Debatindlæg: Vi skal bruge ressourcerne på socialområdet bedre – til gavn for alle borgere

Af Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg

Kommunalpolitik handler dybest set om at skabe de bedste rammer om alle borgeres hverdag. Det handler om at sikre ordentlige forhold i børnehaverne, gode lærings- og udviklingsmiljøer i folkeskolen, en værdig og tryg ældrepleje, fysiske rammer til at dyrke sine fritidsinteresser, et velfungerende lokalmiljø med virksomheder, byliv, cykelstier uden huller og trygge veje. Og om at give den bedst mulige sociale hjælp til de borgere, der har fysiske og psykiske udfordringer i livet.

Det er en bred palet, man arbejder med som kommunalpolitiker. Vi har ansvaret hele vejen rundt for at sikre, at alle kommunens borgere kan få en god hverdag.

De seneste år har vi været vidne til en udvikling på det specialiserede socialområde, som udfordrer dét arbejde. Flere og flere har behov for kommunens hjælp, og deres behov er blevet mere komplekse. Derfor har vi i mange år i kommunerne prioriteret stadigt flere ressourcer til det område. Samtidig har skiftende regeringer fastholdt, at de ikke vil give flere penge til området. Det har betydet, at det har været nødvendigt at flytte ressourcer fra andre velfærdsområder over til socialområdet. Alligevel har vi svært ved at følge med.

Bedre prioriteringsmuligheder – til gavn for alle borgere

Med årets økonomiaftale er vi så blevet enige med regeringen om, at kommunerne generelt skal have bedre muligheder for at prioritere på socialområdet – så vi kan give den bedste service til både borgere på socialområdet og de øvrige velfærdsområder inden for de nuværende rammer.

Vi har aftalt, at vi skal arbejde videre med en række konkrete initiativer på baggrund af anbefalingerne fra ekspertudvalget. Og så er det vores klare forventning, at der sideløbende bliver arbejdet videre med de øvrige anbefalinger, så de konkretiseres og kan implementeres.

Ekspertudvalget peger bl.a. på, at botilbudsområdet står bag en stor del af stigningerne i udgifterne. Et af tiltagene, som indgår i økonomiaftalen, er derfor bedre muligheder for at udvide den kommunale botilbudskapacitet, hvor der er afsat 1,5 mia. kr. over 3 år, så kommunerne kan opbygge deres egen kapacitet.

Vi vil også forsøge at nytænke merudgiftsydelsen. I dag er dét en enormt bureaukratisk ordning, som tager tid fra kerneopgaven og medvirker til mistillid mellem borger og kommune på grund af voldsomme dokumentationskrav.

Vi skal bruge kræfterne rigtigt

Mange er hurtige til at skyde os i skoene, at vi ønsker at mindske borgernes retssikkerhed og ligefrem tage hjælpen fra borgere. Dét kunne ikke være et større fejlskud. De tiltag, vi har aftalt i økonomiaftalen, og de tiltag, vi har aftalt at arbejde videre med, handler alle sammen om, at vi skal bruge ressourcerne bedre og på dem med behov frem for alt muligt andet.

Ikke alt hvad, ekspertudvalget har peget på, er omsat konkret i økonomiaftalen. Men der er enighed om, at der skal arbejdes videre med de temaer, ekspertudvalget slår an. Et af de tiltag, som vi gerne vil arbejde videre med for at skabe en bedre service til borgerne, er bl.a. at se på, hvordan vi kan bruge botilbud mere fleksibelt. For borgeres behov er ikke konstante. Mange har brug for et botilbud hele livet, og så er det helt naturligt, at man også har øje for, om botilbuddet bliver ved med at matche ens behov. Fx kan der være situationer, hvor en borgers behov ændrer sig til at få mere brug for pleje og omsorg end en pædagogisk indsats, eller hvor stedets indretning er en anden end det, borgeren har brug for. Hvad nu hvis man bor i et botilbud med trapper, men ikke længere er i stand til at gå på trapper?

De rette tilbud – til alle gennem hele livet

Vi ønsker også at se på de såkaldte magtanvendelsesregler. Her har vi bygget et system op, hvor kommunerne tvinges til at vælge løsninger, der er både dyrere og dårligere for borgeren. Vi skal væk fra, at det at sætte en sengehest op er udtryk for magtanvendelse. Det er et udtryk for omsorg. Og vi skal være åbne for, at velfærdsteknologi ikke er overvågning, men et redskab til at sikre den enkelte borgers tryghed og omsorg. Fx så vi kan skabe tryghed for en borger, der står op om natten, uden at der skal sidde en medarbejder ved sengekanten hele natten.

Vi skal have vendt den udvikling, vi nu i mange år har set på socialområdet. Så borgerne kan få de rette tilbud– gennem hele livet. Uanset om de har et handicap eller ej.

Debatindlægget er bragt på Altinget Social den 26. juni 2023