Pædagogisk tilsyn

Højkvalitetsdagtilbud er kendetegnet af tilstrækkelige normeringer og ordentlige arbejdsforhold. Der er tryghed, nærvær og lydhørhed mellem voksne og børn. Der er et højt fagligt kompetenceniveau blandt medarbejdere og ledere samt et stærkt forældresamarbejde. I København har vi stort fokus på en systematisk tilgang til udvikling af læringsmiljøet, og vi følger op hvert år i tilsynet.

Hvis vi vil sende alle vores børn videre med de bedste kort på hånden, skal vi sikre, at alle dagtilbud er højkvalitetsdagtilbud. Det er målet i Børne- og Ungdomsudvalgets strategi.

Det pædagogiske tilsyn i Københavns Kommune er bygget op af 5 byggeklodser:

1. Kriteriebaserede observationer foretaget af den pædagogiske konsulent indenfor hvert af vores seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.
2. Faglig dialog mellem pædagogisk konsulent, leder, medarbejderrepræsentant og forældrerepræsentant.
3. Selvregistrering, som lederen foretager forud for tilsynet, og som har fokus på, om institutionen lever op til krav i lovgivning, politikker, nationale og kommunale anbefalinger mv.
4. Læreplanen og børnemiljøvurderingen.
5. Øvrig viden og data om institutionen.

Tilsynet afsluttes med en rapport, hvor den pædagogiske konsulent indenfor hvert af pejlemærke vurderer, hvad institutionen skal arbejde videre med; enten ’Ny indsats’, ’Tilpas indsats’ eller ’Vedligehold indsats’.

Tilsynet gennemføres en gang årligt. I de institutioner som i det foregående år udelukkende har fået ’Vedligehold indsats’ i alle pejlemærker, har vi tillid til, at lederen kan drive og udvikle institutionen videre og her øges kadencen for ordinært tilsyn til hvert andet år. I det år, hvor der ikke er ordinært tilsyn, gennemføres et ’Light tilsyn’. I Light-tilsynet udskiftes det ordinære tilsynsbesøg med en vedligeholdelsesdialog mellem institution og pædagogisk konsulent. På den måde sikrer vi en tæt dialog om og understøttelse af udviklingen af den pædagogiske kvalitet, og får flere ressourcer til at fokusere på de institutioner, der har mere brug for det.

Efter flere sager med stor pressebevågenhed, hvor nogle få institutioner i en årrække havde for lav kvalitet, besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at opfølgningen på og åbenheden omkring tilsynet skulle styrkes. Der var behov for en mere systematisk opfølgning på institutioner med alvorlige kvalitetsudfordringer.

Den styrkede opfølgning indebærer en række deadlines for opfølgende indsatser, en øget systematik i proceduren, samt en række skærpede greb til dialogen med forældreråd- og bestyrelser.

For det første blev der indført en mulighed for, at den pædagogiske konsulent kan udstede et strakspåbud, når tilsynet konstaterer forhold, som skal rettes op nu og her.

Strakspåbuddene har til formål med det samme at ændre uønsket praksis. Senest 14 dage efter der er givet et strakspåbud, skal der være indgået aftale om konkrete indsatser, og gennemført mindst ét uanmeldt opfølgende tilsynsbesøg med observationer af praksis.

For det andet er det indført, at institutioner som har to eller flere pejlemærker i kategorien ’Ny indsats’ overgår til en indsats med faglig handlingsplan. Handlingsplanen er 2-årig og skal medvirke til at skabe forandringer, som kan forankres og fastholdes i institutionen på den lange bane. I den periode får institutionen øget support og sparring fra forvaltningen, ligesom der er fastlagt en række løbende opfølgningsmøder med henblik på at følge institutionen progression.

En af de centrale nye tiltag er den øgede åbenhed, hvor institutionerne bliver stillet overfor en række krav om at inddrage forældre og gøre tilsynet offentligt tilgængelig.

Det er afgørende for os, at forældrene skal kunne gennemskue hvilken praksis og aktiviteter, der foregår i institutionen. De skal kunne stille spørgsmål og bidrage med viden om deres eget barn samt det generelle forældreperspektiv, sådan at pædagogerne kan bruge det i udviklingen af deres pædagogik.

Forældrerådet eller den selvejende bestyrelse skal som en del af dette inddrages og bidrage med et forældreperspektiv i den faglige dialog ved tilsynsbesøget, i kommenteringen af tilsynsrapporten og i opfølgningen på tilsynet.

Det er en fin balance at have et tilsyn, der på den ene side skal være et internt udviklingsredskab i institutionen, som ledelse og pædagogisk personale skal kunne bruge som udgangspunkt for en evalueringspraksis, hvor man i fællesskab reflekterer over og udvikler den pædagogiske praksis.

På den anden side skal tilsynet samtidig kunne rumme at forældreråd og -bestyrelser får indblik i det pædagogiske maskinrum og bidrager med et forældreperspektiv i drøftelser af konsulentens iagttagelser, vurderinger og anbefalinger, samt hvordan institutionen skal følge op. Det er nyt for forældrene at få så direkte et blik ind i institutionernes drift og virke, og det er vores håb, at det vil styrke forældrenes forståelse for og viden om institutionernes arbejde med børnenes trivsel, udvikling og dannelse.

Derfor arbejder vi lige nu på forskellige indsatser, som skal understøtte forældreråd, -bestyrelser, ledere og konsulenter i dialogen og samarbejdet. Indsatserne skal også medvirke til at sikre, at forældrenes perspektiver anvendes til at udvikle institutionen. Vi udarbejder fx en vejledning, der indeholder spørgsmål til drøftelserne, eksempler og en tydelig oversigt over roller og ansvar. Vi har også indarbejdet forældresamarbejdet som et væsentligt element i den ledelsesuddannelse, vi er i gang med at starte op.

Den øgede åbenhed retter sig også mod det politiske niveau. I København får udvalget halvårligt en status på tilsynene. Det giver politikerne bedre mulighed for at handle på og skabe de strukturelle muligheder for at skabe udvikling.