De kommunale beredskaber redder liv hver eneste dag - husk det i forsvarshandlingerne

Af Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Jeg tror, jeg taler for mange, når jeg siger, at vi forbinder brandvæsnet og beredskabet i kommunerne med tryghed, sikkerhed og ansvarlighed.

For vi har tillid til, at vores beredskab fungerer, og vi er fulde af beundring over de kvinder og mænd, der vier en stor del af deres liv til at hjælpe os andre, når bygninger står i brand, eller færdselsuheldet er ude.

Måske vi alle – og ikke mindst politikerne på Christiansborg – endda nogle gange kommer til at tage beredskabet for givet og anser hjælpen som en selvfølge.

Det kan være en farlig kurs. Ikke mindst i en situation, hvor vores samfund står over for en lang række kriser.

Globale trusler udfordrer

Vi befinder os nemlig i en tid, hvor de kommunale beredskaber ikke længere blot skal tage sig af hverdagens hændelser, men også skal spille en vigtig rolle, når globale trusler udfordrer vores sikkerhed.

Der kan være klimaforandringerne, som skaber oversvømmelser af kritisk infrastruktur og borgernes hjem – for ikke at tale om storme, der vælter træer og hivet taget af bygninger.

Der kan være trusler om krig og terror. Større ulykker. Planlagte strømafbrydelser på grund af energikrisen. Eller produktion og transport af grønne brændstoffer.

Vores samfund står med andre ord over for et ændret risikobillede, hvor betydningen af et robust redningsberedskab ikke kan undervurderes. Både når krisen eller katastrofen rammer, men også i det forebyggende arbejde.

Det betyder, at det kommunale beredskab skal tilpasse sig til indsatser, der kan være meget langvarige eller flere samtidige hændelser. Det kræver ekstra ressourcer.

Nye opgaver kræver nye penge

Forsvar og civilt beredskab hænger sammen. Både det statslige og det kommunale beredskab hører under Forsvarsministerens ressort, og derfor er de kommende forsvarshandlinger også helt centrale for kommunerne.

Det nationale beredskab har naturligt nok været en del af det seneste forsvarsforlig. Dog uden midler til de kommunale beredskaber. Ligesom de heller ikke var tænkt ind i det nationale kompromis sidste år. Dét på trods af, at de kommunale beredskaber er omfattet af forventningerne om et forhøjet beredskab i vores samfund.

Det dur ikke. Der er behov for nationalt fokus på det nære redningsberedskab. For det er kvinderne og mændene i de kommunale beredskaber, der er i forreste linje, når katastrofen rammer.

Det betyder, at vi har brug for at styrke beredskabernes planlægnings- og analysekapacitet og sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i de kommunale beredskaber – både i form af materiel og mandskab med de rette kompetencer.

Opgaver og økonomi skal følges ad

Hvis beredskaberne skal følge med samfundets udvikling, når trusler og katastrofer skifter karakter, bliver større og hyppigere, er der med andre ord brug for, at opgaver og økonomi følges ad.

Ellers ender vi i en situation, hvor vi ikke kan leve op til samfundets forventninger og tillid – og det kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen, som ønsker.

Jeg vil derfor kraftigt opfordre Folketinget til at rette op på ubalancen i de kommende forhandlinger og sikre, at de kommunale beredskaber får den nødvendige ekstra finansiering.

Forsvaret er selvfølgelig det naturlige og oplagte omdrejningspunkt for forsvarsforhandlingerne. Men det er brandvæsenet og beredskabet i kommunerne, der hver dag redder liv og skaber tryghed. Husk derfor også at prioritere dét område, når I sidder ved forhandlingsbordet.

Indlægget er bragt i Altinget den 1. juni 2022.