borgere ikke hjælpes godt nok i beskæftigelsessystemet, som det er indrettet i dag. Med 7 fælles anbefalinger vil de derfor sikre, at mennesker med komplekse problemer mere nænsomt end i dag kan komme tættere på arbejdsmarkedet.
Eksempelvis vil organisationerne gøre det muligt at fritage kontanthjælpsmodtagere fra krav og sanktioner i en periode, så man kan arbejde jobrettet med dem og sætte social- og sundhedsrelaterede indsatser i værk – uden at skabe usikkerhed om deres forsørgelsesgrundlag med krav og sanktioner.
Samtidig foreslår de, at man skal arbejde helhedsorienteret på tværs af beskæftigelsessystemet og social- og sundhedssystemet, give borgere lettere adgang til udviklingsfleksjob og se på kravene til afklaring ved førtidspension.
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte:
"Vi ser desværre alt for ofte, at socialt udsatte mennesker med alvorlige sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer er på kontanthjælp i årevis – nogle gange i hele og halve liv - uden at de får den rette hjælp. Vi skal lave et system, som formår at give dem de helhedsorienterede indsatser, de har brug for, og som tager hånd om den enkeltes udfordringer på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet."
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer:
"Mennesker med handicap er i udgangspunktet ikke socialt udsatte, men uden den rette hjælp kan de blive det. Vi deler et ønske om at der skal være særligt fokus på mennesker i udsatte og sårbare livssituationer i vores beskæftigelsesindsats. Lige nu er der fx ca. 43.000 mennesker med handicap, der gerne vil i job. For mennesker med handicap kan og vil bidrage. Hvis det skal lykkes, har vi brug for politiske tiltag som for eksempel udviklingsfleksjob, der kan være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Samtidig har vi også brug for en forenklet afklaring til førtidspension, for de borgere, hvor det er den rette løsning."
Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening:
"Mange udsatte drømmer om at komme tættere på arbejdsmarkedet og har stor gavn af at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Derfor skal beskæftigelsessystemet ændres, så det bedre kan rumme og styrke vores mest udsatte medborgere. Det kræver, at socialrådgiverne får tiden og de rette rammer til at bruge deres faglighed og tage udgangspunkt i hver enkelt borgers situation."
Peter Rahbæk Juel, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL:
"Vi har et fælles ansvar for, at der bliver taget bedre hånd om borgere med komplekse udfordringer. Vi ved, at for langt de fleste borgere, som har vanskeligt ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet pga. forskellige sociale og psykiske udfordringer, er den primære støtte, de får, den de får i jobcenteret. Derfor er det afgørende, at vi ikke parkerer en stor gruppe borgere i et parallelt system. Det er nemlig vigtigt for deres livskvalitet, at der fastholdes en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at man i beskæftigelsessystemet kan arbejde mere helhedsorienteret med den enkelte borger – heriblandt have mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere midlertidigt fritages for krav og sanktioner."
De 7 anbefalinger er:
- Vi skal ikke oprette parallelsystemer for udsatte borgere: Hvis flere mennesker skal lykkes i beskæftigelsessystemet, skal vi have som mål at øge de udsatte borgeres livskvalitet og livsmestring og få forløst deres potentiale frem for at sende en gruppe af udsatte borgere ud af beskæftigelsessystemet og skabe en parallelindsats.
- Indsatsen skal ske på borgernes præmisser: Der er brug for en ny og mere fleksibel ramme med udgangspunkt i borgerens udfordringer, styrker og behov, og hvor vi kan tænke helhedsorienteret på tværs af tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Derfor skal ressourceforløb og rehabiliteringsteams afskaffes.
- Tilliden skal tilbage: Der skal ske et fokusskifte, hvor borgeren fremover mødes med tillid, for tillid mellem borgere og kommunen er afgørende for at lykkes. Det skal være den enkelte udsatte borgers situation, behov og ønsker, der skal være afgørende for indsatsen.
- Mulighed for at blive midlertidigt fritaget for krav og sanktioner: For nogle mennesker med komplekse problemer kan pres fra systemet gøre det hele værre. Derfor skal nogle kontanthjælpsmodtagere kunne fritages midlertidigt for krav og sanktioner for at skabe ro om deres økonomi. Samtidig skal det være muligt i en mere fleksibel ramme at arbejde jobrettet kombineret med en relevant social- og sundhedsrelateret indsats.
- Hurtigere ind på arbejdsmarkedet: I dag kan det tage meget lang tid, inden borgere har fået afklaret deres arbejdsevne. Derfor skal det være muligt at bruge småjobs og udviklingsfleksjob i afklaringsfasen, så borgere hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet.
- Forenklet afklaring til førtidspension: Når indsatsen for de allermest udsatte borgere skal nytænkes, skal der ses på kravene til, hvordan man bliver afklaret til førtidspension.
- Nye rammer for forpligtende samarbejde med sundhedssystemet: Samarbejdet i regionernes kliniske funktioner og med lægerne er ofte meget omstændigt og langsommeligt og dermed ikke til gavn for borgerne. Derfor skal vi have en ny model på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet for, hvordan kommuner og det regionale sundhedssystem samarbejder bedre og har borgeren i centrum.
