Fælles retning for folkeskolen

Den enkelte folkeskole skal profitere af at være en del af et sammenhængende skolevæsen og kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere og skaber sammenhæng og overgange til de øvrige tilbud i kommunen.

Samtidig skal børn og forældre kunne regne med at møde en skole med et ordentligt og mere ensartet kvalitetsniveau, uanset hvor de bor, og en skole, som er åben for alle børn. Det kommunale fællesskab skaber værdi for folkeskolen. Og det giver tryghed og mening for børn og forældre.

Udvikling af folkeskolen bør ske på baggrund af viden og indsigt og en åben og involverende tilgang, hvor parterne omkring folkeskolen i fællesskab udstikker en retning. En retning, som danner afsæt for lokale processer på de enkelte skoler og i de enkelte kommuner.

KL foreslår, at der etableres et permanent udviklingsprogram for folkeskolen. Metoden forudsætter mere involvering af parterne på området og vilje til at afprøve, om politiske idéer fungerer i praksis, før de bliver bredt ud.

Indhold af og mål for undervisningen i folkeskolens fag bør forenkles og nytænkes, så de afspejler det samfund, vi lever i og bevæger os henimod.

I dag bliver undervisningen tilrettelagt med afsæt i de omfattende fag- og målbeskrivelser, der er i Fælles Mål. KL mener, at der bør være færre resultatmål og mere fokus på børn og unges bredere kompetencer og alsidige udvikling. Der er bl.a. behov for at se på balancen mellem de boglige og praktiske elementer i folkeskolen.

Udviklingen af nye læreplaner skal ske på baggrund af en grundig og inddragende proces med alle centrale aktører omkring folkeskolen. KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har i fællesskab beskrevet et forslag til, hvordan denne proces bør tilrettelægges.

Nye obligatoriske test bør kun teste læsning og matematiske færdigheder og understøtte en stærkere evalueringskultur i folkeskolen.

De nye, færre tests bør spredes ud over hele skoleforløbet fra de yngste til ældste klassetrin. De bør bygge på et lineært princip, så alle elever får samme spørgsmål, og gennemføres i starten af skoleåret. Det vil gøre resultaterne sammenlignelige og relevante i forhold til at følge børn og unges udvikling og tilrettelægge undervisningen derefter.

KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen er kommet med fælles anbefalinger til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

Skolerne bør forpligtes til at lave en ny ramme for dialog mellem skole, elev og hjem med afsæt i få fokuspunkter for elevernes udvikling.

Skolerne bør forpligtes på at beskrive rammer for regelmæssig dialog mellem skole, elev og forældre, så der systematisk arbejdes med at understøtte eleverne i deres videre udvikling. Dialogen skal ske med afsæt i få fokuspunkter. De konkrete rammer bør beskrives i dialog mellem skoleledelse, skolebestyrelse og medarbejdere, og hvor også elevernes perspektiv inddrages.  

Forslaget er i tråd med anbefalingerne fra den rådgivningsgruppe, der har givet anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeriet om forenkling af elevplanen.

Kvalitetsrapporten bør erstattes af en ramme for lokal dialog om, hvordan skole, forvaltning og kommunalbestyrelse i samarbejde følger og udvikler kvaliteten på folkeskolerne.

Omdrejningspunktet for den nye ramme skal være lokal dialog og samarbejde om udviklingen af kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske praksis på baggrund af relevante analyser. Der skal tages udgangspunkt i den lokale kontekst, så det ikke er centrale nationale indikatorer, der er styrende for den lokale kvalitetsudvikling.

En ny ramme bør understøtte en nysgerrig, løbende og systematisk kvalitetsdialog, der tager udgangspunkt i den lokale skolekontekst, hvor både ledelsens, medarbejdernes, skolebestyrelsens og elevernes perspektiver indgår.

Den nye ramme for kvalitetsdialog skal indeholde mindst mulig afrapportering og administration for skolerne.

KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har i fællesskab beskrevet et forslag til pejlemærker for en ny ramme for den lokale kvalitetsdialog. 

De nationale måltal bør afskaffes og erstattes af en forpligtende ramme mellem skolens parter om at drøfte kvaliteten i folkeskolen.

Den nuværende ramme for at følge udviklingen i folkeskolen på baggrund af de nationale måltal fungerer ikke. Når de nationale test overgår til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, bør de nationale måltal også afskaffes.

I stedet bør kvaliteten i folkeskolen følges systematisk af parterne omkring folkeskolen med afsæt i viden og forskning og med krav om opfølgning og lokal i dialog.

En ny forpligtende ramme vil have betydning for den årlige statusredegørelse og overvejelserne om et eventuelt grundskolepanel. Drøftelserne om hvordan kvaliteten i folkeskolen bedst følges fremover, bør bl.a. indgå i ”Sammen om skolen”.

Statens kvalitetstilsyn med folkeskolen bør ændres, så det bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem stat og kommune om langsigtede kvalitetsløft af skolerne.

Det nuværende kvalitetstilsyn med folkeskoler er kortsigtet, løsrevet fra andre indsatser og baseret på, hvordan de enkelte skoler præsterer på enkelte områder. Tilsynsmodellen bør evalueres for at vurdere, hvordan en fremtidig ramme bedst understøtter lokale samarbejder om at skabe varige forbedringer af undervisningen og de pædagogiske tilbud på landets folkeskoler.

Kravene til hvor mange timer de enkelte fag skal fylde, bør erstattes af vejledende timetal for humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag.

Den centrale styring af hvor mange timer de enkelte fag skal fylde på de forskellige klassetrin spænder ben for skolernes mulighed for at tilrettelægge skoledagen fleksibelt med afsæt i elevernes motivation, pædagogiske overvejelser og lokale forhold.

KL mener, at det nuværende bindende minimumstimetal for antallet af undervisningstimer i folkeskolens fag samlet set skal fastholdes.

De nuværende bindinger på praktisk/musiske valgfag bør afskaffes og erstattes af gode muligheder for at lave lokale profil- og udskolingslinjer.

Det vil fremme en mere varieret og motiverende undervisning, som udspringer af de unges interesser, og som giver mening lokalt.

Det indebærer bl.a. en styrkelse af udskolingslærernes didaktiske kompetencer, at der bliver set på sammenhængen mellem fag og prøver, en opmærksomhed på balancen mellem boglig og mere anvendelsesorienteret og praktisk undervisning og en ny ramme for skolernes arbejde med de unges udvikling og uddannelsesparathed.

Det er afgørende, at undervisningen i udskolingen i højere grad tilrettelægges, så eleverne oplever, at den er motiverende og varieret.

Teknologiforståelse bør både oprettes som et selvstændigt fag og indgå som en del af eksisterende fag.

Folkeskolen skal give børn og unge bedre forudsætninger for at kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den. Med afsæt i erfaringerne fra Børne- og Undervisningsministeriets forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen mener KL, at teknologiforståelse skal være et selvstændigt fag og samtidig indgå i andre udvalgte fag. Det bør ske, uden at skoledagen bliver længere.

Det er afgørende, at medarbejderens kompetencer inden for teknologiforståelse prioriteres på både grunduddannelser og efteruddannelser.

Kommunerne bør have bedre mulighed for at fordele børn mellem de lokale folkeskoler for at modvirke en social eller etnisk skæv elevsammensætning.

Elever på skoler med mange elever med en socioøkonomisk svag baggrund eller indvandringsbaggrund klarer sig dårligere end elever på andre skoler. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har mulighed for at sikre, at sammensætningen af elever på skolerne så vidt muligt afspejler borgerne i lokalsamfundet. Folkeskoleloven bør ikke unødigt spænde ben for kommunernes mulighed for at sikre en balanceret fordeling af elever på tværs af skolerne.

Nye tiltag kan fx være at ændre reglerne for skoledistrikter, så de ikke skal være geografisk sammenhængende eller give mulighed for at lave fælles skoledistrikter for flere skoler. Det kan også ske ved at give kommunerne mulighed for at reservere pladser på skoler i socialt stærke områder til børn fra familier med socioøkonomisk svag baggrund eller indvandringsbaggrund.

Der bør ske en bedre og mere koordineret indsats for at mindske mistrivsel blandt børn og unge og styrke stærke børnefællesskaber.

Stærkere børnefælleskaber i folkeskole og fritidstilbud bør danne ramme for, at flere børn og unge trives og får mod på livet. Indsatser skal både rettes mod de enkelte børn og unge, som oplever udfordringer og de fællesskaber, som de er en del af.

Almen- og specialtilbud skal kobles tættere sammen, og der skal være bedre muligheder for at lave lettere behandlingstilbud i almenskolen. Samtidig bør Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) rolle og opgaver genbesøges i den enkelte kommune for at sikre, at den understøtter sårbare børn og unge bedst muligt.

KL ser frem til, at evalueringen af inklusion og inkluderende læringsmiljøer i landets skoler er klar, så indsigterne kan danne afsæt for arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer for alle børns trivsel og læring.

Gør ordblinde-risiko-test obligatorisk for alle elever i 1. klasse, så vi sikrer, at børn, som har risiko for at udvikle ordblindhed, får hjælp så tidligt som muligt.

Forskning viser, at en tidlig indsats og opsporing af børn, der har risiko for at udvikle ordblindhed, er afgørende for, at de kan få den nødvendige støtte. Derfor foreslår KL, at ordblinde-risiko-testen bliver obligatorisk for alle børn i starten af 1. klasse. Skoler og kommuner skal have stillet et redskab til rådighed, der sikrer, at flere børn opspores tidligt og får den hjælp, de har behov for.

Det er afgørende, at der følger ressourcer med til afvikling af testen og til den efterfølgende opfølgning på testresultater og eventuel efteruddannelse af lærerne.

Lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse dagligt i folkeskolen bør afskaffes.

Bevægelse i undervisningen er med til at skabe en mere varieret og motiverende skoledag, og vi skal i højere grad lykkes med at integrere meningsfuld bevægelse i undervisningen. Det kræver, at kommuner og skoler arbejder strategisk med indsatsen og forankrer bevægelsesarbejdet på skolerne, så alle børn og unge oplever, at bevægelse i skoletiden bidrager til trivsel og læring.

Det har været vanskeligt at implementere lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse dagligt på skolerne. Fokusset på minuttal har skabt unødig administration og minuttælleri, og lovkravet har ikke været god nok løftestang for, at bevægelse i skolen bidrager til den gode og motiverende undervisning.

Målsætningen bør erstattes af mere fleksible rammer, som giver skoleledelsen mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt.

Flest mulige lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i eller have tilsvarende kompetencer. Men 95 procent-målsætningen spænder ben for, at den lokale skoleledelse kan rekruttere og prioritere kompetenceudvikling med afsæt i det, som skaber størst værdi på den enkelte skole.

KL mener, at målsætningen bør erstattes af en mere fleksibel tilgang, hvor der arbejdes på at skabe så høj kompetencedækning som muligt på kommuneniveau fremfor på skoleniveau. Samtidig skal skolelederne klædes bedre på til at vurdere undervisernes kompetencer, hvis de ikke har formel uddannelse inden for de fag, de underviser i.

Formålet med og indholdet i SFO-tilbud bør beskrives bedre i lovgivningen, så alle børn og unge oplever tilbud efter skole af høj kvalitet.

Alle børn og unge skal møde fritidstilbud, som danner ramme for stærke fællesskaber og gode oplevelser. De skal opleve, at der sammenhæng og gode overgange mellem skoletiden og fritidstilbuddene.

KL foreslår, at lovgivningen for SFO-tilbud præciseres, og formålet med fritids- og klubtilbud udfoldes i dialog mellem parterne. Der skal større fokus på, hvad kvalitet i fritidstilbud vil sige, og hvordan vi løbende videreudvikler tilbuddene lokalt, så flere børn og unge har lyst til at indgå i fællesskaberne efter skoletid. KL opfordrer til, at det bliver drøftet i Sammen om skolen, hvordan vi styrker kvalitet i fritids- og klubtilbuddene.