Gå til hovedindhold
Nyhed

Rokeringer i KL's bestyrelse og udvalg

Michael Ziegler vender tilbage til arbejdet i KL efter længere tids sygdom, og Christina Krzyrosiak Hansen går på orlov.

03. maj 2023
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Høje-Taastrup Kommunes borgmester Michael Ziegler (C) vender tilbage til arbejdet i KL efter længere tids sygdom. Det betyder, at han genindtræder i KL’s bestyrelse og som formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

    Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø, der har været stedfortræder for Michael Ziegler i KL’s bestyrelse, udtræder igen. Og Steffen Jensen (A), der hidtil har været fungerende formand for Løn- og Personaleudvalget, fortsætter som næstformand. Det betyder også, at Sofia Osmani (C) stopper som næstformand i udvalget.

    Det er dog ikke den eneste rokade i KL. Christina Krzyrosiak Hansen (A) tager orlov fra sit arbejde i KL i forbindelse med sin graviditet. Hendes plads i KL’s bestyrelse overtages af Køges borgmester Marie Stærke (A).

    Der betyder også ændringer i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg. Posten som formand overtages af Sisse Marie Welling (F) under Christina Krzyrosiak Hansens orlov, mens Michael Fenger (C) fortsætter som næstformand. Marie Stærke indtræder i udvalget.

    Kontakt

    Pressechef

    Line Oxholm Thomsen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3536

    E-mail: lnt@kl.dk