Sammenhæng i ledelseskæden - en forudsætning for kvalitetsudvikling

Sammenhæng i ledelseskæden - en forudsætning for kvalitetsudvikling

Intet dagtilbud er en øde ø. Dagtilbud befinder sig i en ledelseskæde, hvor det politiske niveau skal have mulighed for at udstikke retning og vide, hvad der foregår, så de kan påtage sig deres del af ansvaret for kvalitet. Det er en grundlæggende præmis i offentlige organisationer. Men samtidig er det også vigtigt at designe tilsyn og andre kontrol- og styringstiltag sådan, at forvaltningen, lederne og det pædagogiske personale, får de bedste muligheder for at varetage hver sin opgave med at forbedre og udvikle praksis.

Caroline Howard Grøn, der er lektor ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet satte på afslutningsseminaret fokus på, hvad det kræver af politikere, forvaltning og dagtilbud at binde ledelseskæden sammen – også i den kommunale tilsynspraksis.

”Der er to forskellige præmisser for, hvordan vi kobler ledelseskæden sammen. Den ene er den demokratiske præmis, hvor vægten lægges på, at der skal være rum til politisk styring i en offentlig politisk kontekst. Afsættet her er den præmis, at politisk kontrol og retning er helt legalt. Den anden præmis er den professionelle præmis, hvor vægten lægges på respekt og lydhørhed overfor de fagprofessionelle. Her er fokus på de professionelles viden og behov for autonomi og for at være en del af et fællesskab”, udtaler Caroline Grøn. Den kommunale tilsynspraksis skal forankres i den sammenhængende styrings- og ledelseskæde på måder, der giver plads til at balancerer de to præmisser.

I den kommunale tilsynspraksis er der tre styrings- og ledelsesniveauer i spil – kommunalbestyrelsen, forvaltningen og det enkelte dagtilbud. De tre niveauer har hver sin opgave og hver sit behov i forhold til tilsynet. Det politiske niveau skal kontrollere, at kvaliteten i dagtilbud er som den skal være, følge op og sætte retning for udviklingen af det samlede dagtilbudsvæsen. Forvaltningen skal omsætte de politiske beslutninger til pædagogisk retning, der kan blive meningsfulde for ledere og det pædagogiske personale i dagtilbud. Forvaltningen skal ligeledes understøtte driften i det enkelte dagtilbud og sikre relevante tværgående støttefunktioner. Derudover skal forvaltningen også understøtte det politiske niveau og tilvejebringe beslutningsgrundlag. Det enkelte dagtilbud skal udvikle kvaliteten i den pædagogiske hverdagspraksis med børnene, så de politiske beslutninger omsættes med afsæt i den pædagogiske læreplan og med indsigt fra tilsynet.

En sammenhængende styrings- og ledelseskæde forudsætter, at viden og input går begge veje. Både fra det politiske niveau gennem forvaltningen til det enkelte dagtilbud, men også den anden vej, sådan at indsigt i den pædagogiske praksis og kvalitet kan understøtte udvikling af ny politik. Det er også en forudsætning, at der er balance mellem hvilke beslutninger, der træffes på de forskellige niveauer, så de forskellige aktører har et hensigtsmæssigt handlerum. ”Den balance er ikke lige til at ramme. Det kræver, at politikerne blander sig i det rigtige og undgår at gå ind i det, som vil være løst bedre af ledere og medarbejdere i det enkelte dagtilbud. Det kræver også, at forvaltningen kompetent kan lede både ”op og ned”. Og så skal dagtilbud kunne se sig selv som en politiske ledet organisation og kunne implementere politiske beslutninger og samtidig have tilstrækkelige muligheder for at træffe meningsfulde faglige valg i den pædagogiske hverdag”, uddyber Caroline Grøn.

Den kommunale tilsynspraksis skal opleves meningsfuld for at skabe et godt grundlag for udvikling. Der vil dog med stor sandsynligvis være elementer i en tilsynsmodel, der ikke giver lige meget mening på alle tre niveauer. Derfor er dialog og inddragelse en forudsætning for fælles forståelser og ejerskab.