Nøgletalsnyt - April 2024

Stilstand i inflationen

Inflationen er i marts måned opgjort til 0,9 procent. Det er marginalt over februar-tallet på 0,8 procent. Kerneinflationen er uændret imellem februar og marts, og ligger på 1,7 procent. Inflationen var både i februar og marts særligt drevet af prisstigninger indenfor kultur og fritid og restauration og hotel, imens prisfald på fødevarer og møbler/husholdningsudstyr omvendt holdt inflationen nede.

Ser man på den annualiserede månedsvækst i kerneinflationen, som mål for det underliggende inflationspres, har den over det seneste år ligget på 1,8 procent, bl.a. trukket ned af marts måneds annualiserede vækst på 0 procent. Det hører dog her med til historien, at marts måned historisk set er forbundet med en lav vækst i kerneinflationen (sæsoneffekter). Set henover det seneste år, er der altså et relativt uproblematisk niveau af kerneinflation lige under 2 procent.

4 ud af 5 virksomheder i bygge- og anlæg forventer uændrede priser

Som det har været tilfældet i de første fire måneder af 2024, er der i serviceerhvervene en lille overvægt af virksomheder der forventer stigende priser (nettotal > 0), omtrent lige mange indenfor industrien der forventer stigende og faldende priser (nettotal = 0), og lidt flere indenfor byggeriet der forventer faldende priser (nettotal < 0). I et lidt længere perspektiv er der særligt i industrien sket et stort fald, hvor det i starten af 2022 var over 40 procentpoint flere virksomheder der forventede stigende ift. faldende priser. Helt så vild har udviklingen ikke været for de øvrige brancher, hvor forventningen i byggeriet siden midten af 2022 har ligget under 0 – svarende til en overvægt af virksomheder der forventer faldende priser.  

Særligt for byggeriet er det dog også tilfældet at langt største delen – omkring 80 procent – forventer uændrede priser, og andelen har ligget i det lag i lang tid. Udviklingen i nettotallet er altså drevet af ændringer i de relativt små andele af virksomhederne der forventer hhv. stigende eller faldende priser. Og altså senest i marts, hvor nettotallet steg lidt på baggrund af et større fald i ’faldende’ ift. ’stigende’. 

Markant stigning i manglen på arbejdskraft i industrien

Manglen på arbejdskraft er, ligesom manglen på efterspørgsel, fortsat en udbredt produktionsbegrænsning i både Service, byggeri og industrien. I april er der dog sket en markant stigning i manglen på arbejdskraft indenfor industrien, som dog opgøres kvartalsvis og derfor er det forventeligt at eventuelle stigninger og fald slår mere brat igennem her. Siden sidste opgørelse i 1. kvartal, er andelen af virksomheder der melder om mangel på arbejdskraft steget fra 8 til 24 procent. Også i byggeriet er det sket en mindre stigning i april, hvor andelen nu er på niveau med andelen i serviceerhvervene på omkring 30 procent.

Manglen på efterspørgsel er som nævnt også udbredt, med omkring 30 procent af virksomhederne i de tre brancher der melder om dette som en produktionsbegrænsning. Ligesom det var tilfældet for manglen på arbejdskraft, er der i industrien sket en stor ændring, i dette tilfælde et fald, fra 38 til 32 procent.

Over 5.000 flere lønmodtagere i februar måned

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg - endnu engang, fristes man til at sige – med over 5.000 personer i februar måned, heraf 3.800 i privat sektor og 1.600 i offentlig sektor. Det er blandt andet indenfor hotel- og restauration (+0,8%) og kultur og fritid (+1,1%) at der særligt er kommet flere lønmodtager, hvor der bygges videre på flotte vækstrater set henover det seneste år (+2,0 hhv. +3,8%). 

Idet væksten fortsat særligt tilfalder den private sektor forbliver andelen af offentligt ansatte historisk lav, og er på nuværende tidspunkt 29,2% af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse, og har altså i statistikkens levetid ikke været lavere. 

Opbremsning i stigende ledighed

Dagens ledighedstal viser en uændret eller meget marginalt faldende ledighed i marts, der nu har ligget praktisk talt stille i de første 3 måneder af 2024. Om end denne stilstand først er blevet os bekendt nu, hvor revisioner har nedjusteret antallet af ledige i både januar og februar, og dermed ført til den uændrede ledighed. Før dette var ledigheden svagt stigende.