Debatindlæg: Jobindsatsen må ikke ende som et sovjetisk supermarked uden varer på hylderne

Af Peter Rahbæk Juel, formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og Nanna Højlund, næstformand, FH

Debatten om et nyt beskæftigelsessystem bygger på en underlig præmis. 

På den ene side anerkender regeringen, at beskæftigelsesindsatsen er vigtig. På den anden side skal der spares 3 milliarder - svarende til hver fjerde krone. Et krav, vi vel at mærke ikke hører nogen nærmere begrundelse for. 

Timingen er også mærkværdig. Ledigheden er lav, beskæftigelsen slår rekorder, og flere og flere udsatte og langtidsledige kommer med i arbejdsfællesskabet. Det står lysende klart, at beskæftigelsesindsatsen virker. Men selvom politikerne gerne vil fejre succeserne, vil de stadig spare store summer på området. 

Den tilgang er forkert. Hvis vi skal fortsætte succesen og få flere arbejdsløse i job, er regeringen nødt til at indse, at udgangspunktet på tre milliarder ikke fungerer. I stedet bør vi se på, hvordan vi kan lægge indsatser om og gøre systemet mere enkelt, så det er let at forstå for borgere og ansatte - uden at vi går på kompromis med den høje beskæftigelse og lave ledighed, vi har i Danmark.

Umulig opgave

Regeringens ekspertgruppe har givet sit bud på, hvordan vi kan forenkle systemet uden at sænke beskæftigelsen - men eksperterne skulle altså samtidig finde besparelser for 3 milliarder.

Eksperterne er lykkedes med at finde 1,2 milliarder på administration og bureaukrati. Det er bestemt et klogt sted at starte, når udgifter skal bringes ned. Det er kun godt, hvis vi kan gøre reglerne mere enkle og samtidig vise større tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft. Og der er tydeligvis penge at finde.

Desværre skulle eksperterne finde yderligere 1,8 milliarder, og her opstår problemerne. For når der ikke er mere at hente i afbureaukratisering, så har eksperterne været nødsaget til at skære i indsats og uddannelse til unge, udsatte voksne og dagpengemodtagere.

Vi mener, at det er forkert og risikofyldt at spare så meget på indsats og uddannelse. Men vi anerkender også, at ekspertgruppen stod over for en umulig opgave. Det kan ikke lade sig gøre at fjerne en fjerdedel af budgettet uden at ramme gode, effektive indsatser, som gør en forskel for tusindvis af arbejdsløse danskere.

Med andre ord er det alt for langt at gå, når man skærer så dybt. Det er de ledige - og virksomheder, der mangler arbejdskraft - der kommer til at betale prisen. Det kalder i den grad på, at man i forhandlingerne genovervejer størrelsen på besparelsen.

Dyrt betalte besparelser

Vi risikerer at stå med en beskæftigelsesindsats uden det rigtige indhold. Hvis vi sætter indsatsen fri, uden der er penge til at give ledige de nødvendige tilbud, kan vi billedligt talt ende som et sovjetisk supermarked med guldbelagte hylder, men uden nogen varer.

Og varerne, vi har på hylderne i dag, er netop en vigtig del af forklaringen på vores succesfulde beskæftigelsesindsats. Det har De Økonomiske Råd for nyligt slået fast i deres efterårsrapport. De er bekymrede for, at den store besparelse vil skade beskæftigelsen i Danmark og vil forlænge perioden med arbejdsløshed for de danskere, der mister deres job. Det skyldes, at en stor del af besparelsen sker på indsatser, der virker, som de skal.

Så en besparelse på indsats og uddannelse er ikke bare bekymrende for den enkelte ledige og den enkelte virksomhed. Det er i høj grad også bekymrende for samfundsøkonomien. Går man for hårdt til beskæftigelsessystemet, kan det blive meget dyre besparelser. Hvis den strukturelle ledighed stiger med bare 0,5 procentpoint, vil det betyde udgifter på ca. 6 milliarder mere til forsørgelse.

Vi skal passe på ikke at smide det, der virker, i skraldespanden, når der lige om lidt skal laves en reform. Nu har regeringen fået klarhed for, at det ikke er en øvelse uden konsekvenser at ville spare 3 milliarder. Så lad os lade besparelser på indsats og uddannelse blive i skuffen og i stedet blive enige om at høste gevinsten ved de forenklinger, der giver mening, som gør systemet simplere, og som sætter medarbejderne fri og bor-gerne først. 

Debatindlægget er bragt hos A4 Beskæftigelse den 18. december 2024.