Evalueringskultur med plads til mange perspektiver og stemmer

Faaborg-Midtfyn Kommune er som mange andre kommuner ved at give den kommunale tilsynspraksis et serviceeftersyn. Samtidig deltager Faaborg- Midtfyn Kommune i udviklingspartnerskabet i KL med en bredt sammensat ’Kommunegruppe’, som skal udvikle oplæg til en opdateret model for tilsyn. Kommunegruppen for Faaborg-Midtfyn Kommune har repræsentation fra såvel kommunale som private daginstitutioner, dagplejen samt forebyggelses- og centerchef. Der er fokus på, at videreudvikle en evaluerings- kultur og praksis på tværs af en stor organisatorisk mangfoldighed, hvor værdierne Tillid <=> Dialog <=> Læring fortsat skal være i centrum.  Og hvor organiseringsprincipperne Systematik <=> Enkelthed <=> Genbrug skal være omdrejningspunkt.

Med input fra KL´s Partnerskab om tilsyn har første opgave været at præcisere selve formålet med kommunens tilsynsforpligtigelse - med andre ord: At sikre samt udvikle kvaliteten i alle de former for tilbud og ordninger, som er omfattet af dagtilbudsloven. Det indebærer en stor mangfoldighed af tilbuds- og organisationsformer:

• En kommunal dagpleje med godt 130 dagplejehjem
• 4 kommunale områdeinstitutioner fordelt på 10 matrikler
• 5 folkeskoler organiseret som landsbyordninger med i alt 7 dagtilbudsmatrikler
• 4 selvejende daginstitutioner
• 15 private institutioner
• 35 private pasningsordninger.

Både den kommunale tilsynsforpligtelse og ønsket om at etablere en fælles forståelse af kvalitet retter sig mod alle tilbuds- og organisationsformer.

I forsøget på at afklare og definere en fælles kvalitetsforståelse, dukker mange spørgsmål op: Hvad er ’kvalitet’, hvordan identificeres kvaliteten, og hvordan og hvor er der tidligere beskrevet nogle kendetegn for god kvalitet i Faaborg-Midtfyns Kommunes dagtilbud? For at få svar på spørgsmålene, er der igangsat en omfattende analyse- og kortlægningsproces, som foreløbigt har resulteret i et første udkast til en fælles forståelse af kvalitet for alle dagtilbud.  

Undervejs i processen er det blevet tydeligt, at mange aktører har en legitim berettigelse og for nogles vedkommende forpligtelse, til at mene noget om sagen. Det står ligeledes klart, at disse aktører befinder sig på mange niveauer og i forskellige positioner. I den horisontale organisering drejer det sig bl.a. om repræsentanter fra PPR, socialforvaltning, skoleområdet samt de forskellige institutionsformer. I den vertikale organisering dukker så forskellige aktører som børn, forældre, pædagogiske medarbejdere, ledere, bestyrelsesformænd, chefer og politikere op.

Derfor går indsatsen kontinuerligt ud på at inddrage så mange stemmer som muligt i dialogen om kvalitetsbeskrivelsen: Centerchefen har afholdt kvalitetssamtaler med alle ledelsesteams i kommunale og selvejende dagtilbud. Forebyggelseschefen er fast medlem i Kommunegruppen og konsulterer løbende sine medarbejdere i sundhedspleje, PPR mv., og bringer deres perspektiver på kvalitet i spil. Ledelsesrepræsentanterne – på både det kommunale og private dagtilbudsområde holder løbende sparringsmøder med deres ledelseskolleger. De private pasningsordninger har deltaget i en prøvehandling med ’virtuelle’ tilsynsbesøg- og samtaler. Sidst men ikke mindst er forældrene og det politiske niveau blevet inddraget via et dialogmøde mellem forældrebestyrelserne og Opvækst og Læringsudvalget.  Her drøftede parterne  forskellige perspektiver  og gav deres input til den fælles kvalitetsforståelse samt ideer til udvikling af kommunens tilsynspraksis.

Så lang så godt. MEN, i kortlægnings- og dialogprocessen er det også blevet klart, at én væsentlig stemme foreløbig mangler – nemlig børnenes!

Loven foreskriver, at børneperspektivet skal udgøre udgangspunktet i de pædagogiske læringsmiljøer. Men hvordan kommer børnene konkret til orde og hvordan bliver de inddraget i at producere og vurdere den kvalitet, som vi så gerne vil fremme i deres dagtilbud?

Arbejdet med at vurdere og udvikle børnemiljøet har gennem de sidste år været  en del af det generelle arbejde med læringsmiljøerne. Kravet er fortsat, at børnemiljøet skal vurderes og at børnenes egne oplevelser af børnemiljøet skal inddrages.  De børnemiljøvurderinger, der tidligere er arbejdet med er blevet historie, og tidligere tiders metoder og systematikker er efterhånden udfaset uden, at der er kommet nye til.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man undersøgt markedet for vurderingsværktøjer, men har endnu ikke fundet et værktøj, der dels kan implementeres som led i en pædagogiske læreplanlægningspraksis og dels kan sikre personale, ledelse og forvaltning adgang til valide data. Det samme gør sig gældende for data, der repræsenterer børnenes oplevelser af lærings- og børnemiljøet.

Heldigvis vidner dagtilbuddenes ’version 0’ af de styrkede pædagogiske læreplaner om et stærkt fokus på børnenes perspektiver. De bugner samtidigt med ideer til forskellige måder at inddrage børnene på. Der er bl.a. eksempler på at børn og voksne optager hinanden og ser på praksisvideoer. Derpå drøfter de, hvad de får øje på sammen. Der er også eksempler på, at både forældre og børn inviteres til at give input og feedback på vokseninitierede aktiviteter, rutinesituationer og til indretning af dagtilbuddenes fysiske rammer. I et tredje eksempel inviteres tværfaglige samarbejdspartnere ind i miniprojekter sammen med børn og personale, hvor børnenes egne initiativer, lege- og samværsformer får plads. De voksne lytter, ser og lærer. Og det gør de samtidig med, at de fastholder det professionelle ansvar for indholdet og børnenes udbytte af samværet i dagtilbuddene.

Med til en sådan nysgerrig udforskning af lærings- og evalueringskulturen følger en stor mængde af informationer, erfaringer og data.

Derfor anvender Faaborg-Midtfyn Kommune EVA’s tre kvalitetskategorier, hhv. Struktur-, Proces- og Resultatkvalitet som ramme for tilsynet. Kategorierne giver et godt overblik mht. at ’komme hele vejen rundt’ med et tilsyn. Når der for hver kategoris indholdstemaer arbejdes med mål, indikatorer, datakilder samt metoder, er det muligt at prioritere og udvælge temaer for de forskellige tilsynsdialoger og feedback-fora, der skal være grundstammen i en opdateret tilsynsmodel.

Arbejdet med miniprojekter og praksisfortællinger er efterhånden veletablerede didaktiske metoder i dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Når fortællinger og miniprojektbeskrivelser løbende præsenteres i de pædagogiske læreplaner, udgør de vigtig data, mht. at belyse børn og voksnes samspil i de mange forskellige kontekster. Og tilsammen viser det kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer samt vigtige aspekter af kvalitet i det levede børneliv. Dagtilbudslovens fælles pædagogiske grundlag bidrager i den sammenhæng med en lang række mål og indikatorer for god kvalitet med relevans for såvel det pædagogiske personale som for dagtilbudsledelserne og det kommunale tilsyn.

I Faaborg-Midtfyn bliver næste fase i processen at finde frem til de bedste metoder til at processere data og analysere dokumentationen, så der produceres relevant viden til videre udvikling af kvaliteten. Her bliver det første skridt en prøvehandling med systematisk peer-feedback på tværs af dagtilbudstyper og organiseringsformer. Med hensyn til at generere databaseret viden på baggrund af børnenes egne ”stemmer”, undersøges mulighederne i et samarbejde med DCUM, hvor bl.a. DCUM’s nye dagtilbudstermometer overvejes som værktøj. Disse tiltag sker med en tro på, at forpligtigende samarbejder på tværs af f.eks. private og kommunale tilbud giver værdi for alle parter. Tiltagene skal samtidig understøtte området til at lægger ”nye sten” ift. at anvende og forstå tilsynspraksis. Tilsynspraksis skal være limen som binder det mangfoldige dagtilbudsområde sammen omkring de fælles mål.

Den generelle oplevelse i Faaborg-Midtfyn Kommunes dagtilbud er lige nu, at evalueringskulturen er under massiv forandring i retning af professionel selvrefleksion med stigende inddragelse af børnenes stemmer og ressourcer. Den nye tilsynsmodels primære bidrag bliver at understøtte de gode takter  og tilse, at de er til stede og udvikles i alle tilbud og ordninger. Det vil være væsentligt så det samlede dagtilbudsområde kontinuerligt bevæger sig frem mod det fælles pædagogiske grundlag og målene i den styrkede pædagogiske læreplan.