Debatindlæg: Kom så med det paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet

Af Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Meget af debatten på beskæftigelsesområdet bygger efter min klare overbevisning på et fejlagtigt grundlag. For der er tegnet et alt for skævt billede af jobcentrene i den offentlige debat.

Sandheden er,

• at Danmark for 13. år i træk er EU-mestre i at få ledige i job
• at beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsætter med at sætte danmarksrekord
• at næsten halvdelen af de danskere, der mister deres arbejde, har et nyt job inden for tre måneder
  og at langtidsledigheden er ca. 5 gange lavere end EU-gennemsnittet
• at størstedelen af dem, der kommer i jobcentrene, er tilfredse
• at 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret
• at ca. 6 ud af 10 af borgere oplever at få en værdig behandling

Og jeg kunne blive ved med at fortælle om de flotte resultater, vi leverer i det danske beskæftigelsessystem. Og endda resultater, som vi leverer lidt på trods.

På trods af at landets jobcentre er udskældte – både i den offentlige debat og over middagsbordene. På trods af, at fremtiden for landets jobcentre har været kastet op i luften, siden SMV-regeringen trådte til i december 2022. På trods af, at beskæftigelsesområdet på Christiansborg har været set som et oplagt sted at finde milliardbesparelser – faktisk så mange besparelser, at medarbejderne på landets jobcentre kan risikere at skulle vinke farvel til hver fjerde kollega.

Vi har brug for et paradigmeskifte

I kommunerne har vi i årevis efterspurgt en gennemgribende forenkling på beskæftigelsesområdet. Vi har efterspurgt en ny beskæftigelsespolitik, der bygger på tillid til både medarbejdere og borgere og med langt bedre muligheder for at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i borgernes behov, de lokale forhold og medarbejdernes faglighed.

Ekspertgruppens anbefalinger udgør på en lang række områder et gennemarbejdet og velfunderet fagligt grundlag for en klogere tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsats. Hvor vi går fra mange regler til få regler. Fra mange særregler til få eller slet ingen. Og hvor kompleksiteten er væk. Så vi ikke skal sætte gang i noget for at kunne ”tælle rigtigt”, men fordi det er dét, der er bedst for borgerne og virksomhederne.

Og ikke mindst, hvor vi har en stærk kommunal forankring af opgaven, så virksomheder og borgere har én indgang til systemet.

En fri og fattig fugl

Men – og der er et stort men – det er meget svært at se, hvordan der kan spares 3 mia. kr. på området, som regeringen har lagt op til. Og vi er ikke de eneste, der har svært ved at tælle til 3. Heller ikke ekspertgruppen ser reelt ud til at kunne nå derop.

Hvis vi sparer 3 mia. kr. på området – hver 4. krone – så vil det komme til at gå ud over de indsatser og den service, som kommunerne kan give de ledige og virksomhederne. Og det risikerer at stække effekten af den aktive beskæftigelsesindsats. Så kan det vise sig at blive de dyreste 3 mia. kr., man har sparet. Samtidig kommer de 3 mia. kr. jo oveni de 1,1 mia. kr., som man sparede i jobcentrene som følge af aftalen om tidlig tilbagetrækning (Arne-pensionen).

Vi anerkender fuldstændig, at meget kan gøres klogere. Og der kan findes besparelser. Især hvis vi for alvor gør op med alle de regler og bureaukrati, der er på området. Og giver kommunerne og medarbejderne bedre muligheder for at tilrettelægge en effektiv beskæftigelsesindsats. Men hvor det er lykken at være en fri fugl, der kan vælge selv, så kommer man ikke nogen vegne, hvis man er en fri og fattig fugl. Borgerne vil det i hvert fald ikke hjælpe.

Jeg håber, at regeringen vil lytte til eksperterne og gennemføre det paradigmeskifte, der er lagt op til. Det skylder vi borgerne, som alt for ofte møder et system, der ser mere på regler end på deres behov. Og det skylder vi medarbejderne, der mere eller mindre drukner i de over 30.000 siders lovgivning, der langt hen ad vejen detailstyrer hver en bevægelse.

Debatindlægget er bragt på Altinget Arbejdsmarked den 11. december 2024