Kvalitet set med børnenes øjne

I rammerne for den styrkede pædagogiske læreplan understreges det gentagne gange, at dagtilbuddene er forpligtede til at give børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, hvor børnenes ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling. Et tæt samarbejde mellem den kommunale forvaltning, den tilsynsansvarlige og dagtilbuddene giver gode muligheder for at vurdere og følge, hvordan det pædagogiske personale giver børnene medbestemmelse, følger deres initiativ, og skaber rum til leg og deltagelse.

Men hvordan står det så til med at inddrage børnenes oplevelser af inddragelse og medbestemmelse? DCUM har gennemført en evaluering, som giver et statusbillede på, hvordan børnene oplever realiseringen af udvalgte elementer i den styrkede pædagogiske læreplan (gennemført september 2019 - marts 2020). Evalueringen giver ligeledes nogle anbefalinger til, hvordan børneperspektiver kan indgå i den kommunale tilsynspraksis og i vurderingen af hverdagens praksisser.

”At give børn reel medbestemmelse handler ikke om, at de skal bestemme alt, men at give dem erfaringer med demokratiske forhandlinger og være medbestemmende på egen hverdag, som f.eks. hvad hverdagens aktiviteter skal indeholde. Medbestemmelse sikrer, at børnenes ideer, input og interesser bliver hørt, anerkendt og fulgt, så hverdagen tilrettelægges ud fra et børneperspektiv.”, siger Heidi Knudsen, specialkonsulent fra DCUM.

Derfor er det helt centralt, at den kommunale tilsynspraksis sætter fokus på, hvordan børnene oplever medbestemmelse på tværs af hverdagens situationer. Det skal være tydeligt, at børnenes initiativer bliver fulgt, og deres interesser sættes i centrum. Med et lokalt kendskab skal det kommunale tilsyn bl.a. fange de forskellige pædagogiske praksisser, hvad angår medbestemmelse, der kan være i én og samme institution, men også på tværs af institutioner. Det gælder både i hverdags- og rutinesituationer og i de aktiviteter, der igangsættes. Tilsynet skal undersøge om børnene fortæller, at de oplever at have været med til at bestemme de pædagogiske aktiviteter, der er igangsat i løbet af dagen.

Legens værdi i sig selv betones særligt i den styrkede pædagogiske læreplan, og tilsynet skal have en særlig opmærksomhed rettet mod børns leg i dagtilbud. Tilsynet skal fokusere på samspillet mellem det pædagogiske personale og børn i og omkring legen og undersøge, hvorvidt legen er tilrettelagt ud fra et børneperspektiv og i sidste ende bidrager til trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Legen er børnenes foretrukne kommunikationsform. Derfor er et vigtigt element i tilsynet også at undersøge, hvordan det pædagogiske personale skaber rum til at forblive uforstyrret i samspillet og legen sammen med børnene. Er der en tydelig organisering, som etablerer gode og trygge rammer for legen i et spændende fysisk legemiljø, som har rum til den vilde og risikofyldte leg, fordybelse og børnefællesskaber? Her er det vigtigt at undersøge, hvordan den fysiske indretning virker for børnene.

Det pædagogiske personale skal deltage i og omkring børnenes leg for på den måde at kunne tilrettelægge hverdagen ud fra et børneperspektiv, hvor alle børn bliver set og inkluderet, og hvor deres initiativer og perspektiver bliver fulgt. I DCUM’s undersøgelse svarer 38 % af børnene, at de oplever, at de voksne ikke leger med. Tilsynet skal have fokus rettet mod hvordan – og om de voksne leger aktivt med børnene og involverer sig i legen. Tilsynet skal indfange en pædagogisk praksis, hvor det pædagogiske personale nogle gange er tæt på, der hvor en leg foregår, nogle gange bidrager de med små input til legen, og nogle gange blander de sig helt udenom, så børnene oplever at kunne lege uforstyrret i dagtilbuddet.

Det sammenhængende læringsmiljø består af både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Også her er børnenes bidrag væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Tilsynet skal undersøge, hvorvidt det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer fx om – og hvordan det pædagogiske arbejde med rutinesituationerne har et bevidst fokus, hvorvidt og hvordan børnene inddrages kontinuerligt i de vokseninitieret aktiviteter, og om aktiviteterne afspejler børnenes interesser og ideer.

Det kommunale tilsyn skal både se på barnets handlinger og udtryk og se læringsmiljøet fra barnets perspektiv - altså at forstå barnets handlinger og udtryk ud fra barnets egen oplevelse og intention. Et gammel ordsprog siger, at man skal høre sandheden for børn og fulde folk, og ifølge Heidi Knudsen, DCUM, kræver det mod at arbejde reelt med børneperspektivet: ”Man skal turde gå hele vejen i forhold til børneperspektiver og være klar til at erkende, at man ikke gør alt helt rigtigt. Man skal også være parat til at handle på de ahaoplevelser, det giver, når vi reelt lytter til børnene. Det er afgørende at prioritere den tid, det kræver at være lydhør og åben for børnenes oplevelser, og samarbejde om at udvikle både kompetencer og metodekendskab, når man arbejder med børneperspektivet i det kommunale tilsyn.”

Det er afgørende, at tilsynet får børnenes stemmer med og anvender forskellige metoder til at indsamle den viden. Det kan fx børneinterview, walk and talk, tegning, følge børnene, hvor vil de gerne være, hvem vil de lege med osv. Valg af metoder skal naturligvis ske under hensyntagen til børnenes alder og modenheden. Tilsynet bør anvende metoder, der inspirerer og motiverer børnene, så det fx giver anledning til at opdage, hvad børnene selv tager initiativ til, og hvilke deltagelsesmuligheder det pædagogiske personale skaber for alle børn. Det er vigtig og værdifuld viden i forhold til alle børns trivsel og læring, men det er især en afgørende viden i forhold til børn i sårbare situationer.

Ligeledes bør tilsynet gøre brug af hverdagens muligheder for at få et indblik i de perspektiver og læringsmuligheder som kommer frem i tilsynet, så man dermed får udnyttet det udviklingsperspektiv, der ligger i det kommunale tilsyn. Det kræver en vedvarende nysgerrighed, god faglig ledelse og et samarbejde om resultater, om den relation og det samspil, man har med børnene i hverdagen.