Tilsynet i dagplejen – hvad er det særlige?

Dagplejen adskiller sig fra en daginstitution ved, at dagtilbuddet omfatter et mindre antal børn, foregår i eget hjem, og dagplejeren som udgangspunkt arbejder alene. Det stiller særlige krav til arbejdet med udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Det stiller ligeledes særlige krav til, hvordan det kommunale tilsyn tilrettelægges og gennemføres.

Aalborg Kommune har gennem de sidste år udviklet den kommunale til-synspraksis på dagtilbudsområdet. Kommunen har valgt at etablere et uvildigt tilsynsafsnit, der skal løfte tilsynsopgaven i alle dagtilbud, herunder dagplejen. Afsættet for etablering af et selvstændigt tilsynsafsnittet var et politiske ønske om organisatorisk adskillelse mellem driftsansvar og tilsyn samt øget ensartethed og systematik i afvikling af tilsyn. Tilsynet gennemføres i alle dagtilbud hvert andet år og tager afsæt i faste vurderingskriterier indenfor en række temaer.

I Aalborg Kommune er der 662 dagplejere, hvor til der er knyttet 32 dagplejepædagoger, 5 dagplejeledere og en dagplejechef. I dagplejen består tilsynet af en anmeldt observation, en tilsynsdialog, en afrapportering og en plan for opfølgningen. Tilsynet rummer både tilsyn hos den enkelte dagplejer og tilsyn med dagplejepædagog og dagplejeleder i området. Tilsynsafsnittes konsulenter kommer på tilsyn en gang hvert andet år. Den samme tilsynskonsulent kan gennemføre fire tilsynsbesøg hos en dagplejer. Derefter kommer der en anden tilsynskonsulent på opgaven. Dagplejepædagogerne kommer ca. fire gange årligt på besøg hos den enkelte dagplejer med henblik på faglig vejledning.

Efter observation hos dagplejen og tilsynsdialog udarbejder tilsynsafsnittet en tilsynsrapport, der danner afsæt for den videre dialog mellem dagplejer og dagplejepædagog. ”Den enkelte leder i dagplejen får en rapport efter tilsyn med gruppen af dagplejere. I rapporten kan lederen se scorer indenfor de enkelte temaer for dagplejere i egen gruppe. Det giver et godt afsæt for den videre dialog og opfølgning på tilsynet”, siger Dorte Hyttel Alrø, der er leder af tilsynsafsnittet i Aalborg Kommune. Opfølgningen på tilsynet sker gennem faglig sparring eller andre lokale udviklingsstøttende aktiviteter, der beskrives i en handleplan.

Det var en opmærksomhed og et ønske, at dagplejepædagoger og dagplejeledere blev en del af tilsynet med et blik på, hvordan arbejdet med og ledelsen af læringsmiljøerne i dagplejen planlægges og udføres med afsæt i læreplanen og det pædagogiske grundlag. Det har krævet god dialog og tæt samarbejde at udvikle en tilsynspraksis alle følte sig trygge i. Dagplejepædagogerne har bl.a. arbejdet med, at de også er en del af tilsynet, og hvordan det kan styrke deres arbejde med faglig sparring med egne dagplejere. ”Vi oplever det som et løft af tilsynet i dagplejen, at det nu også rummer tilsyn med dagplejepædagogernes tilsyn. Vi kan i vores tilsynsrapporter se, at der er en sammenhæng mellem dagplejernes scorer og dagplejepædagogens arbejde. Det viser sig fx ved, at dagplejepædagogens dagplejere alle scorer særlig højt eller særlig lavt på et givent tema”, uddyber Dorte Hyttel Alrø. Den viden er et godt afsæt for videndeling mellem dagplejepædagogerne og målrettet opfølgning.

Kvalitet i dagplejens pædagogiske læringsmiljøer rummer nogle andre dimensioner end læringsmiljøerne i daginstitutionerne. Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet har undersøgt, hvordan kvaliteten i dagplejens pædagogiske læringsmiljøer kan beskrives og udvikles gennem datainformerede undersøgelsesmetoder. ”De pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen er undersøgt og evalueret gennem tre dimensioner: Struktur, samspil og hjemlighed, hvoraf hjemlighed er en særlig karakteristisk dimension ved dagplejen”, fortæller Charlotte Brønsted på baggrund en større undersøgelse af dagplejen i Glostrup Kommune i 2018.

Strukturen i dagplejen er kendetegnet ved små børnegrupper, som kan have en varierende ensartethed med læringsrum på tværs af tre årgange. Der er én gennemgående voksen i dagplejen, der skaber kontinuitet og tryghed for det enkelte barn. Det giver grundlag for tætte fællesskaber og et tillidsbaseret forhold mellem dagplejer og forældre, der givet et tæt kendskab – også til de andre børns forældre. De små tætte fællesskaber er også dagplejens sårbarhed ved sygdom og andet fravær hos dagplejeren.

Samspillet mellem børnegruppen og dagplejeren er kendetegnet ved omsorg og indlevet kommunikation. Sårbarheden kan være, at kommunikationen kan få træk af indforståethed, og barnet dermed ikke udfordres tilpas i sin sproglige udvikling. Derudover er samspillet reguleret i genkendelige hverdagsrutiner og en fleksibel hensyntagen til børnenes interesser og personlige engagementer.

Hjemlighed som en betydningsfuld dimension i dagplejen kommer til udtryk i de fysiske rammer og daglige fælles gøremål for børn og dagplejer i hverdagen. Det viser sig ligeledes ved, at dagplejerens familie, ægtefælle og egne børn indgår som medspillere i læringsmiljøet. Sårbarheden i hjemligheden er, at læringspotentialet i hverdagen kan bliver overset.

”Dagplejen kan være et sårbart pædagogisk læringsmiljø, men også med et stort potentiale. Udviklingspotentialet for dagplejen som dagtilbud ligger i høj grad i at flytte kvalitetsforståelsen fra 'Privatiseret hjemlighed' til 'Professionaliseret hjemlighed'", udtrykker Charlotte Brønsted. ”Hvis den privatiserede hjemlighed skal udvikles til professionaliseret hjemlighed, fordrer det et sprog for hjemlighedens pædagogik. Faggruppen skal styrkes bl.a. gennem faglig sparring, der skaber et fagligt rum for dialog om udvikling af hverdagspædagogikken og oplevelser af fx afmægtighed”, afslutter Charlotte Brønsted.

I Glostrup Kommune har dagplejen de sidste år arbejdet med udvikling af kvaliteten i dagplejen. Udviklingsopgaven har haft ”kerneopgaven Malte” i centrum. Gennem et fokuseret arbejde med, hvordan det organisatoriske medlemskab forvaltes, har dagplejen erfaret, hvilken afgørende effekt dette har haft på kvaliteten af den pædagogiske praksis, og herunder hvilken gevinst det har haft for Malte. ”Vi oplevede senest, at tilsynet viste, at vores dagpleje leverede bemærkelsesværdigt høj kvalitet. Det var jo vildt dejligt. Men hvis tilsynet skal kunne bruges ind i vedvarende udviklingsopgave, skal vi behandle vores succes med samme grad af selvransagelse, som vi behandler vores fiasko” udtrykker Birgitte Heiberg Jacobsen, der er dagpleje-leder i Glostrup Kommune.

Dagplejen i Glostrup Kommune besluttede sig for, at det positive tilsyn ikke måtte producere magelighed. Tilsynet er et øjebliksbillede og succes er også et øjebliksbillede. ”Når vi har tilsyn og ved, at vi bliver vurderet, gør vi os ekstra umage. Det interessante er at blive klogere på sammen, hvad der foregik eller ikke foregik på dage med observation, som ikke foregik på 'almindelige dage'”, uddyber Birgitte Heiberg Jacobsen.

Udvikling af kvaliteten i dagplejen i Glostrup Kommen kan og skal ikke blot være drevet af motivation. Det handler også om selvdisciplin og om at udvikle sin faglighed i et organisatorisk fællesskab. Det kræver ledelse tæt på, der både har en anerkende og ambitiøs tilgang til den faglige ledelsesopgave. Og så kræver det inddragelse og involvering af dagplejerne. ”Vi skal ikke møde vores medarbejdere, hvor de er, men hvor de bør være. Det er helt afgørende, at jeg som leder af dagplejen har høje forventninger til alle mine dagplejere”, understreger Birgitte Heiberg Jacobsen. ”Ufaglærte der passer børn i eget hjem er jo sådan set et ret vildt koncept. Derfor skal vi være meget ambitiøse for kvaliteten”, afslutter Birgitte

Mia Rønsholdt, der er dagplejer og arbejdsmiljørepræsentant i Glostrup dagpleje fortæller: ”Vores fælles fokus på kerneopgaven Malthe har været et afgørende vendepunkt i måden, dagplejerne nu arbejder på. Vi har vægt på refleksion og sparring samt en skærpet opmærksomhed på vores indbyrdes refleksion, hvor vi ihærdigt forsøger at holde fast i erkendelsen af, at sproget skaber vores virkelighed. I kraft af et arbejdsmiljø, der gennemsyres af organisatorisk medlemskab og deraf følgeskab fra hver enkelt medarbejder, har vi oparbejdet et mod og en selvdisciplin til at tale højt og åbent om det, vi lykkes med, men i særdeleshed også det, vi ikke lykkes med. Vi tager gerne luppen frem, så vi sammen kan granske vores oplevelser og erfaringer, der hvor vi f.eks. oplevede afmægtighed. I tilsynene er vi blevet fortrolige med Marte Meo. At blive filmet og få analyseret vores samspil med børnene er en integreret del af det at være dagplejer i Glostrup kommune.”