KL's pejlemærker for kommunal tilsynspraksis

Kommunalt tilsyn af høj kvalitet er et vigtigt redskab til at vurdere og videreudvikle kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i landets dagtilbud.  Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv, jf. Dagtilbudslovens § 7.

Kommunerne er meget optagede af at styrke den lokale tilsynspraksis. Tilsynet er en myndighedsopgave, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre kontrol med dagtilbuddet, jf. Dagtilbudslovens § 5. Tilsynet skal ligeledes understøtte udvikling af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer og sætte retning for den kommunale kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.

God kommunal tilsynspraksis skal være forankret i den kommunale organisation og struktur – fra kommunalbestyrelsen til ledelse og det pædagogiske personale i det enkelte dagtilbud. Den kommunale tilsynspraksis ser forskellig ud i kommunerne. Det ændrer dog ikke på, at der er tværgående træk og tematikker, som skal kunne genfindes i alle kommunale tilsynsmodeller. Det gælder fx:

• tilsynets afsæt og grundlag – den kvalitetsforståelse der ligger til grund for observation og vurdering,
• tilsynets metodevalg og inddragelse af forskellige perspektiver,
• afrapportering, dialog og opfølgning på alle niveauer,
• uvildighed, gennemsigtighed, kadence og differentierede tilsyn. 

1. Kommunalbestyrelsen har indsigt i og tager ansvar for vurdering og opfølgning på kvalitet i alle dagtilbud. Rammen for den kommunale tilsynspraksis er politisk forankret. Rammen forholder sig bl.a. til kadence for tilsyn, uvildighed samt brugen af henholdsvis anmeldt og uanmeldt tilsyn.
2. Den kommunale tilsynspraksis involverer hele ledelses- og styringskæden for at sikre ejerskab, mening og forankring.
3. En kommunal tilsynspraksis står på en beskrevet, kendt og forankret kvalitetsforståelse, der sikrer, at tilsynsførende, leder, pædagogisk personale og forældre har en fælles forståelse af, hvordan pædagogiske læringsmiljøer af god kvalitet ser ud i kommunens dagtilbud. Afsættet for en lokale kvalitetsforståelse er den styrkede pædagogiske læreplan og det pædagogiske grundlag. På sigt vil udviklingen af en dansk kvalitetsundersøgelse kunne styrke kvalitetsforståelsen.
4. En kommunal tilsynspraksis inddrager alle parters perspektiver på kvalitet, så tilsynet både belyser børnenes, forældres, det pædagogiske personales og ledelsens perspektiv på kvalitet.
5. En kommunal tilsynspraksis trækker på flere metoder, herunder observationer. Brug af flere forskellige metoder muliggør, at både den strukturelle kvalitet, de pædagogiske processer i læringsmiljøerne og børnenes udbytte belyses i tilsynet. Ligeledes understøtter en bred metodetilgang, at børnenes, medarbejderes, ledelsens og forældrenes perspektiv på kvalitet indgår i tilsynet.
6. En kommunal tilsynspraksis inddrager relevante kvalitative og kvantitative data i planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilsynet med henblik på såvel myndighedsopgaven som kvalitetsudviklingen af dagtilbudsområdet. Brugen af data i det kommunale tilsyn bygger på transparens, fælles forståelse og et ressourceforbrug, der står mål med udbyttet.
7. Tilsynets struktur for afrapportering sikrer, at de forskellige niveauer i organisationen samt forældrene får den relevante viden om kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsynets indsigt i kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer fører til dialog og målrettet, differentieret og effektiv opfølgning. Opfølgningen sker på flere niveauer og både forvaltning, ledelse og det pædagogiske personale spiller en rolle i opfølgningen.
8. En kommunal tilsynspraksis skaber rammer for refleksion over kvaliteten af læringsmiljøerne, styrker evalueringskulturen og indgår i kommunens samlede tilgang til kvalitetsudvikling, hvor viden om kvalitet og justering af praksis indgår i en vedvarende proces.