Hvordan ser kvalitet ud i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen? Det spørgsmål blev undersøgt på det første møde i KL’s partnerskab om udvikling af kvalitet i dagplejen, som blev afholdt i slutningen af august. I partnerskabet deltager 17 kommuner, som har igangsat en udviklingsproces for at forbedre kvaliteten i dagplejen. I denne artikel kan du læse mere om kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen og KL’s partnerskab.
Hvordan ser kvalitet ud i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen? Det spørgsmål blev undersøgt på det første møde i KL’s partnerskab om udvikling af kvalitet i dagplejen, som blev afholdt i slutningen af august. I partnerskabet deltager 17 kommuner, som har igangsat en udviklingsproces for at forbedre kvaliteten i dagplejen. I denne artikel kan du læse mere om kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen og KL’s partnerskab.
Ro, renlighed, regelmæssighed, rugbrød og frisk luft. Sådan beskriver Susanne Skaanning den pædagogiske praksis, som hun ofte møder, når hun er på observation i dagplejen. Selvom denne tilgang muligvis er genkendelig, fremhæver Susanne Skaanning, der til daglig arbejder som selvstændig dagtilbudskonsulent, at det kræver mere at skabe pædagogiske læringsmiljøer af kvalitet i dagplejen end at følge denne rutine.
I stedet peger Susanne Skaanning på, at kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer kan beskrives gennem tre parametre:
”Når jeg taler om kvalitet i det pædagogiske læringsmiljøer er jeg optaget af: et ligeværdigt børnesyn, udviklingspsykologisk viden om 0-3-årige og kvalitetsforståelse. De tre parametre kan forstås som ”en rygsæk” eller et fundament, som dagplejen skal have med i sit daglige arbejde for at skabe gode læringsmiljøer til gavn for børnene”.
I foråret kom den første nationale kvalitetsundersøgelse på 0-2-årsområdet, som viste, at kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen mange steder er utilstrækkelig. Manglende kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø betyder bl.a., at dagplejerne i mindre grad har mulighed for at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
For at følge op på resultaterne fra kvalitetsundersøgelsen har KL sammen med 17 kommuner igangsat et arbejde om kvalitetsudvikling i dagplejen. I KL’s partnerskab om kvalitet i dagplejen mødes de 17 kommuner fire gange frem mod sommeren 2024 for at dykke ned i forskellige perspektiver på, hvordan kvalitet i dagplejen ser ud, og hvordan man lokalt kan arbejde frem mod en bedre kvalitet. Parallelt med møderne i partnerskabet kører hver kommune en udviklingsproces, hvor de definerer områder og igangsætter handlinger, som kan bidrage til at løfte kvaliteten i dagplejen i netop deres kommune.
Der er noget særligt på spil i dagplejen. Børnene passes i dagplejens eget hjem, dagplejen er alene med børnene det meste af dagen og størstedelen af dagplejere har ikke en pædagogisk uddannelse. Ifølge Susanne Skanning giver dagplejen gode muligheder for at skabe relationer til og mellem børnene, men samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, at de hjemlige rammer ikke må stå i vejen for at arbejdet med dagplejen som et pædagogisk rum. På det første møde i partnerskabet om dagplejen introducerede Susanne Skaanning de fiktive dagplejere, Stine og Thomas, for at sætte tydelige billeder på, hvordan arbejdet med læringsmiljøer kan se forskelligt ud.
Hos Stine bliver børnene mødt af faste rutiner og dagen i dagplejen følger en fast struktur. Det betyder, at Stines fokus ofte er rettet mod at få børnene igennem de forskellige aktiviteter og rutiner. Der er i mindre grad plads til spontanitet og til at følge børnenes initiativ og lyst. Indretningen i Stines hjem bærer præg af, at det først og fremmest er hendes private hjem. Derfor er legeområderne ikke særlig tydelige, og legetøjet er slidt, hvilket har betydning for børnenes muligheder for at fordybe sig i en leg og danne relationer til hinanden.
Dagplejeren Thomas har derimod fokus på at følge børnenes spor og gribe de interesser, som spontant opstår hos børnene. Det betyder også, at de aktiviteter, som han ellers har planlagt, at børnene skal igennem i løbet af dagen, nogle gange må udskydes eller kasseres. Thomas er særligt optaget af børnefællesskabet, og at børnene danner relationer og indgår i et fællesskab sammen på trods af deres forskellige aldre. Det afspejles også i den måde, han har indrettet sit hjem på, hvor der er tydelige legeområder, som både understøtter, at børnene har mulighed for at fordybe sig, men også lege sammen.
Eksemplerne med Stine og Thomas illustrerer, hvordan arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer tager sig forskelligt ud i dagplejen. Ifølge Susanne Skaanning formår Thomas at skabe kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø, fordi han står på det fundament, som hun betegner som ”rygsækken”. Han arbejder med et ligeværdigt børnesyn, idet han følger børnenes interesser og initiativer, han har viden om 0-3-åriges relationer og kan understøtte dem, og endeligt arbejder han med en kvalitetsforståelse, som tager udgangspunkt i at understøtte den børnegruppe han har. Anderledes ser det ud hos Stine, som i mindre grad formår at skabe et pædagogisk læringsmiljø, fordi hun først og fremmest er optaget af at lade rutinerne styre dagen. Thomas og Stine er arketyper, og i virkeligheden vil mange dagplejere have elementer fra både Stine og Thomas. Men det første skridt partnerskabet har været at få et fælles blik på og sprog om kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer for dernæst at identificere, hvilke handlinger, der skal til for at udvikle kvaliteten.
Det næste år vil KL følge kvalitetsudviklingen i dagplejen i en række kommuner, herunder arbejdet med at omsætte den viden og indsigt de har om kvaliteten til konkrete handlinger som en del af en udviklingsproces. På siden her kan du løbende læse artikler, der formidler noget af den viden, der bliver produceret i partnerskabet og de 17 kommunernes udviklingsproces.
