Stor opjustering af beskæftigelsen i ny Økonomisk Redegørelse

Regeringen har i deres økonomiske redegørelse, præsenteret i forbindelse med finanslovsforslaget fredag, opjusteret deres forventning til dansk økonomi, dels i forhold til væksten i BNP og særligt med hensyn til arbejdsmarkedet, hvor forventningerne til beskæftigelsen samlet set er opjusteret med 35.000 personer.  

Udsigt til moderat BNP-vækst i 2024 og 2025

Regeringen har nedjusteret forventningen til BNP-væksten i 2024 fra 2,7 pct. i maj til 1,9 pct. i august-redegørelsen. Det sker dog på baggrund af en højere vækst i 2023 (fra 1,9 til 2,5 procent) og en opjustering af væksten i 2025 (fra 1,8 til 2,2 procent). Samlet set er væksten på tværs af de tre år opjusteret med godt 0,2 procentpoint. 

Opjusteringen af væksten skal ses i lyset af en gradvis normalisering af det som regeringen kalder en ’to-deling’ af dansk økonomi, hvor væksten i den indenlandske efterspørgsel har haltet efter eksporten, der har oplevet en stor vækst blandt andet drevet frem af medicinalindustrien og søfragt. I takt med at væksten i den indenlandske efterspørgsel tager til, på baggrund af faldet i inflationen og udsigt til lavere renter, forventes væksten i produktionen at blive bredere funderet selvom medicinalindustrien, søtransport og råstofindvinding fortsat forventes at bidrage betydeligt fremadrettet. Til illustration skønner regeringen, at BNP-væksten uden bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri vil være 1,3 og 1,2 procent i 2024 og 2025.  

Lidt lavere inflation end tidligere ventet

Regeringen forventer at inflationen i særligt 2024 bliver mindre end tidligere forventet. Samlet set forventes inflationen at ende på 1,8 procent i 2024 og 2 procent i 2025. Det er en lille nedjustering i 2024 på 0,3 procentpoint og 0,1 procentpoint i 2025. 

Vurderingen af inflationen kommer på baggrund af særligt faldende varepriser, der med decideret deflation har holdt den samlede inflation nede. Om-vendt er der en højere inflation knyttet til tjenester, der vurderes også fremadrettet at forblive høj, i takt med den forventede høje lønvækst. 

Stor opjustering af beskæftigelsen

Den måske største ændring i regeringens aktuelle prognose er en markant opjustering af væksten i beskæftigelsen i 2024 og 2025. I 2024 forventes beskæftigelsen at være 35.000 personer større end i 2023 – hvilket tidligere var vurderet til at være 13.000 personer. Væksten er altså alene i 2024 opjusteret med 22.000 personer, heraf 23.000 flere privatansatte, idet forventningen til væksten i den offentlige beskæftigelse er nedjusteret med 1.000 personer. 

I 2025 er væksten også opjusteret betydeligt, fra -18.000 i maj-redegørelsen til -5.000 i august-redegørelsen, svarende til en reduktion i beskæftigelsesfaldet på 13.000 personer. Samlet set over de to år, er beskæftigelsen altså opjusteret med i omegnen af 35.000 personer.

De ændrede skøn for beskæftigelsen kommer blandt andet på baggrund af hovedrevisionen af nationalregnskabet, der førte til et nyt og mere positivt syn på produktivitetsudviklingen. Efter revisionen er udviklingen i produktiviteten ikke helt så lav som tidligere troet, og en del af den tilpasning, som man forventede ville ske på arbejdsmarkedet i takt med at lønnen steg relativt til produktiviteten, udebliver altså. 

.. og mindre nedjustering af ledigheden

Ligesom det er tilfældet for beskæftigelsen, er skønnet for ledigheden bedre end tidligere. i 2024 forventes bruttoledigheden at ende på 87.000 personer, imens den i 2025 forventes at lande på 89.000. Det er en ændring i skønnet på -2.000 personer i 2024 og -6.000 personer i 2025. Helt generelt er skønnene for arbejdsmarkedet som helhed altså markant bedre end tidligere. 

Forsvarsudgifter og økonomiaftale hæver offentligt forbrug

Der er i august-redegørelsen sket en lille nedjustering, og omfordeling, af væksten i det offentlige forbrug. I 2024 forventes det offentlige forbrug at vækste med 3,3 procent og i 2025 med 2,5 procent. I maj-redegørelsen var skønnet hhv. 4,5 og 1,7 procent. Samlet set, på tværs af 2024 og 2025, er den offentlige forbrugsvækst nedjusteret fra 6,3 procent (maj) til 5,9 procent (august).

Opjusteringen i 2025 kan blandt andet henføres til løftet i kommuner og regionernes økonomi aftalt i økonomiaftalerne for 2025. Herudover bidrager forsvarsudgifter og udgifter relateret til Ukraine-indsatsen betydeligt til den høje offentlige forbrugsvækst.

Godt arbejdsmarked giver gode offentlige finanser

Den offentlige saldo opjusteres samlet set med 0,5 procentpoint henover 2024 og 2025, svarende til i omegnen af 17 mia. kroner. Det sker på baggrund af en lille opjustering i 2024 på 0,2 procentpoint og 0,3 procentpoint i 2025.  

Overskuddet på den offentlige saldo skal, ligesom i tidligere prognoser, forklares af den gode økonomiske situation med høj vækst og et arbejdsmarked med mange i beskæftigelse og få ledige. I takt med at den positive konjunktursituation normaliseres, forventes det ligeledes at den overskuddet på den offentlige saldo reduceres. Dels grundet en normalisering af indtægterne med baggrund i arbejdsmarkedet, og dels grundet en lempelse af finanspolitikken i form af øgede udgifter jf. tidligere. 

Men uændrede strukturelle finanser

I modsætning til den faktiske saldo, er den strukturelle saldo omtrent uæn-dret, med blot en lille nedjustering af saldoen i 2025 fra 0,3 til 0,2 procent af BNP. Det er altså regeringens vurdering, at opjusteringen af den faktiske saldo i betydelig grad kan henføres til konjunkturelle effekter, fremfor strukturelle. 

Den strukturelle saldo er i august-redegørelsen justeret med opdaterede skøn for selskabsskatten på baggrund af vedtagne aftaler vedrørende erhvervslivet. Herudover er skønnene for registreringsafgiften justeret ned og de strukturelle udgifter til indkomstoverførsler til folke- og førtidspensionister opjusteret. Slutteligt hører det med til forløbet for den strukturelle saldo, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en tilpasning til målet om en strukturel saldo på -0,5 procent af BNP i 2030.  

Læs flere artikler