Opkvalificering er bedre end nyttesløs aktivering

Af Martin Damm, formand for KL og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Regeringen vil gerne have ledige kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet for at bidrage til fællesskabet som ”betaling” for deres kontanthjælpsydelse. 

Mange flere ledige kontanthjælpsmodtagere skal nu i nyttejobs, som det hedder, og det gælder især de mange tusinde kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der har været uden for arbejdsmarkedet i mange år. 

Og der skal ikke herske den mindst tvivl om, at vi støtter princippet om ret og pligt.

Men nyttejob er bestemt ikke et forslag, der har fået næring i vores baghaver, og vi ser mange udfordringer i denne opgave. Kommunerne får for eksempel enormt svært ved at finde konkrete arbejdsopgaver til alle disse mennesker, med mindre det da bliver helt meningsløst - som at tælle bølger i Kalundborg Fjord. Og vi forudser desværre, at de mange nyttejobs vil fortrænge helt almindelige jobs, som i dag udføres på aftalte løn- og arbejdsvilkår.

Hvis ordningen skal gennemføres, er det vigtigt, at den gennemføres på en måde, så den kan hjælpe borgerne til at komme i ordinær og varig beskæftigelse. Ellers kan det med rette kaldes fuldstændig nyttesløs aktivering. Tidligere års forsøg med nyttejobs har desværre vist, at det som hovedregel ikke medfører ordinær og varig beskæftigelse, at man har været i nyttejob. Og regeringen tror da også kun selv på, at der kommer 300 flere i job ved at sende 22.000 ledige i nyttejobs. 

Regeringen har samtidig meldt ud, at den vil spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne i de kommende år. Det kommer til at gøre ondt, og vi må spørge os selv, hvorfor regeringen med den ene hånd vælger et gennemføre kæmpe besparelser i beskæftigelsesindsatsen, og med den anden hånd at vælger at bruge 170 millioner kroner årligt på en indsats, der stort set ikke har nogen beskæftigelseseffekter? Regeringens egne tal viser, at det vil koste 566.000 kr. for hver borger, der muligvis kommer i job. 

Endelig vil ordningen betyde en masse ekstra bureaukrati i landets kommuner samtidig med, at der sidder en ekspertgruppe og ser på, hvordan man kan afbureaukratisere indsatsen. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Vi vil opfordre regeringen til at genoverveje sine planer om nytteindsats og nyttejobs. Det duer ikke - hverken for den enkelte ledige, for kommunerne, for fagbevægelsen, for erhvervslivet eller for statskassen. Der er langt mere fornuft i at løfte de lediges kompetencer og danskkundskaber, så de kan få et reelt job i de danske virksomheder – som jo flere steder tørster efter kvalificeret arbejdskraft.

Både kommunerne og 3F deltager meget gerne i en diskussion om, hvordan vi konkret og hurtigt får sat gang i efteruddannelse og opkvalificering af de ledige, så de kan bidrage til samfundet og løse nogle af virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. Regeringen kan bare ringe.

Debatindlægget er bragt i Berlingske den 12. februar 2024.