Debatindlæg: Det er nu, vi har chancen for at gøre noget ved tech-giganternes dominans – Folketinget må på banen

Af Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg

I Danmark bryster vi os af at være et af de mest digitaliserede lande i verden – og vi har rigtig mange gevinster ved at være digitale, også i løsningen af vores velfærdsopgaver. Når den kommunale sygeplejerske er i dialog med en borger med KOL over computeren, så borgeren kan sidde hjemme i vante omgivelser. Når robotstøvsugeren svinger kosten i stedet for sosu-medarbejderen. Og når ordblinde elever får uundværlig hjælp fra digitale læremidler i folkeskolen. For bare at nævne et par eksempler.

Vi ønsker, at borgerne får en god og tidssvarende service. Det er et faktum, at brug af it og digitalisering både bruger og producerer data. Noget er stærkt personligt, og noget er det i mindre grad. Men vi har ikke en lovgivning, der afspejler disse nuancer og giver os støtte i at handle lovligt. Datatilsynet peger i sin seneste afgørelse i Chromebook-sagen på, at der er brug for, at politikerne aktivt forholder sig til netop dét. Og vi er fra kommunerne og KL helt enige. Det er et principielt spørgsmål, som kræver politisk ejer- og lederskab. Vi vil gerne være et it-land, men lovgivningen halter efter og kan forhindre os i at bruge systemerne.

Chancen er der nu

Det er meget godt at råbe op om, at man ikke vil tech-giganternes dominans – men nu har man faktisk chancen for at gøre noget ved det. Det er nu, der er brug for at blive sat retning fra regeringen og Folketinget. Man kan ikke blive ved med at lave ambitiøse målsætninger om at anvende AI, øget digitalisering, velfærd med digitale midler mv., hvis man ikke ønsker at tage denne debat. Det duer ikke at vende det blinde øje til og tro, at vi ikke skal kigge på lovgivningen for sikre en forsvarlig digital transformation af samfundet. Det er nu, vi kan lægge det fornuftige fundament for, hvad man må og ikke må.

Lige nu holdes skoleeleverne i 53 kommuner som gidsler, men der er i virkeligheden meget mere på spil. For sagen om Googles Chromebooks viser med al tydelighed, at vi mangler lovgivning, der er tidssvarende til den måde, vi bruger teknologi og digitale services på i dag. Som Datatilsynet selv peger på, er lovgivningen ikke fulgt med den teknologiske udvikling.

Derfor er det på tide, at Folketinget sikrer, at vi har de rette juridiske rammer til, at vi på forsvarlig, ansvarlig og tidssvarende vis kan bruge de digitale redskaber. Alternativet er jo, at vi ikke kan bruge de digitale platforme. Og dén vej er næppe ønskværdig.

Problemet kan ikke isoleres til Chromebooks

Lige nu handler debatten om brugen af Googles Chromebooks. Her er det faktisk lykkedes os at rykke Google langt ift. at sikre, at data bruges forsvarligt og ansvarligt. Desværre ikke langt nok ifølge Datatilsynet. Og som Datatilsynet også peger på, så er problemet ikke isoleret til dét produkt. Vi står med en potentiel risiko for ikke at kunne bruge de digitale redskaber på alle vores velfærdsområder.

Kritikere er hurtige til at skyde os i skoene, at vi er i lommen på de store tech-giganter og er ligeglade med børns data. Det er på ingen måde vores ærinde. I KL går vi ikke efter at lovliggøre Googles løsninger. Vi går efter, at der skal skabes et ansvarligt, fornuftigt og gennemskueligt retsgrundlag, som private såvel som offentlige myndigheder kan agere efter.

Chromebook-sagen handler ikke om at betale store tech-giganter med data om børn. Det handler om et lille – men ret afgørende – område, nemlig data om brugeradfærd – det såkaldte servicedata eller produktionsdata – så systemerne kan vedligeholdes, forbedres og videreudvikles løbende – og ikke mindst tilpasses vores behov. Er knappen fx bedst, hvis den er blå eller rød? Skal boksen sidde i højre eller venstre hjørne? Osv. Men vi ønsker ikke, at data bruges til profilering eller marketing – der er brug for, at lovgivningen sætter grænserne.

Udviklingen rammer os alle

Og derfor handler det heller ikke kun om Chromebooks. Det er svært at forestille sig et digitalt produkt, som man ikke må tilpasse brugernes behov. Eller en ydelse i det hele taget. For vi kan overføre det til en lang række andre områder – egentlig både digitalt og fysisk. Kan du måske forestille dig et supermarked, som ikke tilpasser indretningen til de handlendes mønstre?

I kommunerne bruger vi over 300 it-systemer. Dem har både de ansatte og borgerne en forventning om er tidssvarende og brugbare. Hvis ikke Folketinget sætter ind, står vi i en situation, hvor det er de enkelte kommuner, der skal lægge arm med de store tech-giganter. Men det her er ikke et isoleret kommunalt problem. Det er en udvikling, som rammer os alle. Og derfor må Folketinget på banen.

Debatindlægget er bragt på Altinget Digital den 29. februar 2024