Faglig viden og analytiske kompetencer
Rammerne for dagplejen som dagtilbud skaber nogle særlige præmisser for den faglige ledelse og udvikling af faglige fællesskaber. Den første præmis, som Susanne Harder fremhæver, er, at en gruppe af dagplejere ofte vil være mangfoldig og dermed have forskellige faglige udgangspunkter. Derfor vil der være behov for en faglig differentiering i den understøttelse og sparring, som de modtager fra dagplejepædagogen. Ifølge Susanne Harder kræver det dermed også nogle særlige kompetencer hos dagplejepædagogen at understøtte de faglige fællesskaber og udøve den faglig ledelse. Det kræver både en faglig viden om, hvad der er kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer samt analytiske kompetencer til at se, hvad der er på spil for de enkelte dagplejere. Derudover skal dagplejepædagogerne kunne identificere konkrete pædagogiske handlinger, som kan være med til at forbedre dagplejernes pædagogiske praksis.
En anden præmis for faglig ledelse i dagplejen er, at dagplejepædagogerne udøver faglig ledelse og er dagplejernes tætteste sparringspartner, men uden at de almindeligvis er deres formelle leder. Susanne Harder understreger, at der derfor kan være vigtigt for dagplejepædagogerne at få et naturligt følgeskab fra dagplejerne
Læringsmuligheder – at omsætte viden til den pædagogiske praksis
En vej til at udvikle og understøtte den faglige udvikling i dagplejen, er ifølge Susanne Harder ved at være opmærksom på de læringsmuligheder, som man stiller til rådighed for dagplejerne. Dagplejepædagogen har en vigtig rolle ift. at formilde relevant viden og faglige metoder, som understøtter, at den faglige viden kan omsættes til konkret pædagogisk praksis. Det kræver en opmærksomhed på, hvilke greb man bruger til at skabe læring og udvikle den pædagogiske praksis. Man kan fx overveje at sætte gang i små handlinger og løbende være opmærksom på, hvad det medfører, og hvilke refleksioner det giver ift. den pædagogiske praksis. Det kan også indebære en opmærksomhed på, hvordan man får kordineret en fælles forståelse af de begreber, der anvendes på tværs af dagplejegruppen. Fx hvordan børnesynet ser ud i praksis.
Kommunale erfaringer med understøttelse af faglige fællesskaber
Flere af deltagerkommunerne i partnerskabet delte på mødet deres erfaringer med at skabe og understøtte faglige fællesskaber i dagplejen. Flere fortalte, at deres fokus lægger på at få oparbejdet en systematik omkring de faglige fællesskaber.
Fx delte Thisted Kommune, at de arbejder med faglige makkerskaber mellem kommunens dagplejere. Det går ud på, at dagplejerne inddeles i to-mands faglige makkerskaber, hvor de hver 14. dage mødes til en faglig sparring med hinanden. De bestemmer selv om de mødes fysisk på en legeplads, hos hinanden, på en gåtur eller om det er via teams. De bestemmer ligeledes, hvad de har brug for en faglig drøftelse om ud fra den styrkede læreplan og de faglige fokus, der er sat spil i deres praksis. Som en del af at understøtte en vedvarende nysgerrighed på egen og hinandens praksis med professionelle refleksioner skifter de makkerskaber hver 3-4 måned, hvilket også styrker bredden i de professionelle relationer dagplejerne imellem. Ifølge sektionsleder i Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune, Carina Hedegaard Bjørndal, har de faglige makkerskaber i høj grad understøttet de faglige fællesskaber blandt kommunes dagplejer:
”De faglige makkerskaber har givet dagplejerne en struktur for faglig sparring med en dagplejekollega i en hverdag, hvor de bruger meget tid alene med børnene. Det er et rådighedsrum, hvor de kan dele deres overvejelser omkring deres pædagogiske praksis, som en del af at gøre det, vi gør godt i dag endnu bedre i morgen. Makkerskaberne har givet dagplejerne et skærpet fokus på den faglig videndeling, ligesom organiseringen af makkerskaberne har udvidet og styrket deres professionelle relationer på tværs af hinanden til gavn for vores dagplejebørns trivsel, udvikling, læring og dannelse”.
