September bringer efterårsnyt med en fortsat stigning i beskæftigelsen, ledigheden samt lav inflation. Derudover også nyt om næsten 9 ud af 10 virksomheder indenfor bygge- og anlæg, der forventer uændrede priser fremadrettet.
Dette nyhedsbrevs tal for nationalregnskabet er en revision af tidligere offentliggjorte tal, hvor yderligere datakilder indarbejdes i opgørelsen, hvilket således kan medføre betydelige ændringer i tallene. Dette er netop tilfældet for BNP-væksten for 2. kvartal, som nu er opgjort til 1,1 procent, fra tidligere 0,6 procent, hvilket således er en opjustering med 0,5 procentpoint.
Opjusteringen kommer ifølge Danmarks Statistik selv som følge af nye oplysninger om import og eksport, hvor nettoeksporten er blevet opjusteret med 11 milliarder kroner.
Væksten i beskæftigelsen for 2. kvartal er nu opgjort til 0,1 procent mod tidligere 0,2 procent, dvs. en nedjustering på 0,1 procentpoint. Endvidere steg præsterede timer med 0,2 procent. Der er således fortsat fremgang i arbejdsmarkedet, hvilket yderligere bekræftes af den stadig stigende lønmodtagerbeskæftigelse jf. senere.
Inflationen, målt som stigningen i forbrugerprisindekset ift. samme måned året før, er i august måned opgjort til 1,4 procent og er altså steget en smule i forhold til juli-tallet på 1,1. Kerneinflationen er også steget imellem juli og august, fra 1,0 til 1,2 procent og har således brudt med længere tids faldende tendens. Inflationen var i begge måneder drevet af prisstigninger indenfor bolig, el og varme og indenfor uddannelse. Omvendt har prisfald på møbler, kommunikation og delvist beklædning og fodtøj holdt inflationen nede.
Benyttes den annualiserede månedsvækst i kerneinflationen som et mål for det underliggende inflationspres, viser den, at inflationspresset over det seneste år ligger omkring 0,5 procent. Måned for måned, er der dog tale om en betydelig variation med annualiseret vækst i august på -8 procent og omvendt +13 procent i juli.
Ser man på prisforventningerne blandt virksomhederne for de seneste par måneder, er der i Industrien og i byggeriet en lille overvægt af virksomhederne, der forventer faldende priser (nettotal < 0). Indenfor servicebranchen er der lige mange virksomheder, der melder om stigende hhv. faldende priser. Som det er gældende for disse tal, fluktuerer de en del, men det har generelt været dette indtryk siden begyndelsen af 2024, og der er altså ikke noget i tallene, der endnu peger på, at den høje lønvækst slår igennem på servicepriserne.
Ses der nærmere på byggeri og anlæg fremgår det, at hovedparten af virksomhederne – næsten 90 procent – forventer uændrede priser i september, hvilket er en lille stigning, sket på bekostning af andelen af virksomheder med faldende prisforventninger. Målt i nettotal, har dette isoleret set drevet nettotallet tættere på 0, fra at have været overvejende negativt. I samme periode, og siden begyndelsen af 2023, har andelen af virksomheder der forventer stigende priser været konstant og meget lav, omkring 5 procent.
Andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft i byggeri og serviceerhvervene ligger fortsat omkring 30 procent, og for industrien, dog noget fluktuerende, omkring 10-20 procent. Tidligere har manglen på arbejdskraft befundet sig på et betydeligt højere niveau, omkring 40 procent for alle tre erhvervsgrupper.
Manglen på efterspørgsel er også fortsat en udbredt produktionsbegrænsning, særligt i industrien og servicebrancherne. Ligesom det er tilfældet for manglen på arbejdskraft, tyder det dog på, at den ellers stigende tendens er stagneret på et niveau omkring en tredjedel af virksomhederne i september der melder om efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. I byggeriet har andelen med mangel på efterspørgsel været faldende over store dele af 2024, men har de seneste måneder ligget lige over 20 procent.
Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse fortsætter sin opadgående trend, hvor juli måned bød på en stigning på ca. 1.800 ansatte. Denne måneds stigning er dog, modsat stigningen i maj og juni, primært drevet af en stigning i offentlig beskæftigelse på 1.500 personer. Den private beskæftigelse stiger med knap 300 personer, hvorfor andelen af offentligt ansatte forbliver på sit laveste i juli måned på 29,2 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.
Ledigheden er i august opgjort til ca. 87.000 fuldtidspersoner. Som procent af arbejdsstyrken er den opgjort til 2,9 procent, hvilket har været tilfældet siden oktober 2023. Samlet set er ledigheden steget med ca. 2.000 fuldtidspersoner siden oktober 2023. At ledighedsprocenten er uændret, skyldes altså at arbejdsstyrken samtidig er steget i samme takt som den absolutte ledighed.. Der er altså tale om, at ledigheden har stabiliseret sig omkring 3 procent af arbejdsstyrken, hvilket historisk set repræsenterer et meget lavt niveau.
