Udspil om international arbejdskraft
Kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til den internationale arbejdskraft. Som vækstdrivere. Som arbejdsgivere. Som myndighed.
Vi har brug for flere kolleger fra udlandet. For uden medarbejdere, ingen velfærd.
Kommunerne har en bred interesse i at understøtte de lokale virksomheders konkurrenceevne, at sikre nok medarbejdere til velfærdsområderne og at gøre det lettere og mere attraktivt at bosætte sig. En stor del af indsatserne i kommunerne er båret af lokalpolitiske indsatser. Men der er behov for at styrke dagsordenen med fælleskommunale synspunkter, der kan være med til at nuancere debatten om international arbejdskraft.
Velfærdssamfundet, som vi kender det, er under et kolossalt pres. Den offentlige velfærd er i en årrække ikke fulgt med de forventninger, som borgerne har. Der kommer flere børn og ældre, som med rette kan forvente hjælp fra velfærdssamfundet, samtidig med at der bliver færre til at yde denne hjælp.
Manglen på medarbejdere på arbejdsmarkedet er til at tage og føle på. Mere end 200.000 job er blevet slået op på ét år uden at kunne besættes. Der mangler medarbejdere, så langt øjet rækker – hvad end det gælder personale i ældreplejen eller faglærte til den grønne omstilling.
Store årgange træder ud af arbejdsmarkedet i disse år. I følge Danmarks Statistik vil der være 40 pct. flere borgere over 80 år i Danmark i 2030. Og i 2050 vil én ud af seks mennesker i verden være 65 år eller derover. Det er mere end en fordobling i forhold til 2021. Det stiller krav til sundhedssystemet og ældreplejen. Og der er ikke alene tale om en dansk udfordring. Andre lande står også og mangler arbejdskraft.
En ny befolkningsundersøgelse viser, at danskerne er klar til udviklingen: ca. 80 pct. er positivt eller neutralt stemte over for at få mere udenlandsk arbejdskraft.
Fremover har vi brug for at blive endnu bedre til at tiltrække nye kolleger udefra.
Vi har brug for at handle nu. Det kunne starte med at:
- Danmark får en national strategi for tiltrækning af international arbejdskraft
- Vi bliver skarpere i vores prioritering af de områder, der særligt mangler medarbejdere
- Bureaukratiet minimeres, så der bliver færre benspænd for at få folk ud på arbejdspladserne
- Sprogindsatsen tilpasses og smidiggøres