Debatindlæg: Stort lokalt ansvar for, at 2025 bliver et historisk år for dansk natur og landbrug

Debatindlæg af formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd0 Jensen; minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus; formand Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard; og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Med trepartsaftalen tager vi ansvar for en stor arealomlægning, der skaber et grønnere Danmark med en stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion. I Grøn Trepart har vi fundet fælles løsninger og forpligtet os til at nå dem. Vi vil reducere kvælstofudledningen markant, plante 250.000 hektar ny skov, beskytte drikkevandet og tage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde ud og omdanne det til naturområder. Det har vi gjort efter lange forhandlinger, hvor vi har lyttet til hinanden og indgået en aftale med hårfine balancer. En aftale, der nu også er et bredt politisk flertal bag på Christiansborg.

Hvordan vi konkret kommer i mål, skal aftales lokalt, så der kan tages hensyn til interesser og særlige forhold i lokalområdet. Borgmestre, landmænd, naturorganisationer og Naturstyrelsen skal sammen udarbejde planer, der løser flest mulige udfordringer på én gang i deres ”trepartsområde”. Kommunerne er den ansvarlige myndighed og sidder for bordenden. De lokale treparter får faglige grundlag at arbejde ud fra, og de får mål for, hvad nedbringelsen af kvælstofudledningen i deres område skal være. Alle deltagere i de lokale treparter skal arbejde for at finde løsninger og skabe en god dialog i treparten og i lokalsamfundet.

Der skal være dialog med nabokommunerne om en sammenhængende indsats for fjorde, drøftelser om at tilbyde landmænd jord andre steder, borgermøder om for eksempel placering af vådområder, bålpladser og gode naturoplevelser for børn. Aktørerne i de lokale treparter er omdrejningspunktet, for det er dem, der kender de lokale forhold. Det er dem, der ved, hvad der fungerer bedst i deres områder. Repræsentanterne i de lokale treparter kan løbende samle input fra deres lokale netværk og sikre en bred forankring i baglandet.

De lokale treparter arbejder under stort tidspres. Der skal gennemføres rekordstore arealomlægninger på meget kort tid. Senest den 1. februar 2025 skal den lokale trepart være oprettet og vi skal i KL, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer have udpeget vores repræsentanter. Og ved årets udgang skal alle omlægningsplanerne være klar – og så skal de selvfølgelig løbende opdateres i takt med, at vi bliver klogere og projekterne udvikler sig.

Trepartsaftalen har af nogle fået kritik for, at den bygger på frivillighed. Vi ser det nærmere som, at vi har fundet en fælles vej og forpligtet os sammen. Alle kommer til at knokle for at indfri de meget ambitiøse planer på så kort tid.  Vi har alle en interesse i, at det lykkes − både for at reducere klimapåvirkningen og få mere natur og bedre vandmiljø lokalt. Men også for på længere sigt at kunne udfase behovet for regulering på markerne.

2025 bliver det afgørende år for vores produktion af fødevarer, naturen og for vores samarbejde i den grønne trepart, både nationalt og lokalt. Vi har haft hårde forhandlinger centralt. Og det kommer der sikkert også lokalt. Men vi tror på, at samarbejde og forhandling, hvor de berørte parter selv er med til at lægge planerne, giver de bedste løsninger. Vi håber, at landmænd, engagerede i naturforeninger, kommunale beslutningstagere og fagfolk fra Naturstyrelsen vil strække sig til det yderste for at finde fælles løsninger.

Med den politiske aftale i efteråret er der prioriteret et historisk højt beløb på ca. 43 mia. kr. til Danmarks Grønne Arealfond. Til mere natur og mere skov.  Der er også en stor interesse fra private fonde, der ønsker at gøre en forskel. Nu er det op til de lokale treparter at vise, hvordan pengene skal bruges. Så vi får omlagt de rigtige jorder, sikret en robust landbrugsproduktion på de resterende jorder, anlagt store sammenhængende naturområder og får god tilstand i vores fjorde. Stærke, lokale samarbejder skal udarbejde planer, der tager hensyn til både naturen, landbruget og de mennesker, der bor der.

Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 16. december 2024.