Forventede regnskaber viser en kommuneøkonomi under pres

Danmarks Statistik har den 15. marts 2023 offentliggjort kommunernes forventede regnskaber for 2022. Selvom der kan ske ændringer i tallene, inden de endelige regnskaber offentliggøres til april, så bekræfter de foreløbige tal et efterhånden velkendt billede af en kommunal økonomi under et gevaldigt pres.

Det er især udviklingen på det specialiserede socialområde, dvs. hjælpen til borgere med fysiske og psykiske udfordringer så som handicap, diagnoser, udsatte børn, misbrugere m.fl., som presser de kommunale regnskaber.

Her viser de foreløbige regnskabstal, at udgifterne stiger med ca. 1,6 mia. kr. fra 2021 til 2022.

”De foreløbige regnskabstal bekræfter det billede, vi har set i en årrække nu; Nemlig at kommunerne – som de eneste fristes jeg til at tilføje – prioriterer det specialiserede socialområde ved vedvarende at løfte økonomien. Flere borgere har psykiske og fysiske udfordringer, og for mange bliver problemerne mere komplekse. Dem skal og vil vi hjælpe i kommunerne. Og derfor stiger udgifterne også helt vildt på dette område i de her år,” siger Martin Damm.

Han peger dog på, at når et område stiger så eksplosivt, vil det kunne mærkes på de øvrige velfærdsområder.

”Vi er nødt til at være helt ærlige omkring, at vi har et område, hvor økonomien ikke hænger sammen. Vi har i flere år sagt, at vi gerne vil øge kvaliteten på socialområdet, men regeringen har ikke været villig til at tage ansvar og lade pengene følge med til blot at kunne holde status quo. Derfor er kommunerne nødt til at prioritere. Det er det, vi nu ser meget tydeligt i regnskaberne. Men spørgsmålet er jo, hvor længe dét kan blive ved,” siger Martin Damm.

Konsekvenser for velfærden

De foreløbige regnskabstal peger på en overskridelse af den samlede ramme i 2022.

”Overskridelsen i 2022 skal ses i sammenhæng med, at sidste år var et helt exceptionelt år. Kommunerne har skulle håndtere og boligplacere flere end 33.000 fordrevne fra Ukraine samt håndtere efterdønningerne af Covid-19. Oven i det har også en historisk høj inflation og energikrisen sat sig i regnskaberne,” siger KL’s formand Martin Damm.

Han peger på, at KL flere gange har forsøgt at få regeringen til at kompensere kommunerne fuldt for konsekvenserne af de stigende priser, så det ikke går ud over velfærden. Men det har regeringen pure afvist.

”Kommunerne har taget ansvar og bremset op i 2022. Men det skubber jo bare problemerne foran os. For budgetterne for 2023 har nu udgangspunkt i alt for lave priser i 2022, og samtidig er der et efterslæb på de opgaver, som vi har været nødt til at sætte på pause i 2022 for at komme i mål. Derfor er mange kommuner allerede nu ved at genåbne budgetterne for 2023, fordi det simpelthen ikke hænger sammen med virkeligheden. Hvis regeringen ikke vil tage ansvar, så vil det have betydelige konsekvenser for velfærden,” siger KL-formanden.

De forventede regnskaber opgøres af Danmarks Statistik for kommunerne under ét. De endelige og kommunefordelte regnskaber offentliggøres den 21. april.