KL: Danmark skal have ét samlet cyberforsvar
I et af verdens mest digitaliserede samfund er sikkerheden i den offentlige infrastruktur afgørende for, at vi kan fungere som land. Selvom kommunerne er borgernes primære indgang til den offentlige sektor, står de i dag udenfor det danske cyberforsvar. Derfor skal der investeres i ét samlet cyberforsvar. Med et nyt udspil vil KL bringe kommunernes cybersikkerhed ind i forsvarsforhandlingerne.
Det forsvarspolitiske landkort er på alle måder under hastig forandring. Vi ser det lige nu, hvor krigen på den digitale slagmark udspiller sig sideløbende med krigen på landjorden i Ukraine.
Det særlige ved cyberangreb er, at de kan komme helt uden varsel og ramme hvor som helst – også herhjemme. Landets kommuner oplever stadig flere forsøg på cyberangreb, hvor hackere forsøger at udnytte sårbarheder til at bryde ind i kommunale systemer. Nye tal fra KL viser, at hver fjerde kommune rammes dagligt af over 200 forsøg på angreb.
Cybertruslen er stærkt stigende
I dag står kommunerne dog udenfor det danske cyberforsvar, og det gør Danmark uhyre sårbar overfor cyberangreb og spionage.
Det er baggrunden for KL’s nye udspil til ét samlet cyberforsvar. Der er tale om fem konkrete anbefalinger, som i grove træk sigter mod at styrke hele landets cybersikkerhed, i en tid hvor den digitale og teknologiske udvikling går afsindigt stærkt.
”Landets 98 kommuner er borgernes indgang til den offentlige sektor og den største leverandør af velfærdsydelser. Vi kan hurtigt blive det svageste led i kæden og dermed bagdøren ind til hele det offentlige Danmark. Fordi vi som samfund ikke har godt nok styr på den samlede sikkerhed. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne bliver en del af det danske cyberforsvar,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Udspillet kommer i en tid, hvor cybertruslen mod Danmark er stærkt stigende, samtidig med at der ikke er en fælles strategi for, hvordan truslen samlet skal håndteres.
Hele rigets sikkerhed er på spil
Med udspillet slår KL fast, at hele den offentlige sektor bør have et basalt sikkerhedsniveau for at modvirke cyberangreb og i sidste ende at sikre den digitale velfærdsstat.
”Kommunernes digitale rygrad skal styrkes, hvis vi skal sikre vores kritiske infrastruktur over for det alvorlige trusselsbillede, vi kigger ind i. Det kræver, at Folketinget sikrer de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer, så indsatser mellem stat, kommuner og regioner koordineres til gavn for ét digitalt tæt forbundet Danmark,” siger Peter Rahbæk Juel.
Det fremgår også af KL’s udspil, at mangel på den rette arbejdskraft er en af de store udfordringer for at arbejde med sikkerhed og sikre organisationer.
Med udspillet lægger KL op til, at teknikere og ledere uddannes, oplyses og trænes i cyber- og informationssikkerhed. Det skal være med til at sikre de nødvendige kompetencer til den kommunale opgaveløsning med cybersikkerhed.
”Det har længe lydt, at det ikke handler om, hvis vi bliver angrebet, men hvornår det sker. Med det niveau for trusler vi har nu, så haster det med en øget indsats. Hele rigets sikkerhed er på spil,” afslutter formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
KL foreslår:
- Kommunerne skal indgå som en del af det danske cyberforsvar. Det offentlige er bundet sammen digitalt, og det svageste led kan hurtigt blive bagdøren ind.
- Folketinget skal sikre de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer, så landets samlede cyberforsvar bliver styrket.
- Kommunerne skal efterleve minimumskrav for cybertrusler, der er med til at sikre høj sikkerhed i et digitalt tæt koblet Danmark.
- Kommunerne skal håndtere cyberindsatsen i fællesskab – også med stat, regionerne og private aktører.
- Der skal sikres de nødvendige kompetencer til den kommunale opgaveløsning med cyber- og informationssikkerhed.
