Debatindlæg: Barrierer og manglende tempo kan få konsekvenser for klimamål

Af Merete Juhl, adm. direktør Landbrug & Fødevarer, Lars Midtiby, direktør Danmarks Naturfredningsforening og Stine Johansen, direktør i KL

Det går for langsomt med at udtage klimaskadelige lavbundsjorder.

Det konkluderer Klimarådet i sin seneste statusrapport over Danmarks nationale klimamål, der peger på vådlægning af lavbundsjorder som et af de vigtigste klimapolitiske fokusområder for regeringen lige nu.

I landbrugsaftalen fra 2021 vedtog et bredt folketing at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inklusiv randarealer frem mod 2030.

Sidenhen er der givet tilsagn til enten forundersøgelser eller udtagning af samlet set godt 21.000 hektar. Vi er altså ude af startboksene, men stadig noget fra at være oppe i det tempo, der skal til for at nå i mål i tide.

Klimarådet rammer hovedet på sømmet, når de skal finde årsagen:

Problemet er i særdeleshed, at det går for langsomt med at få implementeret de politiske beslutninger om at udtage og vådlægge lavbundsjorder.

Barrierer skal nedbrydes og implementeringen fremskyndes

Klimarådet peger på, at myndigheder og politikere skal nedbryde barrierer og fremskynde implementeringen af udtagningen.

Vi er meget enige.

Typisk regnes der med, at et projekt tager fra fire til seks år at gennemføre. Vi mener, at man godt kan forvente mere. Det kræver dog, at der sættes handling bag de beslutninger, der er truffet.

Indsatsen foregår i dag hovedsageligt via to statslige ordninger, som private og kommuner kan søge og via en bevilling til Naturstyrelsen.

De skal hurtigst muligt have hjælp af et korps af udtagningskonsulenter, der skal arbejde opsøgende med projekterne lokalt.

Hver for sig er ordningerne gode, og ansøgerne er strømmet til hver gang, det har været muligt at søge. Så længe lodsejeren får erstatning for deres værditab, er det således muligt at nå målet ad frivillighedens vej.

Men indsatsen mangler tempo, og at nogen vil sætte sig i førersædet og tage ansvar.

Målopfyldelse kræver en fælles indsats og langsigtet finansiering

Kommuner, landbrug, myndigheder. Alle har vi et ansvar for, at indsatsen intensiveres, men det kræver de rette rammer.

En af de væsentligste årsager til, at indsatsen går langsommere end håbet, er, at staten endnu ikke har sikret de langsigtede rammer for kommunernes faciliterende rolle, som er helt afgørende for, at indsatsen kommer op i gear.

Kommunerne er en hovedaktør, hvis målet skal nås.

I de politiske aftaler, der er lavet i kølvandet på landbrugsaftalen, er det da også besluttet, at det skal være sådan. Det er bare ikke gennemført endnu.

Kommunerne skal være projektledende på udtagningsindsatsen. De skal facilitere de lokale styregrupper, som skal sikre fremdrift og involvering af alle relevante parter.

De skal også sikre, at der sker en koordinering og samtænkning af alle de mange indsatser, der sker i det åbne land med hensyn til blandt andet klima, miljø og natur.

Vi ved, at indsatsen tager tid, og derfor er det helt afgørende, at kommunerne får finansieret deres del af opgaven for en længere periode.

For udtagningskonsulenternes vedkommende tegner der sig et lignende billede. I landbrugsaftalen er der afsat seks gange ti millioner kroner til udtagningskonsulenterne frem mod 2027.

Det er en fin begyndelse, men ikke nok til at løse opgaven. Navnlig ikke når den skal ske sammen med kvælstofindsatsen, der indtil for nyligt blev varetaget af oplandskonsulenterne, og som i sig selv har kostet mere end ti millioner kroner årligt.

Væk med barriererne

Når Klimarådet taler om, at barriererne skal væk, kan vi pege på både naturlige og menneskeskabte barrierer.

Nogle arealer kan ikke vådlægges på grund af hensyn til miljø og tilstødende arealer med videre. Derfor er det mest naturligt at se særligt på de problemer, myndighederne har skabt for sig selv.

Aktuelt er en hel stribe af projekter gået i stå, fordi staten har sat spørgsmålstegn ved, om lodsejerne kan få deres ellers lovede erstatning for de landbrugsarealer, der indeholder beskyttet natur.

Der er brug for, at vi fastholder kompensationen. Natur eller ej. Og at der kommer en afklaring nu.

Derudover ser vi også, at nye skatteregler og manglende ordninger for små arealer reducerer lodsejernes incitament eller umuliggør udtagning.

Kronen på værket er, at den næste ansøgningsrunde til Landbrugsstyrelsens lavbundsordning er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi der mangler afklaring af enkelte elementer i tilskudsordningen.

Barriererne er både lette at identificere og burde også kunne håndteres.

Helhedsorienteret indsats er et redskab i sig selv

Der er med god grund stort fokus på at nedbringe klimagasudledningerne fra lavbundsjorderne.

Alligevel er det vigtigt, at vi samtænker indsatsen med øvrige målsætninger på natur og biodiversitet, som i dag er mere eller mindre fraværende i projekterne grundet de meget monofunktionelle tilskudsordninger.

Med en helhedsorienteret indsats kan vi løse flere udfordringer på én gang.

Samtidig mener vi klart, at bedre muligheder for natur- og biodiversitetsudviklede tiltag vil styrke lodsejernes incitamenter til at bidrage til udtagningsindsatsen.

Det kan dermed bidrage til at øge hastigheden af den samlede lavbundsindsats.

Der skal tempo i udtagningsindsatsen, som Klimarådet kalder på, hvis udtagningen af lavbundsjorder skal bidrage væsentligt til realiseringen af vores klimamål.

Der er mindre end syv år til 2030, og der er nok at tage fat på. Men lad os starte med at få gennemført det, vi faktisk har aftalt, og undlade at spænde ben for fremdriften.

Debatindlægget er bragt på Altinget den 14. marts 2023