Debatindlæg: Regeringens plan om betalte plejehjemsbestyrelser er skudt helt ved siden af

Af Sisse-Marie Welling, fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL

Vores ældrepleje er presset. Det ved vi alle.

Det har fået regeringen på en ny mission om at frisætte ældreplejen. Og det er positivt. Endelig vil regeringen fjerne de unødvendige regler og bureaukrati, som vi i kommunerne møder hver eneste dag. Men ideen om at indfører betalte bestyrelser på alle landets kommunale plejehjem, er skudt helt ved siden af.

Lad mig slå det helt fast fra start: Betalte bestyrelser på landets plejehjem vil ikke løse problemet, som fremtidens ældrepleje står med. Tværtimod er der en overhængende risiko for, at det vil give mere bureaukrati, samtidig med at man mudrer ansvaret på et centralt velfærdsområde.

Her er fire grunde til, at betalte bestyrelser vil sætte en i forvejen presset ældrepleje under yderligere pres.

Truer ældreområdets sammenhængskraft

For det første lægger regeringen nu op til, at der skal være egentlige bestyrelser, der har det økonomiske, juridiske og faglige ansvar – og dermed også ansvaret for at ansætte og afskedige plejehjemslederen.

Dét kan komme til at true sammenhængskraften på ældreområdet.

For landets plejehjem har allerede en bestyrelse. Kommunalbestyrelsen. Som er valgt af de mennesker, der bor i kommunerne, og som i dag har det overordnede ansvar for økonomi og kvalitet.

Vel at mærke et enormt stort ansvar. Flytter regeringen det ansvar ud til en betalt bestyrelse på hvert plejehjem, afkobles plejehjemmene samtidig fra den kommunale organisering, der ellers giver plejehjemmene kvalitetsudvikling, ledelse, sparring på tolkning af regler og meget mere.

Taber demokratisk kontrol

For det andet taber vi den demokratiske kontrol. Hvordan det, tænker du måske.

Jo, hvis plejehjemmene fremover skal ledes af bestyrelser med vidtrækkende beføjelser, vil danskerne miste indflydelse på vigtige aspekter af ældreplejen.

Det gælder muligheden for at stille de lokale politikere til ansvar for kvaliteten af ældreplejen. For med regeringens forslag vil ansvaret i stedet ligge hos en betalt bestyrelse.

Det betyder, at i de tilfælde hvor en bestyrelse mod forventning ikke leverer tilfredsstillende enten på den faglige kvalitet eller den økonomiske styring, så har kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at monitorere og rette op, før end det er for sent – det har vi desværre set triste eksempler på tidligere.

Sådan en magtoverførsel bør vi overveje ganske nøje.

Ressourcekrævende at opbygge betalte bestyrelser

For det tredje er det en svær og tidskrævende opgave at rekruttere egnede bestyrelsesmedlemmer til landets plejehjem.

Det kræver nemlig en bred vifte af kompetencer at forvalte plejehjemmets udvikling og håndtere de lokale udfordringer, der følger med. Det gælder også social- og sundhedsfaglig viden, viden om økonomistyring, juridisk og ansættelsesretlig indsigt. Kompetencer, som i dag understøttes af den kommunale forvaltning.

Det siger sig selv, at det er ekstremt ressourcekrævende at opbygge de kompetencer i nye bestyrelser. På hvert enkelt af landets 950 kommunale plejehjem.

Hvis det da overhovedet er muligt at finde de tusindvis af danskere, der ønsker at engagere sig for at blive medlem af en bestyrelse, der skal sidde med det juridiske, økonomiske og faglige ansvar for vores ældre medmennesker.

Mere bureaukrati

For det fjerde er der en overhængende risiko for, at det vil give mere bureaukrati, når opgaven bliver så omfattende og ressourcekrævende. Det betyder jo, at hvert enkelt plejehjem skal opbygge viden om fx jura, økonomi og HR. Så bliver det alt andet lige svært at reducere i administrative medarbejdere , som regeringen har besluttet det.

Og mon ikke de midler, som regeringen vil bruge til at aflønne de mange bestyrelser, i virkeligheden er bedre brugt i den direkte pleje af de ældre? Det mener vi i kommunerne.

Vi skal en helt anden vej

Kommunerne er pressede, og vi er som samfund nødt til at finde nye løsninger. Men betalte bestyrelser på kommunale plejehjem vil langtfra løse de problemer, som fremtidens ældrepleje står med.

Vi skal en anden vej, hvor vi bevarer den demokratiske kontrol og samarbejdet på tværs af plejehjemmene.

Vi folkevalgte i kommunerne tager gerne ansvar for en tættere involvering af pårørende og ikke mindst lokale aktører i civilsamfundet. Det er det, vi er valgt til.

Debatindlægget er bragt i NB Ældre den 14. november 2023