Nedbringelse af sygefraværet kræver stadig et stærkt arbejdsgiverfokus i kommunerne. En større tilstedeværelse blandt medarbejderne spiller blandt andet ind i rekrutteringsudfordringerne i kommunerne, men har også en række fordele.
Et lavere sygefravær har betydning for et godt arbejdsmiljø, en større kontinuitet i hverdagen og en styrket kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgeren. Derfor har KL igangsat initiativer, der mere systematisk end tidligere skal bistå og understøtte arbejdet med at nedbringe og håndtere sygefravær i kommunerne.
Kommuner og regioner har det højeste sygefravær, mens det statslige og private arbejdsmarked har det laveste. Det kan der være flere grunde til, for eksempel er der tale om sektorer, der blandt andet adskiller sig ved arbejdsfunktioner og medarbejdersammensætning.
Der findes desværre ingen quick fixes i forhold til at nedbringe sygefraværet.
Højt sygefravær kan have konsekvenser for både de sygemeldte medarbejdere og deres kolleger, samt de kommunale arbejdspladser og opgaveløsningen. Kommunerne tager sygefraværsdagsordenen alvorligt og arbejder aktivt med at sikre systematiske indsatser på arbejdspladserne.
Figur: Kommunale og regionale sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget – 2013-2023
Kilde: KRL
I perioden 2013-2023 er det gennemsnitlige sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede i kommunerne steget fra 12,0 til 14,8. I 2022 lå gennemsnittet på 16,1, men er siden faldet med 1,3 dage til 2023. Særligt stigningen mellem 2021 og 2022 har været særlig markant. En af de centrale årsager til denne stigning er at årene 2021 og 2022 var særlig præget af coronapandemien. Vi ser samme trend i det regionale sygefravær. Det er dog fortsat helt centralt, at kommunerne fastholder fokus på nedbringelse af sygefraværet - denne dagsorden kræver et stærkt arbejdsgiverfokus.
Sygefraværet i kommunerne er højt, og fortsat forhøjet efter coronapandemien. Sygefraværet er derfor fortsat et vigtigt fokusområde i kommunerne. Vi ved, at kommunerne arbejder målrettet og ambitiøst på at håndtere og nedbringe det. Disse erfaringer deles blandt andet igennem vores Sygefraværsforum. Derudover er KL begyndt at samle et inspirationskatalog for kommunernes sygefraværsindsatser, som samler erfaringer, resultater og forskellige tilgange til sygefraværshåndtering.
KL's inspirationskatalog om kommunale sygefraværsindsatser
Ses der nærmere på fordelingen af sygefraværet kan det ses, at det kommunale sygefravær ikke er ens fordelt mellem ansatte. Nogle ansatte har meget sygefravær, mens andre slet ikke har noget. I 2023 stod de 10 pct. mest syge kommunalansatte således for 50 pct. af sygefraværet, mens 19 pct. af de ansatte slet ikke havde sygefravær. I de tidligere år var andelen af medarbejdere uden sygefravær væsentlig højere (fx 24 pct i 2021) - hvilket understreger pointen omkring at coronapandemien prægede sygefraværet i 2022.
Andel af det samlede kommunale sygefravær fordelt på deciler - 2023
Kilde: KRL
Andel af det samlede kommunale sygefravær fordelt på deciler år 2019, 2022 og 2023
Fordeling af sygefraværsdagsværk i kommunerne - 2023
Anm.: Opgjort i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede. Tallene inkluderer ikke sygefravær blandt timelønnede.
Kilde: KRL
Også Danmarkskortet bærer præg af et særligt år for sygefraværet. Tidligere har der været en mere synlig tendens til at kommunalt ansatte i Jylland har et lavere sygefravær i forhold til kommunalt ansatte i Sjælland og ørerne. Der er stor forskel på, hvor højt sygefraværet er blandt kommunerne, hvor sygefraværet varierer med 8,6 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede mellem kommunen med det laveste sygefravær og kommunen med det højeste.
Generelt tegner der sig et billede af, at sygefraværet er lavere i Vestdanmark og højest i Østdanmark. Især i den vestlige del af Jylland er sygefraværet lavere end gennemsnittet, mens kommunerne øst for Storebælt generelt har et højere sygefravær end gennemsnittet.
