Ny Økonomisk Redegørelse: Ingen recession i dansk økonomi

I forbindelse med finanslovsforslaget præsenterede regeringen torsdag en ny Økonomisk Redegørelse. I redegørelsen præsenteres de seneste skøn for tilstanden af dansk økonomi og de offentlige finanser. Overordnet tror regeringen på, at dansk økonomi vil opleve en ’blød landing’ med lav vækst i 23 og moderat vækst i 24

24. mar. 2023

Udsigt til lav, men dog positiv, BNP-vækst i 2023

Regeringen spår en lav BNP-vækst i 2023 på 0,2 procent og moderat vækst på 1,5 procent i 2024. Regeringen er noget mere pessimistiske end Nationalbanken mht. 2023 (0,2 imod 0,9 procent) men lidt mere positiv mht. 2024 (1,5 imod 1,2 procent) jf. tabel 1. Alt i alt forudser regeringen foreløbigt en 'blød landing' og i deres prognose undgås en decideret recession.

Tabel 1 - realvækst i BNP, pct

Fortsat høj inflation i 2023

Inflationen kommer fortsat til at være høj i både 2023 og til dels i 2024. I 2023 forventer regeringen, at inflationen lander på 3,9 procent og 2,8 procent i 2024. Væksten i priserne ser ud til at have toppet bl.a. på baggrund af faldende energipriser og fragtpriser, men kerneinflationen (inflation ex ikke-forarbejdede fødevarer og energi) er fortsat ikke vendt endnu. Til grund for prognosen ligger det, at inflationsforventningerne dels er velforankrede, og at der ikke opstår en pris-løn spiral. Der er dog fortsat en usikkerhed omkring særligt energipriserne fremadrettet.

Tabel 2 - vækst i forbugerprisindekset (infaltion), pct

Fald i beskæftigelse i 23 og 24...

Ifølge regeringen har beskæftigelsen foreløbigt toppet og vil i 2023 være 11.000 lavere end i 2022. Det dækker ifølge prognosen over fald i både privat (-9.000) og offentlig (-2.000) beskæftigelse. I 2024 forventes beskæftigelsen at falde yderligere med -17.000, men dog primært i den private sektor (-19.000) imens beskæftigelsen i den offentlige sektor stiger lidt (+2.000). Stigningen i offentlig beskæftigelse i 24 er dog til dels beregningsteknisk på baggrund af stigende offentlige udgifter jf. senere.

Faldet forventes begrænset af, at arbejdsmarkedet fortsat forventes at være 'stramt' i 23 og 24, hvor den faktiske beskæftigelse er over den strukturelle, og der dermed kan opstå en tendens til, at virksomheder holder på deres medarbejdere.

Tabel 3 - ændring i beskæftigelsen (offentlig beskæftigelse), 1000 personer

... og tilsvarende stigende bruttoledighed

Bruttoledigeden forventes i 2023 at ligge på 93.000 personer i 2023 og 97.000 i 2024. Dermed forventes ledigheden at stige med knap 25.000 personer henover de næste to år. Også ift. ledigheden forventes der en afspejling af et 'stramt' arbejdsmarked ved, at den faktiske ledighed kommer til at ligge under det strukturelle. Dermed bidrager konjunkturen fortsat til en lav ledighed.

Tabel 4 - bruttoledighed (1.000 personer)

Begrænset offentligt forbrug skal dæmpe inflationspres

Det offentlige forbrug forventes fortsat at skulle falde på baggrund af bl.a. den høje inflation. I 2023 forventes det offentlige forbrug at falde 0,3 procent og i 2024 vokse med 1,6 procent. Sidstnævnte indeholder dog et mekanisk løft af det offentlige forbrug på 3 mia. kr. fra afskaffelsen af st. bededag.

Udviklingen i det offentlige forbrug kan også beskrives ud fra den såkaldte finanseffekten, der måler hvor meget finanspolitikken bidrager til væksten. Den skønnes i 2023 at udgøre -0,9 procentpoint og 0,1 procentpoint i 2024. De negative finansbidrag kommer blandt andet på baggrund af udløb af midlertidige hjælpeordninger.

tabel 5 - vækst i offentligt forbrug (pct,)

Bundsolide offentlige finanser

Den offentlige saldo er opjusteret betydeligt både tilbage- og fremadrettet. Alene i 2022 er det offentlige overskud opjusteret med godt 50 mia. kr. grundet flere skatteindtægter end forventet, svarende til 1,7 procentpoint målt ift. BNP. Det opbyggede overskud betyder, at den offentlige saldo også er opjusteret i 2023 til 1,6 pct. af BNP (fra 0,8 pct.) og skønnes i 2024 at udgøre 0,8 pct. af BNP.

Tabel 6 - offentlig saldo (pct, af BNP)

... også når man ser bort fra konjunkturelle effekter

Den strukturelle saldo, der opgør saldoen renset for konjuntureffekter, er ligesom den faktiske saldo opjusteret betydeligt særligt i 2022 fra 0,3 til 1,2 pct. af BNP. I 2023 og 2024 forventes den strukturelle saldo udgør 0,7 hhv. 0,6 pct. af BNP. Saldoen er bl.a. forbedret på udgiftssiden på baggrund af lavere-end-forventede offentlige udgifter i 2022 og på indtægtssiden grundet en markant højere vurderet strukturel beskæftigelse.

Det noteres dog også, at en del af saldoforbedringerne skyldes højere privat lønvækst, der på kort sigt øger skatteindtægterne, men på længere sigt neutraliseres af øget satsregulering.

Tabel 7 - strukturel saldo, pct. af BNP (inklusiv covid-19 udgifter).