Replik: Mere bureaukrati får ikke klimatilpasningen op i tempo

Af Birgit S. Hansen, formand for KL's Miljø- og Klimaudvalg

Forleden dag skrev Anja Kjelgaard Rosengreen fra Region Hovedstaden et debatindlæg om, at regionerne bør få ansvaret for klimatilpasning. Et ønske, som Danske Regioner også tidligere har fremsat.

Sommerens ekstreme vejr i Europa vidner om, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forbereder danske byer, kyster og landområder til vådere, varmere og vildere vejr.

Det kalder på en hurtig og vedvarende indsats. Så langt er vi enige med Anja Kjelgaard Rosengreen. Netop derfor har KL i årevis presset på for at få regeringen til at levere en national klimatilpasningsplan.

Hvis ikke vi investerer i at forebygge skader, bliver vi mødt med enorme udgifter senere.

Kommunerne går forrest

Arbejdet med en national klimatilpasningsplan blev sat i gang i november 2020, men der er ikke blevet sat mange streger siden da.

Mens vi venter på regeringens nationale plan, går kommunerne forrest i arbejdet med at klimasikre landet.

I løbet af de seneste år har alle landets kommuner lagt planer for, hvordan de både vil reducere udledningen af drivhusgasser og lave klimatilpasning lokalt. Sammen med Klimaalliancen er kommunerne nu i gang med at sikre, at der sættes handling bag klimaplanerne. I klimaplanerne peger kommunerne også på, hvilke barrierer der er for at sætte mere tempo på klimaindsatsen.

Det store kystsikringsprojekt "Nordkystens Fremtid" er et godt eksempel på, at kommunerne kan samarbejde og ikke, som Anja Kjelgaard Rosengreen skriver et argument for, at regionerne er bedre til at gennemføre klimatilpasningsprojekter.

Projektet løser netop opgaven i vandets geografi på tværs af kommunegrænser, hvor Halsnæs, Gribskov og Helsingør er sammen om en fælles løsning, der ikke eksporter problemet til nabokommunerne. Det har været undervejs i årevis, og alene forberedelserne har foreløbigt kostet omkring 40 millioner. Projektet har nu lidt skibbrud på grund af kravene til genskabelse af natur, i dette tilfælde stenrev. Udfordringer med EU-regler på naturområdet og manglende gennemsigtighed i forhold til finansiering, vil være de samme uanset om det er kommunerne eller regionerne, der har opgaven.

Det er altså ikke en vaccine mod uhensigtsmæssige og uklare statslige regler at overføre opgaven til regionerne.  

Rammerne skal på plads

Det har længe lydt fra KL, at klimatilpasningen skal op i tempo.

For det første kræver det et sammenhængende regelgrundlag også i forhold til højtstående grundvand, natur, finansiering og miljø.

For det andet kræver det store investeringer nu og her og bedre modeller for at fordele udgifterne mellem lodsejerne. For klimatilpasning er dyrt, og lige nu strander alt for mange indsatser, fordi de berørte borgere og virksomheder ikke er i stand til selv at betale, eller fordi modellerne for bidragsfordeling ikke fungerer i praksis.

For det tredje kræver det klar kommunikation om ret og pligt for borgere og myndigheder og en effektiv klagebehandling. Det har KL efterspurgt siden 2019.

Til gengæld er der ikke behov for at indføre et ekstra administrativt lag, som Anja Kjelgaard Rosengreen og Danske Regioner ellers påpeger.

I stedet er der brug for at Christiansborg hurtigst muligt får sat handling bag regeringsgrundlaget og laver en national plan for klimatilpasning.

Replikken er bragt i Klimamonitor den 30. august 2023.