Debatindlæg: Her er kommunernes ønskeseddel til en ny ældrelov

Juleforberedelserne er godt i gang. For nogle – nok særligt børn – kan december føles lang, mens de venter på juleaften.

I kommunerne venter vi også. Ikke på julen, men på udspillet til en ny ældrelov.

Og årstiden taget i betragtning, så lad det være en anledning til at skrive en ønskeseddel. Og give vores bud på, hvad en ny ældrelov skal fokusere på – hvis den skal bidrage til at udvikle fremtidens ældrepleje.

Lad det være klart: Vi forventer ikke, at en ny ældrelov kan løse den allervigtigste udfordring, som sundheds- og ældreområdet står overfor: nemlig manglen på arbejdskraft.

Men det er et meget stort ønske, at den bidrager med nødvendige greb og et prioriteret fokus på de opgaver, hvor en indsats eller forandring er mest presserende.

Tre ønsker

Fra et kommunalt perspektiv har vi derfor tre ønsker:

1. Uddannelse og fastholdelse af medarbejdere med social- og sundhedsfaglig viden

Manglen på arbejdskraft er en realitet, og den bliver kun større i de kommende år. Derfor ønsker vi os en ældrelov, der kan hjælpe til, at flere får smag for faget, og som sikrer, at de mange dygtige medarbejdere i langt højere grad kan bringe deres faglighed i spil.

Det er forudsætningen for, at vi – også i fremtiden – kan levere en tryg og værdig ældrepleje.

Arbejdskraftudfordringen løser en ældrelov ikke, men vi håber, at regeringen med sit ældreudspil vil bane vejen for det kompetenceløft, der skal til for, at vi kan omstille og fremtidssikre vores ældrepleje.

2. Fokuser på læring og udvikling og væk med unødvendigt bureaukrati

Vi ønsker os, at ældreloven rent faktisk bidrager til, at medarbejderne kan bruge deres tid på kerneopgaven – kontakten til og med borgerne.

Og så dur det altså ikke med et alderskriterium for en ældrelov, så medarbejderne skal visitere, arbejde og dokumentere efter ikke bare to men hele tre overlappende love. Det vil skabe unødvendig administration.

Betalte bestyrelser på plejehjem står heller ikke på vores ønskeseddel. Det vil bare pålægge kommunerne øget administration og skabe uklarhed om, hvem der har ansvaret. Vi skal bruge ressourcerne hensigtsmæssigt og bevare den demokratiske kontrol og samarbejdet på tværs af plejehjemmene.

Vi ønsker os et nyt og lærende tilsyn. For når det kommer til tilsyn, tror jeg, at vi er mange, der kan blive enige om, at ressourcerne i dag ikke bruges hensigtsmæssigt.

Ældreområdet er underlagt en lang række forskellige og til tider modsatrettede tilsyn. Det tærer på de i forvejen knappe ressourcer i kommunernes ældrepleje.

Frem for at tilføre nye tilsyn, målepunkter og krav, skal vi have fokus på læring og udvikling. Med dette fokus bidrager tilsyn til, at ældreområdet er rustet til at følge med udviklingen og nye behov hos kommende generationer af ældre.

3. Styrket samarbejde med civilsamfund og åbenhed for nye teknologiske løsninger

Inddragelsen af civilsamfund, teknologiske løsninger og rehabilitering skal have langt større plads og bedre rammer til at udfolde sig.

KL har sammen med Diabetesforeningen og Lungeforeningen udarbejdet en ’Vejviser til et differentieret sundhedsvæsen’, der peger på, hvordan vi kan få et sundhedsvæsen, der bedre møder borgerens behov og samtidig bruger sundhedsvæsnets knappe ressourcer bedst muligt.

Og sammen med Ældre Sagen er vi kommet med anbefalinger til, hvordan vi kan skabe bedre forløb for den ældre medicinske patient.

Civilsamfundet, lokale organisationer og foreninger har en kæmpe værdi i kommunerne og kan levere mange af de efterspurgte kompetencer. Derfor skal vi skabe rammer, der understøtter, at vi kan invitere indenfor og sammen skabe sammenhæng for borgerne.

Mange teknologiske og digitale løsninger har et stort potentiale og kan bidrage til borgerens velfærd, frihed og tryghed.

For eksempel når en digital hjemmeløsning kan erstatte et besøg fra sygeplejen eller en tur på sundhedscenteret for at genoptræne. Borgerne kan blive i deres trygge rammer, samtidig med at personalets tid bruges mere hensigtsmæssigt, og hvor der er allermest brug for dem.

Behov for løsninger

Listen med ønsker kan hurtigt blive lang.

Så jeg stopper her med de tre vigtigste.

Før vi får set os om, har det været jul og nytår. Heldigvis kan ønskesedlen transformeres til en liste af nytårsforsæt. Og i hvert fald er ønskerne – og udfordringerne, som vi skal finde løsninger på – stadig aktuelle i 2024.

Debatindlægget er bragt i Seniormonitor den 18. december 2023