KL: Forsvarsforliget skal sikre ét samlet cyberforsvar

Regeringen og næsten alle partier i Folketinget indgik i går en historisk bred aftale om et styrket forsvar, herunder at styrke indsatsen på cyberområdet på tværs af myndigheder.

Selvom kommunerne er borgernes primære indgang til den offentlige sektor, står de i dag udenfor det danske cyberforsvar. Derfor skal der investeres i ét samlet cyberforsvar. Det er særligt vigtigt, at kommunerne tænkes ind i at kunne reagere hurtigt på aktuelle trusler.

Det skal forsvarsforliget være med til at sikre, lyder det fra Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, som hilser forliget velkommen og ønsker et højt ambitionsniveau:

”Cybertruslen mod Danmark er stærkt stigende, samtidig har vi som land ikke en fælles strategi for, hvordan truslen samlet skal håndteres. Derfor glæder det mig, at regeringen og næsten alle Folketingets partier nu sætter gang i arbejdet med at fremtidssikre det danske cyberforsvar. Nu er det afgørende, at Folketinget sikrer de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer, så indsatser mellem stat, kommuner og regioner koordineres til gavn for ét digitalt tæt forbundet Danmark,” siger Peter Rahbæk Juel.

Forsvarsforliget skal styrke landets samlede sikkerhed

KL præsenterede tidligere i juni det politiske udspil til ét samlet cyberforsvar. Fem konkrete anbefalinger, som i grove træk sigter mod at styrke hele landets cybersikkerhed, i en tid hvor den digitale og teknologiske udvikling går afsindigt stærkt.

”Kommunerne er borgernes primære adgang til den offentlige sektor og ligger inde med store digitale bunker af borgerfølsomme oplysninger. Lige nu rammes hver fjerede kommune dagligt af over 200 cyberangreb. Det er blot et eksempel på, hvorfor landets kommuner er interessante for hackere og hvorfor kommunernes digitale rygrad skal styrkes,” siger det fra Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Den nye sikkerhedspolitiske situation efter krigen i Ukraine betyder, at der også er kommet et øget fokus på den digitale slagmark.

Heldigvis er kommunerne lige nu gode til at afvise angrebene, lyder det fra Peter Rahbæk Juel:

”Men det er ud fra devisen om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt en fremmed magt eller en hackergruppe trænger igennem. Spørgsmålet er, hvornår det sker, og hvad konsekvensen bliver. Derfor forslår vi i KL’s udspil både klare minimumskrav til, hvad der skal leves op til, at der stilles ekspertise til rådighed, og at der sikres den nødvendig finansiering til, at der kan være et højt sikkerhedsniveau og et stærkt cyberforsvar, som kommunerne er en del af”

Det netop indgåede forsvarsforlig er en tiårig rammeaftale. Det betyder, at økonomien fastlægges for det næste årti, mens beslutninger om konkrete investeringer i militært isenkram og meget andet er udsat til efteråret.

”Det er helt afgørende, at vi hurtigt kan reagere på konkrete trusler. Det kræver, at forsvarsforliget styrker det basale sikkerhedsniveau i alle myndigheder og de rette kompetencer til arbejdet med cybersikkerhed,” afslutter Peter Rahbæk Juel.