Vejen til opfølgning på tilsynet er faglig ledelse

Formålet med det pædagogiske tilsyn er dobbelt. Hensigten er dels at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever lovgivningen og kommunale mål og rammer, dels at understøtte institutionens faglige kvalitetsudvikling. I tilsynet som et pædagogisk udviklingsredskab er dialogen mellem dagtilbudschefen, pædagogisk konsulent, ledere, medarbejdere og forældre om institutionens praksis, og hvordan den kan udvikles omdrejningspunktet. Der skal være et læringsperspektiv i opfølgningen, der giver mulighed for at videreudvikle praksis. Ledere, medarbejdere og forvaltning indgår i det arbejde.

En fælles kvalitetsforståelse

En fælles forståelse af kvalitet ligger til grund for den kommunale tilsynspraksis. Grundlaget for kvalitetsforståelsen er dagtilbudsloven, det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan der lokalt skal omsættes til pædagogiske praksis.  En fælles kvalitetsforståelse understøtter derved en fælles viden om, hvad tilsynet skal give indsigt i og hvilke forskellige behov for indsigter fra tilsyn som medarbejdere, ledere, forvaltning og politikere har.  

En fælles forståelse af hvad der er god kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, kobler sig til formålet med dagtilbud. ”Kvalitet i dagtilbud er at nå målet for kerneopgaven i dagtilbuddene nemlig at bryde negativ social arv og fremme læring, trivsel, udvikling og dannelse hos alle børn i et både kort- og langsigtet perspektiv”, udtaler  Stine Elverkilde, selvstændig konsulent, der har været oplægsholder i KL's partnerskab om god kommunal tilsynspraksis.  ”For at forstå hvad kvalitet er og for at kvalitetsforståelsen kan bruges som afsæt for tilsyn, så skal kerneopgaven og målene i den styrkede pædagogiske læreplan oversættes og omsættes til mål i zonen for nærmeste udvikling for børnene og som mål for de fagprofessionelles handlinger i det kollegiale samarbejde om kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer”, uddyber Stine Elverkilde.

På det pædagogiske tilsynsbesøg vil der være fokus på kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, fx gennem observation af den pædagogiske praksis. Den tilsynsførende vil være nysgerrig og undersøgende på, om der ses en pædagogiks praksis, som kendetegnes ved høj kvalitet. Iagttagelser fra tilsynsbesøget skal formidles til den daglige ledelse og indgå i ledelse af forandringsprocesser, der styrker den pædagogiske kvalitet.

Fælles forståelse af tilsynspraksis

Det er væsentligt at have en fælles forståelse af tilsynspraksis. Hvad er formålet med tilsynet, hvad indebærer tilsynet, og endelig hvilke data er det, der indgår i tilsynspraksis og genererer viden om kvaliteten i dagtilbuddet. Hvad siger data noget om, og hvad siger de netop ikke noget om. Hvordan kan de data gøre os klogere? Hvornår ved vi, at kvaliteten er god, hvilke tegn er til stede? Hvordan ser kvalitet ud fra de forskellige perspektiver?

Data kan være kvalitative data i form af observationer, praksisfortællinger mv. Og det kan være mere kvantitativt, som fx er baseret på, at kvaliteten scores på udvalgte indikatorer. Der produceres forskellige data under et tilsynsbesøg, der vil give et billede af kvaliteten det givne tidspunkt. Data fra tilsynsbesøget kan sammenholdt med andre typer af data fra praksis anvendes til at styrke den faglige ledelse inden for rammen af den styrkede pædagogiske læreplan.

I opfølgningen på tilsyn skal der både være fokus på kerneopgaven og på progressionen i udviklingen af høj kvalitet. Altså: Hvor er vi, og hvad er næste skridt i den faglige udvikling af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer.

Faglig ledelse er et væsentligt element i opfølgningen på tilsyn. Det gælder både i forvaltningen og hos dagtilbudsledere. Den faglige ledelsesopgave handler bl.a. at forholde sig til, hvordan nye indsigter fra tilsynet kan komme i spil i den fortsatte udvikling af kerneopgaven, hvad er forvaltningens opgave, hvad er lederens opgave og hvad skal der ledes på for at understøtte det pædagogiske personale i den ønskede faglige udvikling? Stine Elverkilde, udtrykker det på denne måde: ”Pædagogisk praksis er kompleks og faglighed er ikke noget man har en gang for alle. Hvis der ikke er et vedholdende fokus på at fastholde medarbejdernes viden og kompetence til at omsætte intentioner til hverdagspraksis risikerer man, at der opstår en kultur af privatiseret praksis. En praksis der er præget af hvad vi synes og plejer at gøre, med en kollegial tilgang kendetegnet af, at ”du gør det på din måde, så gør jeg det på min – og det er alt sammen lige godt. Derfor er faglig ledelse et afgørende håndtag i opfølgning den indsigt i den pædagogiske praksis, som tilsynet giver.”

Opfølgning på tilsynet gennem faglig ledelse

Faglig ledelse som opfølgning på tilsynet handler om ledelse og pædagogiske processer og organisationsudvikling. At bedrive faglig ledelse betyder, at lederen skal sætte retning og understøtte en fælles forståelse og refleksion over udviklingen af den pædagogiske praksis.

Faglig ledelse handler også om at have viden om og indsigt i det pædagogiske arbejde Lederne skal kunne spejle viden fra forskning ind i praksis, og samtidig gøre det konkret. Lederne skal vide, hvad kvalitet er, og de skal kunne formidle det, så de reducerer kompleksiteten i det. Det drejer sig om det gode børneliv her og nu, og om hvorvidt dagtilbuddet lykkes med at skabe rammer for det gode børneliv. Det handler også om det langsigtede - om børnenes muligheder for udvikling, læring, trivsel og dannelse, som de klarer sig godt senere i livet. Det er også centralt, at medarbejderne har en viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig. Derudover skal medarbejderne have viden om læreplanens indhold, samt kompetencer til at arbejde med børnenes udviklingsmæssige progression på en bevidst og kontinuerlig måde.

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer afhænger af medarbejdernes faglighed og den måde, medarbejderne sætter deres faglighed i spil. ”Jeg har gennemført tilsyn i daginstitutioner det sidste år som ekstern tilsynsførende. Noget af det jeg lægger mærke til er, at det pædagogiske personale er meget dygtige til at skabe  gode og trygge pædagogiske hverdage. Men pædagogerne går mest bagved eller ved siden af børnene og kun i sjældne tilfælde foran. Her ligger der et vigtigt udviklingspotentiale. Kompetencerne er til stede, men det omsættes ikke i tilstrækkelig grad i forhold til kvalitetsforståelsen bag og intentionen med den pædagogiske læreplan”, udtaler Stine Elverkilde med afsæt i sin erfaring som konsulent

Hvis indsigt fra tilsynet skal omsættes til ændret praksis, er dialog, åbenhed og nysgerrighed afgørende. Ledere og kollegaer skal kunne spørger nysgerrigt ind til de bagvedliggende begrundelser for en pædagogisk praksis. Der skal altså være en samarbejdskultur, hvor tillid og systematisk feedback danner grundlag for og kvalificerer de faglige refleksioner. Indsigt fra tilsynet og de opfølgende faglige refleksioner er et godt afsæt for beslutninger om nye initiativer og justeringer af den nuværende praksis. Det bliver en form for systematik, hvor medarbejdere og ledere systematisk kan have refleksionen, så de kan sætte nye handlinger i gang. At skabe rammer for faglige refleksioner bidrager til stærke faglige fællesskaber, som giver nye indsigter, til gavn for børnene. Det understøtter en fælles retning for det pædagogiske arbejde.

Lederne skal på baggrund af tilsyn, evaluering i hverdagen og egne observationer kunne identificere områder, der skal udvikles i den pædagogiske praksis. Her skal lederne kunne bringe medarbejdernes forskellige styrker og kompetencer i spil. Det sker fx gennem dialoger om kerneopgaven, der bidrager til udviklingen af en faglig evalueringskultur og et lærende fællesskab.

”Det er helt centralt at lederne har modet til at arbejde målrettet og åbent med at få gabet mellem det vi gør. og det vi ønske at gøre mindre. Den professionelle dømmekraft, viden fra forskning og erfaringer fra medarbejdere og ledere må i spil for at følge progressionen og udligne gabet”, understreger Stine Elverkilde

Kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer er ikke statisk – altså noget, der er eller ikke er. Den pædagogiske hverdagspraksis er i konstant udvikling – og dermed også noget, der kræver konstant fokus. Hos det pædagogiske personale, hos ledere og i forvaltningen.

Opfølgning på tilsyn kan og skal ikke være den enkelte ledes ansvar alene. Her har forvaltningen også en vigtig opgave og et ansvar. Forvaltningen kan se på tværs af tilsyn fra de enkelte dagtilbud, og har dermed grundlag for også at identificere organisatoriske udviklingsbehov. Ligeledes er dialogen med det enkelte dagtilbud som opfølgning på tilsynet væsentlig for, at lederen og dagtilbuddet får den nødvendige understøttelse i en systematisk og effektiv opfølgning.