Debatindlæg: Klimatilpasning kan ikke vente. Der skal handling på bordet

Af formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen, politisk direktør i Danske Industri, Emil Fannikke Kiær, og underdirektør i Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen.

Endnu en vinter, hvor skybrud og stormflod truer med at ødelægge for milliarder af kroner.

Sidste år gik det nogenlunde med stormene Malik og Nora. Næste gang gør det måske ikke. Hvis vi skal beskytte danskernes huse og virksomheder, er der brug for store investeringer og akut handling.

Derfor er det rigtig positivt, at den nye regering fastholder ambitionen om en national klimatilpasningsplan. I kommuner, forsikringsselskaber og erhvervsliv har vi i årevis påpeget behovet for netop sådan en plan.

Nu er det imidlertid afgørende, at regeringen hurtigst muligt får sat to streger under en færdig klimatilpasningsplan– og at de sætter barren tårnhøjt.

Vi har tre klare ønsker.

Brug for flere finansieringsmuligheder

For det første er der behov for store investeringer nu og her. For klimatilpasning er dyrt, og lige nu strander alt for mange indsatser, fordi de berørte borgere og virksomheder ikke er i stand til selv at betale.

Udbetalingerne fra de danske forsikringsselskaber er kun steget de seneste år, og gør vi ikke noget, så bliver det stadig dyrere at tegne forsikring – og i værste fald vil flere huse og bygninger reelt ikke kunne forsikres.

Vi har brug for en bred vifte af finansieringsmuligheder, og det skal være klart, hvem der skal betale hvor meget i forskellige klimatilpasningsprojekter. Både vand- og spildevandsselskaberne og kommunerne skal bidrage til finansieringen. Men også udvidet adgang til realkreditfinansiering skal undersøges.

Derudover bør regeringen oprette en national klimatilpasnings- og kystsikringsfond, som kan supplere med ekstra investeringer dér, hvor det er mest nødvendigt. Sammen med DANVA har vi foreslået en fond på 800 millioner kroner. Det kunne være et sted at starte.

Samtidig var det del af den brede politiske aftale om en grøn fond vedtaget i juni 2022, at en del af pengene også skulle bruges til klimatilpasning.

Ryd op i lovgivningen

For det andet er der brug for, at statens lovgivning på området bliver opdateret, så loven bliver en medspiller frem for det modsatte, når planerne skal omsættes til konkrete løsninger ude i virkeligheden.

I dag er de nuværende regler alt for opdelt i love og regler, der ikke er tænkt sammen. For eksempel må kommuner og vandselskaber godt hjælpe, når skybrud giver vand i kælderen hos borgere og virksomheder, men ikke, når vandet i kælderen i stedet er kommet på grund af stigende grundvand.

Det giver ganske enkelt ikke mening, og derfor er der hårdt brug for en grundig sanering af lovgivningen fra Folketingets side, så vi hurtigst muligt får nogle regler, der hænger markant bedre sammen i stedet for at spænde ben for hinanden.

Nytter ikke at tøve

For det tredje skal både kommuner, forsikringsselskaber og virksomheder inddrages i et tæt samarbejde.

Klimaudfordringerne er nemlig forskellige fra egn til egn, og kommunerne kender de udsatte steder og de rigtige løsninger. Samtidig er de tæt på de mange borgere og virksomheder, der har brug for hjælp, og de kan sikre, at klimatilpasningen hænger sammen med udvikling af byer, natur og rekreative muligheder.

Hertil kommer, at forsikringsselskaber har data over, hvor de mest udsatte områder er, men i dag må de data ikke deles med eksempelvis kommunerne. Det spænder ben for at sætte ind der, hvor problemerne er størst.

Tilsvarende er danske virksomheder blandt verdens bedste til at udvikle teknologiske løsninger inden for klimatilpasning. Udnytter vi det, kan vi både løse udfordringerne herhjemme og samtidig være med til at åbne dørene for endnu et grønt dansk erhvervs- og eksporteventyr.

Kommunerne, forsikringsselskaberne og virksomhederne er krumtapper i klimatilpasningen, og vi er klar til at yde en kæmpe indsats. Derfor er der heller ikke brug for et ekstra administrativt lag.

I stedet er der brug for, at Christiansborg hurtigst muligt får sat handling bag regeringsgrundlaget og laver en national plan, der giver bedre muligheder for finansiering og rydder op i lovgivningen.

Klimatilpasningen kan ikke vente. For klimaforandringerne venter ikke på os.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 24. februar 2023.