Arbejdskraft i en ændret demografi

Case: Brøndbys tværkommunale fokus på opkvalificering til SOSU-området

I et tværkommunalt samarbejde arbejder Brøndby både med at opkvalificere ledige til SOSU-området og med at lette arbejdsbyrden for sygeplejersker på Rigshospitalet. Projektet koordineres i et samarbejde mellem Jobcenter København og Jobcenter Brøndby med udgangspunkt i et aktuelt, kritisk behov for arbejdskraft.

Mens alle Brøndbys hjemmehjælpere, sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere med mindst fire års erfaring får tilbudt et 9 ugers kursus på SOSU H i Brøndby, vikarierer ledige i jobrotation. De første hold på 100 medarbejdere har været igennem forløbet, og tredje hold er i gang. I alt forventes ca. 200 medarbejdere at gennemgå kurset i løbet af projektperioden, der varer til og med 2026. De ledige, der udfylder hullerne for de medarbejdere, som er på kursus, opkvalificeres i 8 uger på SOSU H, inden de påbegynder jobrotationsansættelsen. Flere er blevet ansat efterfølgende både i vikariater og som elever, der er gået i gang med at uddanne sig inden for området.

Modning af virksomheder

Udsprunget af jobrotationsprojektet har man taget skridtet videre, så ledige borgere bliver ansat som vikarer på hospitalet i nattevagter. Rigshospitalet har oprettet en ny jobfunktion, som hedder fastvagt-kadet. Fastvagt-kadetterne sidder bl.a. vagt ved syge borgere, hjælper med at give mad og drikke og hjælper patienter på toilet og i bad. Det skal give sygeplejerskerne mere tid til at udføre andre arbejdsopgaver.

Inden de ledige bliver ansat på Rigshospitalet gennemgår de et 6 ugers opkvalificeringsforløb på SOSU H., hvorefter de ansættes de på portøroverenskomst og sendes på uddannelse. Det er ledige fra forskellige kommuner, der bliver valgt af de respektive jobcentre, hvorefter Jobcenter København og Jobcenter Brøndby koordinerer samarbejdet med Rigshospitalet om ansættelse.

Viden

Håndholdt indsats hjælper med at mindske gabet mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne tænker i uddannelse og substitutionsarbejdskraft. Det er bl.a. nødvendigt, når der skal findes arbejdskraft til ældre- og sundhedssektoren grundet den demografiske udvikling. Brugen af substitutionsarbejdskraft er med til at nedbringe behovet for specialiserede kompetencer, og handler om at udskille opgaver hos de eksisterende medarbejdere der i stedet kan løses af ufaglærte evt. med opkvalificering, så de faglærte medarbejdere mere effektivt kan bruge tiden på kernefaglige opgaver.

Antallet af ældre over 80 år stiger frem mod 2030 med 140.000 personer samtidig med, at borgernes sundhed bliver mere kompleks. Der giver et stort behov for social- og sundhedspersonale. De kommunale områder efterspørger social- og sundhedshjælpere og -assistenter, mens regionerne i høj grad efterspørger sygeplejersker.

Robusthedskommissionens udkom i september 2023 med deres anbefalinger til tiltag, der i fremtiden kan sikre både mere personale og personale med mere tid til den borger- og patientnære kerneopgave bl.a. gennem mere fleksibel og tværfaglig løsning af opgaver. Kommissionen har bl.a. haft fokus på tiltag som prioritering og smartere opgaveløsning, der kan give personalet mere tid og rum til at løse kerneopgaven. Herunder i forhold til den problemstilling, at en stor del af vagtarbejdet i sundhedsvæsenet er koncentreret på en relativt lille gruppe medarbejdere og få faggrupper. Der er derfor stor forskel på den enkeltes vagtbelastning, og ofte rammer vagtbelastningen skævt, så fx nyuddannede, unge børneforældre, bestemte afdelinger og faggrupper bærer en uforholdsmæssig stor vagtbyrde. Robusthedskommissionen anbefaler derfor at vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere.

Robusthedskommissionens anbefalinger | ism.dk (pdf)