Kontakt
Line Oxholm Thomsen
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3536
E-mail: lnt@kl.dk
Det forsvarspolitiske landkort er på alle måder under hastig forandring. Men selvom kommunerne står i forreste række, bliver vi ikke betragtet som en del af det danske cyberforsvar. Det skal der laves om på, skriver Peter Rahbæk Juel i et debatindlæg.
Af Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
Kommunen er borgerens indgang til de fleste ting i hverdagen. Det er daginstitutioner og skoler, og det er ældreplejen både i eget hjem og på plejehjem. Det er genoptræning, når en borger bliver udskrevet fra hospitalet, og monitorering af KOL-patienter. Det er ”Mit Id”-support, byggesager, miljøsager, virksomhedsservice, jobcenter-funktioner. Og meget, meget mere.
Vi møder kommunen hver dag og kommunen skaber rammerne om vores hverdag. Både fysisk, men i høj grad også digitalt.
Men er kommunen også forsvarspolitik?
Svaret er ja. For det forsvarspolitiske landkort er på alle måder under hastig forandring. Tag bare krigen i Ukraine. Den udspiller sig på landjorden såvel som på den digitale slagmark. Det særlige ved cyberangreb er, at de kan komme helt uden varsel og ramme hvor som helst – også herhjemme. Faktisk oplever vi i landets kommuner stadig flere forsøg på cyberangreb. De nyeste tal viser, at hver fjerde kommune rammes dagligt af over 200 forsøg på angreb, hvor hackere forsøger at udnytte sårbarheder til at bryde ind i kommunale systemer.
Men lige nu står vi som kommuner som det svageste led i kæden, og vi risikerer dermed at blive bagdøren ind til hele det offentlige Danmark. Og hvorfor? Jo, fordi kommunerne ikke bliver betragtet som en del af det danske cyberforsvar.
Regeringen vil godt nok bruge flere penge på cyber- og informationssikkerhed. Det fremgår af finanslovsforslaget for 2024. Og det er jo overordnet godt. Men desværre ser det ikke ud til at gælde den borgernære del af samfundet i kommunerne. Der er nemlig afsat flere penge til cybersikkerhed, men pengene går til de kendte statslige sektorer.
Vi havde ellers næret et spinkelt håb. For kommunerne er nævnt i forbindelse med cyber- og informationssikkerhed både i økonomiaftalen for 2024 og i det nye forsvarsforlig. Men når det kommer til at sætte handling bag ordene, lader det ikke til, at regeringen er opmærksom på, hvor vigtigt det er at tænke kommunerne ind som en del af det samlede danske cyberforsvar.
Lad mig give et eksempel på, hvorfor det er vigtigt:
På sundhedsområdet flytter vi rigtig mange opgaver fra regionerne og hospitaler ud til det nære sundhedsvæsen i kommunerne – det vil sige til bl.a. kommunernes sundhedscentre og ud i borgernes egne hjem. Det er en god og rigtig strategi. Men fokus på cybersikkerhed skal også følge med. En stor del af den infrastruktur, der anvendes på hospitalerne, benyttes nemlig også i kommunerne. Det er stærkt kædet sammen. Men kommunernes systemer er ikke omfattet af det danske cyberforsvar. Og vi risikerer dermed at blive den bagdør, der åbner hele det offentlige for cyberangreb. Og hvad risikerer vi så ikke at lamme? Skal kommunerne så selv føre forsvarspolitik på det område? Det er vi slet ikke klædt på til – og ærligt talt, så vil vi også hellere overlade forsvarspolitikken til regeringen, hvor den hører hjemme. Det virker utrolig uklogt at udelade kommunerne.
Derfor skal kommunerne indgå som en del af det samlede danske cyberforsvar. Kommunernes digitale rygrad skal styrkes, hvis vi skal sikre hele landets kritiske infrastruktur over for det alvorlige trusselsbillede, vi kigger ind i. Det kræver samtidig, at Folketinget sikrer de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer, så indsatser mellem stat, kommuner og regioner koordineres til gavn for ét digitalt tæt forbundet Danmark.
Det er rettidigt omhu at starte dialogen nu, hvis vi skal kunne sikre, at den velfærd, vi leverer til borgerne, også har en tilstrækkelig høj sikkerhed. Ser vi på det konkrete finanslovsforslag, er der ikke meget at glæde sig over set fra et kommunalt synspunkt i forhold til cybersikkerhed. Der er ikke konkrete tiltag til samarbejder eller initiativer, der vil styrke den borgernære sikkerhed. Tværtimod, fristes man næsten til at sige. For i stedet for initiativer skal kommunerne spare på administrationen. Og i dén kategori ligger også arbejdet med cyber- og informationssikkerhed. Og selvom der er stor forskel på, hvordan opgaven med at finde besparelserne gribes an lokalt, så er der stor risiko for, at kommunerne ender med at måtte spare på sikkerheden.
Vi taler ikke længere om, hvis vi bliver ramt af cyberangreb. Vi taler om hvornår. Og med det trusselsbillede, vi har nu, haster det med en øget indsats – også i kommunerne. Hele rigets sikkerhed er på spil.
Debatindlægget er bragt på Ingeniørens PRO-medie DigiTech den 19. september 2023
Læs debatindlægget - KL: Danmark skal have ét samlet cyberforsvar