Debatindlæg: Et arbejde med mening

Af Steffen Jensen, fungerende formand for KL's Løn- og Personaleudvalg

Et job, hvor man gør en forskel. Et job med mening.

Sådan synes jeg virkelig, at man kan betegne arbejdet i den kommunale social- og sundhedssektor. Det er ikke vask og sjask. Det er relationsarbejde. Det er nærvær. Det er at være noget for nogen. Og det er at skabe rammerne for, at ældre og syge mennesker kan leve så hverdagslignende et liv som muligt – uanset om de bor på et plejehjem, eller om de går til kontrol og træning for KOL, diabetes eller en hjertesygdom i de kommunale sundhedstilbud.

Grundlæggende pleje handler om langt mere end det, man lige umiddelbart ser. Det handler om at imødekomme borgernes basale behov – er de rene, mætte, varme og smertefri? Og de mere psykosociale behov som at opleve, at man kan mestre sin egen situation på trods af sine fysiske udfordringer, at man føler sig tryg og respekteret. Det er ingen nem opgave. Det er et hårdt job med meget ansvar og utroligt mange forskellige opgaver, der giver en afvekslende hverdag.

I begyndelsen af året undersøgte KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Finansministeriet, hvad der motiverer medarbejderne i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser bl.a., at meningsfuldhed i arbejdet har meget stor betydning for den samlede motivation. Og især ansatte i dagtilbud, grundskolen og på ældreområdet oplever, at deres arbejde er meningsfuldt.

Et godt eksempel på dén meningsfuldhed kommer fra et plejecenter i Fredericia Kommune, hvor de har arbejdet systematisk med at undgå medicinfejl i projektet ‘I sikre hænder’ og nu er oppe på over 200 dage uden fejl. Her fortæller teamet:

»Da vi begyndte at indsamle data, kunne vi pludselig se effekten af vores arbejde. Motivationen blev øget drastisk. Hele afdelingen kan se, at vores forbedringsarbejde gør en forskel for vores borgere.«

Et job med høj faglighed

Et arbejde på det kommunale social- og sundhedsområde er også et arbejde med høj faglighed. For mange rimer sundhed nok kun på sygehuse. Men sundhed er meget mere end dét.

I dag aflaster kommunernes akutteams og akutpladser f.eks. sygehusene og almen praksis, og kommunerne varetager også en hel del af den behandling, der tidligere foregik på sygehusene som f.eks. IV-behandling, hjemmekemoterapi og hjemmedialyse. Det giver borgerne et mere nært tilbud tættere på eget hjem, så de undgår den lange tur til sygehuset.

Det giver rigtig god mening. For hvis vi skal kunne håndtere sundhedsvæsenets problemer fremover, er vi nødt til at nytænke vores sundhedsvæsen. Vi skal omstille og prioritere, så vi forebygger mere. Så langt flere borgere hjælpes til at forstå og håndtere deres egen sygdom. Så flere træner frem for at komme en tur under kniven. Og så vi i langt højere grad bruger teknologi dér, hvor det kan frigøre medarbejdere, så deres faglighed kan bruges, hvor det virkelig giver værdi for borgerne.

Et job med stor efterspørgsel

Frem mod 2030 vil der komme over 150.000 flere af de ældste ældre. Mange af dem vil have flere og mere komplekse sygdomme end tidligere. De får brug for dygtige, engagerede medarbejdere med en høj faglighed i det kommunale sundhedsvæsen.

Et arbejde på det kommunale social- og sundhedsområde er derfor også et arbejde, hvor efterspørgslen på det, man kan, er enorm. Vi står nemlig med store rekrutteringsudfordringer på sundheds- og ældreområdet i kommunerne, og vi har brug for, at flere får lyst til at arbejde inden for det felt. Derfor er der også gang i rigtig mange indsatser i kommunerne for dels at tale faget op og få flere ind på og ud af uddannelserne, dels at få flere til at blive i jobbet – også i de sene år af livet, og for at få flere til at arbejde på fuld tid.

I Vejen Kommunes ældrepleje har de f.eks. arbejdet målrettet med at få flere på fuld tid. Som en del af en prøvehandling er en række social- og sundhedsmedarbejdere gået på fuld tid og har samtidig ugentligt fået 30 minutters selvbestemt borgeromsorg på deres kørelister. De 30 minutter har medarbejderne selv vurderet, hvordan og hvornår de ville bruge. Tiden er bl.a. blevet brugt på at rydde op i et hjem hos en depressiv borger og at få et ægtepar, begge i kørestole, ud at gå en tur sammen for første gang i flere år. Det har skabt en enorm meningsfuldhed for medarbejderne, der kan gøre noget ekstra for de borgere, der har et behov, og samtidig sætte deres egen faglighed i spil i forhold til at vurdere, hvor tiden bruges bedst.

Resultatet af prøvehandlingen har for medarbejderne bl.a. været, at de oplever større arbejdsglæde og overskud. Samlet set er 20 pct. af dagvagterne gået op i tid, og arbejdspladsen har oplevet en markant nedgang i vikarbudgettet.

Et job med faglig stolthed

Et arbejde på det kommunale social- og sundhedsområde er desværre også et arbejde, hvor forventninger er høje, og hvor man af den grund risikerer at blive udsat for kritik. Det er jo, fordi det handler om vores kære ældre.

Hvis man følger bare lidt med i medierne, får man nemt det indtryk, at meget ikke fungerer i ældreplejen, at plejen ikke er værdig, og at fagligheden er under pres. Men det er slet ikke virkeligheden, hvis I spørger mig.

Langt, langt de fleste af de ældre er tilfredse med den service, de modtager, og langt de fleste af de medarbejdere, jeg møder og hører om, brænder for deres fag og har en faglig stolthed, som gør, at de hver dag gør deres ypperste for, at borgere har en god og værdig alderdom eller sygdomsforløb.

Et arbejde på det kommunale social- og sundhedsområde er et job med mening, et job med høj faglighed og masser af spændende udfordringer, og et job med stor efterspørgsel. Det skal vi blive meget bedre til at fortælle om, så flere får lyst til at gøre en forskel netop hér.

Debatindlægget er bragt i Kommunal Sundhed d. 13. december 2022.