Vi kan behandle kronisk syge lige, hvis vi behandler dem forskelligt

Af fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, Sisse Marie Welling, direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, og direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko.

Mød Marianne. Hun er 63 år og har type 2-diabetes. Marianne vil gerne passe sin sygdom, men ønsker ikke, at den forstyrrer hende for meget i hverdagen. Heldigvis er hun er en del af en indsats på Steno Diabetes Center Sjælland, hvor behandlingen tilpasses hver enkelt borgers baggrund og behov.

Marianne har en sensorbaseret glukosemåler og kan selv monitorere sit blodsukker løbende, mens Steno Center Diabetes kan følge med fra distancen. Hendes faste konsultationer foregår over video, mens den løbende dialog sker via app. Og så booker hun selv sine tider online. Det giver Anne medbestemmelse over sin behandling og frihed til at leve sit liv – og har hun brug for det, kan hun altid ringe til det sundhedsfaglige personale eller få en ekstra konsultation.

Mød også Finn. Han er 59 år og har KOL. Heldigvis får Finn hjælp fra det lokale lungeteam, som består af sygeplejersker fra Aarhus Kommune og lungesygeplejersker fra Aarhus Universitetshospital. Lungeteamet har bl.a. lært Finn at tage målinger selv derhjemme, som de nøje overvåger. Og får Finn det dårligt, kan han ringe til lungeteamet døgnet rundt. Finn har også meldt sig til både lungekor og træning, som Aarhus Kommune og Lungeforeningen arrangerer i fællesskab.

Både Marianne og Finn får en hjælp, hvor man møder borgernes behov samtidig med, at der bliver tænkt over brugen af sundhedsvæsenets ressourcer. Sådan er det desværre langt fra altid i dag. 

For sundhedsvæsenet er under voldsomt pres. Det skyldes ikke mindst, at antallet af danskere med kronisk sygdom er steget markant. Samtidig vokser udfordringerne med at rekruttere medarbejdere hele tiden.

Den situation kan danskerne ikke være tjent med. For lige nu oplever alt for mange borgere med kronisk sygdom et sundhedsvæsen, hvor behandlingen ikke hænger godt nok sammen, hvor medarbejderne har for travlt, hvor ressourcerne ikke rækker, og hvor de svageste ofte ikke får den ekstra hjælpende hånd, de kan have brug for. 
 
Derfor dur det heller ikke at gøre mere af det samme. Der er brug for grundlæggende forandringer og mod til at tænke nyt.

Brug for opgør med kongstanke

På tværs af patientforeninger og kommuner foreslår vi derfor nu et grundlæggende opgør med én bestemt kongstanke i sundhedsvæsenet: Nemlig at alle skal have adgang til præcis samme tilbud.

Det er en tankegang, der gennemsyrer sundhedsvæsenet i dag. Både i det tilbud, borgerne får, og i de forventninger og krav, som borgerne og politikerne på Christiansborg stiller.

Men er det virkelig den bedste og mest fremsynede måde at hjælpe borgere med kronisk sygdom på? Det mener vi ikke. Og særligt ikke i en situation, hvor sundhedsvæsenet er under kolossalt pres. 

I stedet bør man bør differentiere behandlingen, så alle ikke pr. automatik får samme tilbud. Målet er fortsat en høj kvalitet i behandlingen. Det handler ikke om at gøre op med grundlæggende patientrettigheder, men om at indrette sundhedsvæsenet, så vi formår at give hver enkelt patient den støtte og behandling, vedkommende har behov for. Både for at spare den enkelte for eksempelvis unødige kontroller, og for at kunne frigive ressourcer til dem, der har størst behov. 

Seks principper skal vise vejen

I KL, Diabetesforeningen og Lungeforeningen har vi formuleret seks principper, som vi mener bør være vejviser for at skabe denne forandring:

For det første skal tilbuddet til mennesker med kronisk sygdom tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, ressourcer og motivation.

For det andet skal tilbuddet både tilrettelægges på grundlag af dialog med borgeren og systematisk brug af data. Høj kvalitet skal gå hånd i hånd med, at borgerne forstår behandlingen og motiveres til at tage ejerskab over hverdagen med kronisk sygdom.

For det tredje skal teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgerne med at holde bedre styr på deres sygdom, udbredes til hele landet. Det kan f.eks. være videokonsultationer eller hjemmemålinger.

For det fjerde bør borgerne have adgang til sundhedsfaglig rådgivning, når de har brug for det. Samtidig skal borgerne, der tilbydes undervisning, så de forstår deres sygdom bedre og ved, hvornår de bør reagere på forværringer.

For det femte bør kommunerne systematisk samarbejde med civilsamfundet, så borgerne lettere kan blive en del af et fællesskab, hvor man for eksempel kan dele erfaringer med sygdommen, træne eller på anden vis fastholde effekten af det forebyggende tilbud, når kommunen slipper borgeren. 

For det sjette skal medarbejderne i sundhedsvæsenet have de rette rammer og kompetencer, så det rent faktisk bliver muligt at gå fra faste kontroller til individuelle forløb.

Nu ligger bolden hos først Sundhedsstrukturkommissionen og siden regeringen og Folketinget. Vi håber, at I lytter. 

For de mange danskere med kronisk sygdom har brug for et sundhedsvæsen, hvor hjælpen tager langt større udgangspunkt i den enkeltes liv og hverdag, og hvor ressourcerne bruges meget bedre end i dag.

Kun ved at behandle kronisk syge danskere forskelligt, kan vi behandle dem ens.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 20. december 2023.