Kontakt
Morten Christensen
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3689
E-mail: moch@kl.dk
Vi skal gribe de teknologiske muligheder, og det skal være borgernes ønsker og behov, der skal være styrende. Det kræver hårdt arbejde og konstant dialog, skriver Christina Krzyrosiak Hansen, og Danske Ældreråds formand, Inger Møller Nielsen, i et fælles indlæg.
Af Christina Krzyrosiak Hansen, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, og Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd
I Haderslev Kommune kørte medarbejderne i hjemmeplejen før i tiden flere gange dagligt ud til de ældre for at udlevere medicin. Sådan er det ikke længere. I dag står der nemlig en maskine på køkkenbordet hos flere af de ældre, som de selv kan betjene og med få tryk udleverer den rette medicin hver dag.
Maskinen giver de ældre mere frihed, så de ikke skal planlægge deres dag efter hjemmeplejens besøg. Og det giver medarbejderne i hjemmeplejen mulighed for i stedet at hjælpe de ældre med andre ting.
Eksemplet fra Haderslev viser, at ny teknologi rummer store muligheder for at kunne være med til at give ældre borgere et godt, værdigt og trygt liv. Ikke mindst i en situation, hvor vi bliver flere ældre her til lands, og hvor der allerede nu mangler medarbejdere til at kunne løfte opgaverne i ældreplejen.
Kommunerne har allerede i flere år arbejdet med teknologiske og digitale løsninger. For eksempel laver de genoptræning via video, bruger sensor-teknologier til at øge trygheden, bruger robotter til at aflaste tunge løft og udnytter data til at opdage kritisk sygdom så tidligt som muligt.
Men selvom ny teknologi kan virke smart, giver den ikke pr. automatik værdi, og den må aldrig blive et mål i sig selv. I stedet handler det om, hvordan vi bruger den. Og her må vi erkende, at kommunerne stadig har svært ved for alvor for at få velfærdsteknologiske og digitale løsninger til give værdi i stor skala i en travl hverdag i ældreplejen.
Skal vi lykkes, kræver det, at både borgere og medarbejdere kan se en mening med teknologien, får rutine i at bruge den og – vigtigst af alt – oplever, hvordan teknologien gør deres hverdag bedre. For det er ikke nok, at en ny dims er smart i sig selv. Det afgørende er, om teknologien kan tilpasse sig de ældres hverdag, rutiner og færdigheder.
Samtidig er det enormt vigtigt, at vi tager hensyn til, at ældre borgere har vidt forskellige digitale forudsætninger. Nogle er allerede digitalt selvkørende med mobil, computer og tablet derhjemme – andre har brug for hjælp til at komme i gang eller til, når noget driller i hverdagen. Uanset interesse og evner skal det digitale tilbud fra kommunen være et trygt og naturligt valg.
Dermed ikke sagt, at velfærdsteknologier og digitale løsninger duer i alle situationer. Nogle teknologier er forsat umodne. Og der er borgere, som ønsker det digitale tilbud, mens andre foretrækker fysisk kontakt, som de kender det. Vi vil gerne have mange flere med, når det gælder velfærdsteknologi og digitale servicetilbud. Men det er et valg, den enkelte ældre skal have. For man skal naturligvis have mulighed for at takke nej.
I stedet skal vi se på, hvordan vi kan kombinere digital og fysisk kontakt på bedst mulig vis. Som eksemplet i Haderslev viser, skal det digitale ikke bare stå i stedet for den fysiske kontakt – men i stedet hjælpe til, at de ældre borgere og medarbejdere i hjemmeplejen kan bruge tiden bedre sammen.
Vi skal gribe de teknologiske muligheder, og det skal være borgernes ønsker og behov, der skal være styrende. Det kræver hårdt arbejde og konstant dialog mellem de ældre, deres pårørende, ældrerådet, kommunens medarbejdere og politikerne i både byrådet og på Christiansborg.
I landets ældreråd og kommuner vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at det bliver lettere for de ældre at sige ”ja tak” til velfærdsteknologi. Ikke for teknologiens egen skyld. Heller ikke for at spare penge. Men for at give borgerne mere frihed, bedre hjælp og god livskvalitet. Og for at vores medarbejdere i en tid, hvor ældreplejen er under pres, kan bruge deres faglighed og omsorg, når og hvor det gør allermest gavn for de ældre.
Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark den 12. januar 2023.