Exceptionelt år sætter spor i regnskaberne

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort kommunernes endelige regnskabstal for 2022. 2022 har været et exceptionelt år, hvor kommunerne har skulle håndtere og boligplacere mere end 30.000 fordrevne fra Ukraine samt håndtere efterdønningerne af covid-19. Samtidig har der været historisk høj inflation, en energikrise og et specialiseret socialområde, som buldrer derudaf. Alle komponenter, som har sat sig i regnskaberne. Det betyder, at kommunerne overskrider den aftale serviceramme med 1,8 mia. kroner.

KL forventer, at regeringen vil dække kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine og covid-19 i 2022. Regner man det ind, betyder det, at kommunerne samlet set holder sig inden for de rammer, der er aftalt med regeringen.

”Udfordringerne har stået i kø for kommunerne i 2022. Alligevel har de taget ansvar, bremset op og sat ting på pause for at kunne holde budgetterne, selvom priserne har tordnet i vejret, og energikrisen har lagt pres på. Men det betyder bare, at vi har skubbet problemerne foran os, så vi her i 2023 bliver dobbelt ramt – både pga. et efterslæb og fordi vi pga. den manglende prisregulering har over en milliard kroner mindre at gøre godt med også fremadrettet.”

KL har flere gange forsøgt at få regeringen til at kompensere kommunerne fuldt for konsekvenserne af de stigende priser, så det ikke går ud over velfærden. Men det afviser regeringen. Det vil igen blive et tema i årets økonomiforhandlinger.

Læs også KL's pressemeddelelse: Exceptionelt år sætter spor i regnskaberne 

Fortsat en regning for Ukraine-indsatsen

Kommunerne har også store udgifter til ukrainere i 2023.

”Vi havde jo nok alle sammen håbet, at krigen i Ukraine var slut nu. Det er den desværre ikke, og derfor står kommunerne fortsat med en ekstraordinær opgave i forhold til de mange tusinde ukrainere, herunder mange børn og voksne med behov for pasning, skolegang, hjælp og pleje mv. De opgaver er staten nødt til at dække, så det ikke går ud over den øvrige velfærd,” siger Martin Damm.

Stigende byggepriser påvirker anlægsudgifterne

Når det kommer til kommunernes anlægsudgifter, som dækker over investeringer i nye skoler og dagtilbud mv. samt udgifter til energirenoveringer og vedligehold af bygninger og veje mv., har kommunerne samlet set brugt 21,6 mia. kr. i 2022. Det er ca. 1,6 mia. kr. over den aftalte ramme, som dog var historisk lav. Men det har en helt logisk forklaring, lyder det fra KL-formanden.

”En mursten har jo ganske enkelt kostet mere i 2022, end man regnede med, da aftalen blev indgået. Og byggeprojekter er altså ikke nogen, man bare lige kan bremse eller skubbe foran sig. Slet ikke når man samtidig ser på de behov, kommunerne har for at kunne bygge daginstitutioner, renovere veje og sætte skub i den grønne omstilling,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Vi ser nu ind i en lidt anden situation i bygge- og anlægsbranchen end sidste år. Manglen på arbejdskraft er faldet, og det samme er efterspørgslen og priserne. Det taler for, at der kan løsnes lidt på grebet i årets aftale.”