Nye kvalitetsstandarder i kommunerne skal forbedre forebyggelsesindsatsen for mennesker med kroniske sygdomme
Som led i den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen bliver der nu stillet forpligtende krav til de patientrettede forebyggelsestilbud i kommunerne. Det skal styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at borgere med kronisk sygdom modtager bedre og mere ensartede tilbud i hele landet.
Mere end en million danskere lever i dag med diabetes, KOL, hjerte-kar-lidelser eller andre kroniske sygdomme, og antallet forventes at vokse de kommende år.
De fleste bliver i dag behandlet uden for sygehusene, og den udvikling vil tage yderligere fart i fremtiden. Der er derfor et stigende behov for at opbygge og videreudvikle gode sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Kommunerne har god erfaring med at tilbyde forebyggende indsatser i forhold til bl.a. at forebygge, at sygdomstilstanden hos borgere med kroniske lidelser forværres, hvilket både kan forringe livskvaliteten hos de sygdomsramte og betyde, at de bliver mere behandlingskrævende. Men der er i dag forskel på de enkeltes kommuners sundhedstilbud.
Et bredt flertal af Folketingets partier har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og kvalitetsstandarder for bestemte kommunale sundhedstilbud.
Klare rammer for kommunernes tilbud
Og nu har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nye nationale kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, som skal sikre klare rammer for kommunernes forebyggelsestilbud til borgere med fx diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme mv.
Med kvalitetsstandarderne følger nye kvalitetskrav- og anbefalinger til kommunernes tilbud om bl.a. sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæring, ligesom der er fokus på brugen af afklarende samtaler samt monitorering og evaluering af det samlede forebyggelsestilbud.
Kvalitetstandarderne sikrer indsatser af et vist niveau. Den nærmere tilrettelæggelse er op til kommunerne, og her vil forskellige faggrupper kunne indgå i forbindelse med varetagelse af indsatserne, afhængig af deres konkrete kompetencer.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Stadig flere danskere må leve med en eller flere kroniske sygdomme, men det er heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, hvis man får de rette indsatser og passer godt på sig selv. Derfor er det også vigtigt, at der er gode sundhedstilbud tæt på borgerne i alle dele af landet. Og med de nye kvalitetsstandarder kommer der nu forpligtende krav til kommunernes forebyggende tilbud inden for eksempelvis egenomsorg, fysisk aktivitet og ernæring. Det vil betyde, at sundhedstilbuddene bliver langt mere ensartede og af høj kvalitet, og det vil gavne borgere i alle kommuner.
Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling siger:
I KL har vi set frem til kvalitetsstandarden for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Vi er enige i intentionerne om at sikre en ensartet høj kvalitet i forebyggelsestilbud til borgere på tværs af kommunerne. Forebyggelse er et centralt element i omstillingen til det nære sundhedsvæsen, der skal være med til at fremtidssikre et samlet sundhedsvæsen. Kvalitetsstandarderne er et første skridt i denne omstilling, hvor borgerne mødes af gode sundhedstilbud i deres nærmiljø og understøttes i at kunne leve et godt hverdagsliv med deres sygdom.
Kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom er udviklet som led i den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og følger de første nye nationale kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner, der kom i september sidste år.
Der er afsat 102,9 mio. kr. i 2023 stigende til 130,4 mio. kr. årligt fra 2029 og frem til kommunernes implementering af kvalitetsstandarderne målrettet patientrettet forebyggelse.
Implementeringen af de nye kvalitetsstandarder sker bl.a. i lokal dialog i sundhedsklyngerne.
