Vi skal tage stress blandt kommunalpolitikere alvorligt

Af Kristian Vendelbo, administrerende direktør i KL

I den senere tid har det piblet frem med historier om toppolitikere, som bliver syge af stress og må trække stikket for at få det bedre. Historierne er vigtige – også i en kommunalpolitisk kontekst – fordi de åbner­­ for en fornyet samtale om arbejdsvilkårene i politik.

Kronprins Frederik Center for Ledelse har i samarbejde med KL gennemført en ny undersøgelse blandt kommunalpolitikere. Undersøgelsen giver godt nok ikke klare svar på, i hvilket omfang politikerne føler sig stressede, eller hvor udbredt stress er blandt kommunalpolitikere, men den tegner et billede af høj arbejdsbelastning, en politisk debat som også lokalt er stadig mere konfliktdrevet og en tone på sociale medier, som indimellem bliver decideret chikanøs. 

Mange kommunalpolitikere oplever, at de bruger så meget energi på det politiske arbejde ved siden af deres fuldtidsjob, at det går ud over privatlivet. Og følelsen af ikke at kunne få arbejdslivet til at harmonere med en politikertilværelse på rådhuset er særligt udbredt blandt de yngre kommunalpolitikere, som også har børn.

Chikane fylder 

Men der er også andre forhold på spil, som kan bidrage til stress hos politikerne.

I 2017 foretog KL en større undersøgelse af kommunalpolitikeres oplevelser af chikane, trusler, hærværk og vold. Dengang viste undersøgelsen, at 4 ud af 10 politikere har oplevet krænkelser. Det kan være alt fra chikane, trusler, hærværk og vold, i forbindelse med deres politiske arbejde. 

I dag oplever 64 pct. af kommunalpolitikerne af og til chikane på sociale medier, mens 51 pct. oplever chikane udenfor sociale medier. Politikerne oplever især på sociale medier, at debatten går tæt på dem som person.

Vores demokratiske samfundsmodel står og falder med, at der er mennesker, som vil påtage sig det ansvar at stille op til kommunalbestyrelser. Derfor skal der øget fokus på, at politikerne har gode nok vilkår. 

Kommunerne arbejder allerede systematisk med at skabe balance mellem politikertilværelsen, arbejde og privatliv. Eksempelvis indledes valgperioderne med, at embedsværket, i samspil med den nye kommunalbestyrelse, beslutter, hvornår møder skal lægges, så de i videst muligt omfang passer til den sammensætning af politikere, der sidder i byrådet. Her vælger nogle kommuner fx at lægge udvalgsmøderne én dag om ugen, så politikerne kun skal prioritere at være væk hjemmefra den ene dag.

KL, Komponent og kommunerne arbejder løbende med forebyggende indsatser for politikere i kommunalpolitik. Her har vi blandt andet fokus på at give politikerne bedre redskaber til at prioritere deres knappe tid, så de kan skabe bedre sammenhæng i, hvad der ellers hurtigt kan blive en flydende grænse mellem arbejde og fritid.

Derudover vi har en tæt og løbende dialog med relevante aktører som Justitsministeriet om lovgivningen, der giver beskyttelse til politikerne. Ligesom vi også samarbejder med Indenrigsministeriet, Danske Regioner og PET. Her har vi blandt andet en ny vejledning på trapperne til politikerne med helt konkrete råd til, hvordan de kan forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk eller vold.

De arbejdsvilkår, man har kommunalpolitik, er vigtige. For det er helt afgørende, at det er attraktivt at engagere sig i det lokale demokrati.

Debatindlægget er bragt på Kommunen.dk