Efter måneder med tiltagende stilstand og begyndende tegn på afmatning af arbejdsmarkedet overrasker lønmodtagerbeskæftigelsen med tårnhøj vækst i september måned, og så vokser BNP også med flot vækstrate i 3. kvartal, selvom revisioner bagudrettet (og dermed formentligt også fremadrettet) skurrer.
Bruttonationalproduktet voksede i 3. kvartal af 2024 med 1,2 procent. Det er andet kvartal i træk, at BNP vokser med over 1 procent efter det lidt overraskende store fald i 1. kvartal på dengang -1,8 procent. Det hører her med til historien at dét fald sidenhen er blevet revideret op med hele 1,1 procentpoint, og nu ’kun’ er opgjort til et fald på -0,7 procent i 1. kvartal. På samme måde er væksten i 2. kvartal mere end fordoblet til 1,3 procent siden den først blev opgjort til 0,6 procent tilbage i august. Hvis alt går som det plejer, kigger vi måske ind i en kommende opjustering af væksten i 3. kvartal fra et i forvejen flot niveau.
Væksten i beskæftigelsen for 3. kvartal er opgjort til 0,1 procent, som det også var tilfældet i 2. kvartal. Det er altså fortsat tilfældet, at der er en udtalt afkobling imellem væksten i beskæftigelsen og væksten i BNP. Til sammenligning, var væksten i beskæftigelsen tilbage i 1. kvartal 0,4 procent – altså i samme periode som BNP-væksten nu er opgjort til -0,7 procent.
Beskæftigelsen fortsætter med at buldre derudaf. Efter er par måneder med faldende, moderat vækst i beskæftigelsen fra juni (+950) til august (+400), og hvor man kunne have været fristet til at tro at arbejdsmarkedet var begyndt at vise tegn på en afmatning, overrasker september måned med en stigning på mere end 4.300 lønmodtagere. Det rimer ikke ligefrem på en decideret afmatning.
September måneds udvikling er primært drevet af en stigning i privat beskæftigelse på ca. 3.700 personer. Den offentlige beskæftigelse stiger med ca. 600 personer, hvorfor andelen af offentligt ansatte falder endnu et nøk til det absolut laveste niveau på 29,1 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.
Inflationen, målt som stigningen i forbrugerprisindekset ift. samme måned året før, er i oktober måned opgjort til 0,6 procent og er således steget en smule i forhold til september-tallet på -0,3. Kerneinflationen er også steget imellem september og oktober, fra 0 til 0,2 procent. Inflationen var i oktober måned drevet af prisstigninger indenfor bolig, el og varme, beklædning og fodtøj samt transport og uddannelse. Omvendt har prisfald på møbler mv. holdt inflationen nede.
Den annualiserede månedsvækst, som mål for det underliggende inflationspres, var i oktober på omkring 2 procent og dermed mere eller mindre på linje med målsætningen. Set henover det seneste år, ligger inflationspresset lige omkring 1,7 procent.
Ser man på prisforventningerne blandt virksomhederne, er der i industrien og servicebranchen fortsat en lille overvægt af virksomheder, der forventer stigende priser (nettotal > 0). Indenfor byggeriet er der derimod efterhånden en klar overvægt af virksomheder, der forventer faldende priser (nettotal < 0).
Ses der nærmere på byggeri og anlæg fremgår det, at størstedelen af virksomhederne – ca. 80 procent – forventer uændrede priser i november, hvilket dog er et lille fald, der kommer af en stigning i andelen af virksomheder med faldende prisforventninger. Målt i nettotal, har dette isoleret set trukket, det i forvejen negative nettotal, yderligere ned. Endvidere, har andelen af virksomheder, der forventer stigende priser været konstant og meget lav i samme periode, omkring 5 procent.
Andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft i byggeri og serviceerhvervene ligger fortsat omkring 30 procent, ligesom det for industrien tyder på at have stabiliseret sig omkring 10-15 procent.
Manglen på efterspørgsel er fortsat en udbredt produktionsbegrænsning, især indenfor industrien og servicebrancherne. Tendensen, der tidligere var stigende, ser dog ud til at være stagneret, da omkring en tredjedel af virksomhederne i november meldte om efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. I byggeriet har andelen af virksomheder med mangel på efterspørgsel som produktionsbegrænsning været faldende gennem store dele af 2024, men har de seneste måneder været svagt stigende og er i november på knap en fjerdedel af virksomhederne.
Som ledighedsindikatoren signalerede tidligere på måneden, skulle forventningerne til ændringen i ledigheden mellem september og oktober måned være tæt på nul. Og hvad der i indikatoren lignede en ændring i størrelsesordenen omkring 100 personer er i dagens ledighedstal blevet reduceret til et rundt 0. Ledigheden er altså uændret på 88.100 personer, og i også fravær af (nævneværdig) ændring af arbejdsstyrken er ledighedsprocenten fortsat på 2,9 procent, som det også var tilfældet i september.
