Debatindlæg: Teoretisk, praktisk, god

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Regeringens ny folkeskoleudspil markerer en afgørende fornyelse af vores fælles uddannelsesinstitution. Med mindre mål og større fokus på praktisk undervisning baner udspillet på lange træk vejen for en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig. Det er skridt i den helt rigtige retning. 

Vi har arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at skabe den skole, der bedst rammer alle børn. Vi har bl.a. peget på at forenkle læreplanerne for fagene, nytænke tilsynsmodellen og afskaffe kravene til fagenes timetal. Det kræver bl.a. at vi i højere grad skal gøre brug af praksiserfaringerne på skolerne – her er lærerne og pædagogerne afgørende for ejerskabet over den fornyelse, som vi ønsker. Det tager tid. Derfor har vi også peget på behovet for at opprioritere de praktisk-musiske fag og en bedre balance mellem teori og praksis i alle fag for at give plads til læring på helt nye måder. Og så har vi peget på, at vi bedst udvikler skolen, når vi gør det i fællesskab og uden snuptag. Ministeren har været med i rigtig mange af drøftelserne og har været lyttende og inddragende. Det ser vi nu tydeligt i regeringens udspil. Og det vil jeg gerne kvittere for. 

Udspillet indeholder konkrete redskaber til at skabe en skoledag, der motiverer og udfordrer alle børn. Der lægges op til en ny balance mellem teori og praksis i alle fag.  Eleverne skal ikke kun læse om verden, de skal opleve den. Dette kan være i form af besøg fra praktikere og eksperter, feltture og praktiske øvelser. Det skaber en mere levende og relevant læring, der inspirerer og engagerer. Inspireret af en chokoladeproducents slogan kan man sige, at skolen skal være TEORETISK-PRAKTISK-GOD. Formålet er at åbne døren for en mere engagerende og givende skoledag for både eleverne og skolens medarbejdere.

Et af de mest essentielle aspekter ved udspillet er opgøret med de mange statslige og standardiserende regler, mål og rammer omkring undervisningen i dag. Det giver os nemlig muligheden for at udvikle skolen lokalt, i samarbejde mellem skoleledelser, lærere, pædagoger og med inddragelse af eleverne. Det er helt afgørende for at tilpasse skoledagen efter lokale forhold, fx sammensætningen af elever. 

Samlet set er regeringens folkeskoleudspil et skridt mod en skole, der er for alle børn. Men der er fortsat behov for at drøfte, hvordan vi får flere med i fællesskabet. I dag bruger vi mere end 25 pct. af folkeskolens økonomi på specialtilbud. Til vel at mærke 6,5 pct. af eleverne. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er den rigtige udvikling – eller om vi kan vende den udvikling til gavn for alle elever, så flere ressourcer bliver i den almene undervisning? Skolen skal være et fællesskab, hvor elever med forskellige styrker og udfordringer arbejder sammen og lærer af hinanden, og samtidig udfordres på alle bliver så dygtige, de kan. Vi skal skabe stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan få gavn af den almene undervisning. Derfor er det på tide at vende udviklingen, hvor stadig flere midler går til specialiserede undervisningstilbud, og tages fra den almenundervisning, der dermed svækkes i arbejdet for alle børn. Det ser vi frem til, at drøfte nærmere med parterne i Sammen om Skolen. 

KL er ligesom regeringen optaget af at skabe en skole, der er for alle børn. For de, der har brug for støtte, og for de dygtige. Det er en opfordring til at forme en folkeskole, der kan mere og noget andet, end den kan i dag. Lad os i fællesskab skabe en skole for fremtiden – en skole hvor alle børn har mulighed for at blomstre og udvikle deres fulde potentiale.

Debatindlægget er bragt på Skolemonitor den 30. september 2023.