Kontakt
Teis Bay Andersen
Analyse & Makro
Telefon: +45 3370 3769
E-mail: tban@kl.dk
I nøgletalsnyt for september gennemgår vi månedens vigtigste nøgletal. Vi ser blandt andet en markant nedjustering af BNP-væksten, mens inflationen falder. Lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan er næsten stagneret, mens 8 kommuner markerer sig ved høj vækst det seneste år.
Med en nedjustering på 0,6 pct.-point opgør Danmarks Statistik nu BNP-væksten i 2. kvartal 2023 til -0,3 pct. Den negative vækstrate skyldes flere forskellige faktorer, herunder et større negativt vækstbidrag fra import af gas, en opjustering af industriens salg af varer i 1. kvartal 2023, og en lavere vækst i finansiering og forsikring end først antaget.
Den kvartalsvise vækst for beskæftigelsen er ikke ændret med revisionen. Dermed opgøres væksten i 2. kvartal 2023 stadig til 0,2 pct., hvilket markerer det 9. kvartal i træk med stigende beskæftigelse.
I juli voksede lønmodtagerbeskæftigelsen med beskedne 200 personer, sammensat af et fald på ca. 600 offentligt beskæftigede og en stigning på ca. 800 privat beskæftigede. Begge ændringer er små nok til, at andelen af offentligt ansatte forbliver 29,3 pct. Udviklingen betyder, at antallet af lønmodtagere nu er nået op på 2,997 mio.
I løbet af det seneste år er antallet af lønmodtagere vokset med 1,4 pct. på landsplan, men der er stor variation i udviklingen på kommuneniveau. I 19 kommuner er antallet af lønmodtagere faldet, og i Tønder, Lemvig, Læsø og Fanø er antallet af lønmodtagere i 2. kvartal 2023 desuden lavere end i 2. kvartal 2019.
Omvendt findes der kommuner med markant højere vækst, for eksempel har 21 kommuner mere end 2. pct. flere lønmodtagere nu end sidste år. Alle disse kommuner på nær Aarhus er sjællandske, og de fleste findes i omegnen til København. Heraf skiller kommunerne Brøndby, Rødovre, Vallensbæk, Høje Taastrup, Solrød, Vordingborg, Ballerup og Ringsted sig særligt ud ved at have vækstrater på mindst 3 pct. Desuden findes disse 8 kommuner blandt de 30 kommuner med størst vækst, når sammenligningsperioden udvides til 2 eller 3 år.
Inflationen og kerneinflationen faldt i august til hhv. 2,4 pct. og 4,2 pct. Dermed følger prisudviklingen igen den længerevarende nedadgående trend. Det er flere af de samme varegrupper som tidligere, der har betydning for udviklingen, for eksempel overnatningsfaciliteter, hvor inflationen er faldet fra 22,9 pct. i juli til 13,9 pct. i august.
Faldende priser på gas og el betyder, at varegruppens inflation i august er -21,1 pct. Desuden fortsætter fødevareinflationen sin langsomt aftagende trend, og inflationen på 4,6 pct. i august er den laveste siden januar 2022.
Ledigheden voksede i august med 500 personer, og som resultat er ledighedsprocenten vokset til 2,9 pct. Måneden er del af en periode med uafbrudt vækst siden september 2022, hvor ledigheden samlet er vokset med ca. 8.000 personer.
Selvom ledigheden er stigende, har udviklingen vist sig markant langsommere end regeringen forventede da de offentliggjorde Økonomisk Redegørelse i august 2022. Her lød prognosen, at bruttoledigheden skulle vokse med 15.000 personer i 2023, hvilket er en del mere end de foreløbige ca. 4.000 indtil august. At arbejdsmarkedet har udviklet sig bedre end forventet afspejles også i regeringens seneste Økonomisk Redegørelse (august 2023), hvor den samme forventning er nedjusteret til 9.000 personer.
I september skete der igen en stor ændring i detailsektorens prisforventninger, som nu er negative med et nettotal på -9, efter at have været hhv. 2 og -13 i august og juli. I byggeri og service er prisforventningerne stabile, hvor en lille overvægt forventer faldende priser i byggeri, og en lille overvægt forventer stigende priser i service. Nettotallet for industri har ligeledes stabiliseret sig på et niveau der svarer til perioden inden den høje inflation.
Usikkerheden i detailsektoren stammer fra gruppen af fødevarevirksomheder, som har meget forskellige forventninger. I september regner 48 pct. af fødevarevirksomheder med, at der kommer faldende priser de næste 3 måneder, mens 45 pct. mener, at priserne vil være uændrede. Andelen der forventer stigende priser er dog kun 7 pct. og dermed ikke voksende.