Gå til hovedindhold
Uddannelsesvejledning
Børn og unge

Ungeprogression i den didaktiske model

Den øverste del af den didaktiske model for individuelle ungeforløb indeholder fem centrale elementer for ungeprogressionen, der hjælper til at få et velfungerende samarbejde og forløb med den unge henimod at den unge bliver erhvervsparat. Nedenfor uddybes elementerne med videoer af fagprofessionelle, der anvender den didaktiske model.

Indhold

    De fem centrale elementer i ungeprogression og videoeksempler fra praksis

    Arbejdet med den unges progression bør udspringe af den unges meddesign, hvilket indebærer egen involvering og engagement i de planer, mål og aktiviteter, som skal bringe de unge frem mod erhvervsparathed i progressionen. 

    Overvejelser for arbejdet med den unges meddesign:

    • Hvordan understøtter I som fagprofessionelle, at den unge kan formulere, hvad den unge gerne vil? Hvordan arbejder I helt konkret med at få den unge til at byde ind med ønsker og tanker, både fra starten af og løbende undervejs?
    • Hvordan afbalancerer I det, de unge skal, imod det de gerne vil?
    • Hvordan bliver de unges ressourcer synlige i meddesignet?
    • Hvordan får I de unges behov, mål og ønsker frem, på tværs i kædeansvaret? Hvordan afbalancerer I de unges meddesign med det faglige ansvar for processen?

    Eksempel: Ungecenter Ishøj Kommune

    I Ishøj Kommunes Ungecenter har de fagprofessionelle et stort fokus på de unges meddesign af deres forløb. På individuelt ungeniveau udmønter det sig bl.a. i, at de unge får stor medindflydelse i processen for udarbejdelse af deres plan, på aktiviteterne i planen og aktiviteternes udformning i praksis.

    De fagprofessionelle understøtter processerne og holder sig fx mere tilbage for at give plads til, at de unge kan komme frem til egne erkendelser og formulere dem.

     

    Ungeforløbet tager udgangspunkt i en profil af den enkelte unges udfordringer, potentialer og behov. Forløbet baserer sig på et overordnet mål, som er formuleret af den unge i samarbejde med de fagprofessionelle (evt. kontaktperson+).

    Overvejelser for arbejdet med en ungeprofil:

    • Hvordan afbalancerer I den unges formelle journal og den unges egen fortælling, når der skal laves en plan?
    • Hvordan opnår I opdateret og tilstrækkelig viden om den unge, om den unges problemer og kontekst til at kunne lave en kvalificeret ungeprofil?
    • Hvor finder I den viden?
    • Hvordan arbejder I sammen om denne viden?
    • Hvordan bliver denne viden tilgængelig på tværs af kædeansvaret?
    • Hvordan opnår I, at progression og udvikling i planen er i balance med plads og tid til, at den unge kan følge med? 

    Eksempel: Herlev Kommune

    Ungeguide Anders kortlægger, hvordan han arbejder individuelt med unge, der af forskellige årsager er faldet ved siden af det ordinære skolesystem. De unge sætter selv ord på deres problemer, og i fællesskab med de fagprofessionelle findes løsninger, som giver mening for de enkelte unge. Kontinuiteten over tid og den løbende opfølgning giver tryghed og skaber motivation hos de unge.

    Det overordnede mål brydes ned i håndterbare og synlige delmål i et samarbejde mellem fagprofessionelle (kontaktperson+) og den unge. Delmålene bliver understøttet af udvalgte aktiviteter, som kan begrundes med baggrund i delmål og mål.

    Overvejelser for arbejdet med den unges delmål og aktiviteter:

    • Hvordan opnår I som fagprofessionelle på tværs i kædeansvaret, at delmål såvel som aktiviteter understøtter den unges progression?
    • Hvilke fælles udtryk og fagligt sprog anvender I for ungeaktiviteterne og for målene for den unges progression?
    • Hvordan sikrer I, at de unges handlinger i forhold til delmålene knyttes til det overordnede mål?
    • Hvordan arbejder I med, at den unge erkender og oplever forbindelsen?

    Eksempel: Ungecenter 2610 i Rødovre

    UC 2610 i Rødovre yder bl.a. særlig støtte til unge på 15-17 år, der indtil videre har haft en svær skolegang, ofte med op til flere skoleskift og måske perioder med skolevægring. Lærer Niels beretter om hvilke delmål og aktiviteter, han typisk arbejder med i forhold til de enkelte unge.

    Kontinuerlig feedback på proces og mål, både fra den unge selv og de fagprofessionelle (kontaktperson+), har stor betydning for, at der finder en reel progression sted. Denne progression skal være synlig for den unge.

    Overvejelser for arbejdet med evalueringer af og med den unge:

    • Hvordan inddrager I som fagprofessionelle den unge i evalueringerne?
    • Hvordan understøtter I, at progressionen bliver tydelig for den unge? Hvordan gør I evalueringskriterierne tydelige og forståelige for den unge?
    • Hvordan giver I den unge feedback undervejs i forløbet?
    • Hvordan organiserer I de unges selvevalueringer, og hvordan opnår I, at de unge forbinder sig til delmål og mål i ungeplanen? 
    • Hvordan samler I op på de unges oplevelser med at arbejde med et (del)mål?
    • Hvordan opnår I enighed på tværs i kædeansvaret om evalueringskriterier for den unges progression?

    Eksempel: Høje-Taastrup Kommune

    I Høje-Taastrup Kommunes Ungecenter arbejder de fagprofessionelle systematisk med evalueringer af ungeforløbene. De unge inddrages aktivt, og der benyttes metoden "Løft", når mål og delmål evalueres sammen med den unge. På fagprofessionelt niveau anvendes "Taksonomien for ungeprogression", og herigennem opnår vejlederne og ungeguiderne et overblik over den enkelte unges udvikling samt effekten af de metoder, der er anvendt ift. den enkelte unge.

     

    Arbejdet med den unge må basere sig på relevante og velvalgte metoder, der samlet set giver mening i forhold til den enkelte unges situation, plan, mål og delmål samt de tilgange, som udgør det fælles faglige fundament for de fagprofessionelle.

    Overvejelser for arbejdet med fagprofessionelle metoder:

    • Hvilke metoder vælger I fra de forskellige fagområder, og hvorfor? Hvordan passer metoderne til den unges profil?
    • Hvordan sikrer I, at valget de unges aktiviteter er forankret i en fælles forståelse af opgaven og fælles forståelse af den unges mål?−Hvilket fælles sprog bruger I for indsatserne for og med de unge?
    • Hvordan understøtter I ligeværdighed mellem forskellige fagprofessionelle og imellem jer og de unge i valget af metoder? 
    • Hvordan understøtter jeres valg af metoder en anerkendende, positiv og ressourceorienteret tilgang til den unge?
    • Hvordan arbejder I med at ansvarliggøre de unge for aftaler, delmål og mål i processen?
    • Hvordan hjælper I de unge med at erkende og at anerkende, at de allerede har erfaringer med at træffe valg og med diverse fagligheder?
    • Hvordan hjælper I helt konkret de unge med at øve sig i at reflektere og opnå refleksionskompetencer?

    Eksempel: Ballerup Kommune

    I Ballerup Kommune arbejder man tværprofessionelt og tværsektorielt med unge der er uafklarede ift. uddannelse og job. Mange af de unge kommer med komplekse problematikker, og sammenlagt anvender de fagprofessionelle en bred vifte af metoder. Uddannelsesrådgiver Adela skitserer kort én af de centrale metoder i den Kommunale Ungeindsats.

     

    Den didaktiske model er opdelt i to halvcirkler. Den øverste del af modellen omhandler progressionen i selve arbejdet og vejledningen af og med den unge. Den nederste del omhandler kædeansvaret, som er det koordinerende samarbejde mellem uddannelsesvejledere, ungdomsuddannelser og andre fagfolk omkring de unge.
    Sidst opdateret: 30. maj 2024

    Kontakt

    Programleder

    Ursula Dybmose

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3826

    E-mail: udy@kl.dk

    Konsulent

    Claire Stevens-Lekfeldt

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3929

    E-mail: clsl@kl.dk