Akutplan med bred vifte af initiativer skal hjælpe trængte sygehuse

Sundhedsvæsenet i Danmark har været ramt af en række udfordringer, der samlet har resulteret i et betydeligt behandlingsefterslæb. Det viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets eftersyn af sygehusvæsenet.

Situationen er uholdbar for både patienter og sundhedspersonale. Og derfor vil Danske Regioner og regeringen med en række initiativer bl.a. nedbringe ventetiden på operationer og robustgøre akutmodtagelserne for at lette presset på sygehusene.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
”Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet. Og med akutplanen til to milliarder kroner har vi en klar køreplan for, hvordan det helt konkret skal lykkes. Akutplanen består af en række initiativer, som tilsammen skal bidrage til, at situationen på vores sygehuse inden for en kort årrække bliver mærkbart bedre.”

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau siger:
”Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned. Vi vil bl.a. fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne. Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for. Vi er desuden enige om et stærkt fokus på at forebygge, at borgere skal akut på hospitalet. Derfor udbreder vi flere initiativer, der understøtter kommunernes forebyggelsesindsats, så vi undgår uhensigtsmæssige indlæggelser”.

En række initiativer om at robustgøre akutmodtagelserne og bidrage til øget brug af udenlandsk arbejdskraft er aftalt med KL. Samtidig vil regeringens lovforslag om midlertidigt at afskaffe modregning for personer på efterløn omfatte medarbejdere i hele sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren.

Formand for KL Martin Damm siger:
”Med planen tager vi et første skridt mod at skabe en mere sammenhængende behandling af patienterne – blandt andet med et udvidet behandlingsansvar på 72 timer – og samtidig sikre, at vi bruge kræfterne bedst muligt i det samlede sundhedsvæsen. I kommunerne er vi klar til handling og til at tage ansvar, for hvis vi skal løse problemerne – både på kort og lang sigt – er der brug for at se på hele sundhedsvæsenet på én gang, så flere patienter for eksempel kan få støtte og behandling derhjemme eller på en kommunal plads frem for at skulle optage senge på sygehusene.”

En bred vifte af initiativer

Med akutplanen sættes der ind med en bred vifte af initiativer, som tilsammen skal sikre en bedre brug af resurser og styrke aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet.

Blandt andet skal vagtarbejdet deles ud på flere skuldre, og administrativt arbejde skal begrænses i en periode, så flere kan bidrage til det patientnære arbejde.

Med aftalen vil man også øge uddannelseskapaciteten for anæstesisygeplejersker med 20 procent i 2023 i forhold til 2019.

Samtidig er man enige om langt hurtigere at få eftertragtet udenlandsk sundhedspersonale ud i sundhedsvæsenet bl.a. ved at ændre sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande, og nedsætte en task force om udenlandsk arbejdskraft.

Tæt opfølgning

For at sikre en mærkbar effekt af akutplan er regeringen og Danske Regioner enige om at følge aftalen tæt. Det skal bl.a. ske ved, at Danske Regioner hvert kvartal udarbejder en status for afviklingen af behandlingsefterslæbet, som drøftes på møder med alle fem regionsformænd og ministeren.

For at sikre fremdrift i forhold til de aftalte målsætninger vil repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Finansministeriet, regionerne og Sundhedsstyrelsen desuden mødes løbende.